Sikre grunddata er fundamentet for det digitale samfund

Når stormene raser og vandstanden stiger, er det data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), som gør det muligt at forudsige, hvor og hvor meget vandet stiger. På samme måde når SKAT skal lave nye ejendomsvurderinger, når enentreprenør vil undgå at grave ledninger i stykker, og når Statens Serum Institut skal se, i hvilke kommuner corona hærger mest.

“At have mange og gode data ved hånden giver os mulighed for bedre og lettere at kunne nå vores mål i både det offentlige og det private Danmark. Vores data om alt fra bebyggelser til geografi og infrastruktur hjælper os med at forstå, hvordan­ vores samfund udvikler sig, og hvordan vi kan indrette os bedsttil gavn for borgere og virksomheder. Og hele tiden med det for øje, at vi bidrager til værdiskabelsen i andres forvaltning og forretning,” fortæller Morten Hvidberg, vicedirektør i SDFE.

Denne for mange lidt ukendte styrelse har sine rødder i Kort og Matrikelstyrelsen. Dengang tog medarbejdere i gummi­støvler ud i landet og målte op med håndholdt udstyr, når landet skulle kortlægges. I dag baserer arbejdet sig på data indsamlet vedhjælp af avancerede satellitfotos, flyfotos og ­laserscanninger. Og alle data ligger frit tilgængeligt for enhver i to distributionskanaler kaldet Datafordeleren og Dataforsyningen.

”Som styrelsens nuværende navn afspejler, er vi gået fra en snæver kortlægningsopgave til en bredere, foruden at vi har fået nye opgaver med at forsyne samfundet med data. Udviklingen på området går stærkt, og data er i dag for snart sagt alle blevet et afgørende element i at skabe strategiske beslutningsgrundlag, lige som de er basis for hele den offentlige digitalisering, og for at virksomheder af alle slags kan skabe smarte kundevendte eller borgernære løsninger,” siger Morten Hvidberg, der understreger, at styrelsen typisk ikke er den, der leverer løsningerne, men fundamentet for dem.

Data styrker akutindsats

Et af stederne, hvor store datamængder allerede hjælper sund­hedspersonalet i hovedstaden, er på Vagtcentralen 1-1-2 og på akutmodtagelserne – før kendt som skadestuerne.

”Via algoritmer og kunstig intelligens kan vi ud fra historiske data lægge prognoser for, hvor travlt der bliver på de kommen­de vagter. Når der bliver ringet på 1-1-2, bliver opkaldene besva­ret af erfarne sygeplejersker og paramedicinere, der er trænet i fx at vurdere, om der er risiko for et hjertestop. Vi har tilknyttet systemer, der understøtter vores personale i at tage de rigtige beslutninger i meget afgørende situationer. Eksempelvis benyt­ter vi kunstig intelligens, der med baggrund i data fra tidligere forløb hurtigt og præcist kan vurdere, om der er tale om hjerte­stop eller truende hjertestop.”

På Akutmodtagelsen på Herlev Hospital bruger man des­uden data til at forudsige, hvilke og hvor mange patienter der kommer ind i løbet af den kommende time. Erfaringen viser, at man med meget høj præcision kan forudsige, hvordan patient­flowet ser ud time for time.

Som endnu et eksempel på, at teknologien kan sup­plere og måske endda overgå eksperterne, fremhæver Jens ­Gordon Clausen billedgenkendelse. Fx blev scanningsbilleder i screenings­programmet for brystkræft tidligere vurderet af to radi­ologer, men nu er der indført et billedgenkendelsesprogram, der vurderer scanningsbilleder med afsæt i store mængder histori­ske data fra lignende sygdomsforløb. Som følge heraf er man i stand til at reducere lægernes tidsforbrug på den type opgaver med 30 pct.

”Vi overlader ikke beslutningerne til teknologien, men ­eksperterne får beslutningsstøtte fra computerprogrammer, der kan se mønstre fra mange tidligere billeder. Det er endnu i sin spæde start, men over tid kan det nok udbredes til mange andre billedområder, vævsprøver og meget andet. Det er enormt spændende, og det er forventeligt, at s­undhedssektoren kommer til at bruge teknologien meget mere på det her felt,” vurde­rer regionsdirektøren.

Balancegang for topledelse

For Jens Gordon Clausen giver de mange nye metoder og tek­nologiske muligheder samlet set tre overordnede fordele: For det første kan der med lavere tidsforbrug per behandling eller undersøgelse høstes anseelige effektiviseringer i en sundheds­sektor, der har udsigt til en aldrende befolkning med øget be­hov for hjælp. For det andet er det ofte muligt at behandle mere præcist – og for det tredje får borgerne – i kraft af teknologien – lettere og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet, fx hjemmefra uden at skulle komme på hospitalet.

”Derfor er det vigtigt, at udviklingen og mulighederne bliver drevet frem eller understøttet. Noget kan vi gøre på koncern­plan, noget udspringer af hospitalerne, og noget fra de enkelte afdelinger. I koncernledelsen skal vi finde en balance, så vi sæt­ter en overordnet retning og derudover understøtter udviklingen lokalt og samtidig passer på, at vi ikke topstyrer, for så risikerer vi, at alt går i stå.”

Jens Gordon Clausen mener, at han og den øvrige topledelse især har tre overordnede opgaver, der skal sik­ke, at regionen ­bliver bedre til at udnytte den nye teknologi og de ­muligheder, der ligger heri for at effektivisere og optimere ­sundhedsvæsenet. Det handler om at sætte den overordnede retning for udvikling af sundhedsvæsenet, hvor bl.a. teknologi kan hjælpe, derudover blive bedre til at fortælle om fordelene, og så handler det om at sikre, at organisationen har de rette kompetencer og folk i spidsen for projekterne.

”Det er vigtigt at få bredt de gode eksempler ud, så nye me­toder og undersøgelsesformer bliver brugt andre steder i regio­nen og måske endda i andre regioner. Desuden skal vi være opmærksomme på, at regionen gradvist skal have nogle faglige profiler, der kan supplere læger, sygeplejersker og andre sund­hedsfaglige grupper. Vi skal have nogle kompetencer ind, så vi bedre kan udnytte de teknologiske muligheder, fx ingeniører, dataanalytikere og it-folk. Det er vigtigt, at vi hele tiden kombi­nerer det lægefaglige med det ingeniørmæssige.”

Camoufleret spareøvelse

Kulturen i sundhedsvæsenet betyder, at det er vigtigt, hvordan nye tiltag – fx brug af it, dataanalyser og teknologi – bliver intro­duceret.

”Jeg kom hertil med en baggrund fra Finansministeriet, og hvis man i en afdeling præget af høj faglighed og fokus på pa­tienternes ve og vel fremlægger en traditionel business case for et projekt eller forsøg, er der risiko for, at det bliver opfattet som en camoufleret spareøvelse. I en organisation som vores – med mangel på arbejdskraft og et demografisk pres efter flere operationer og undersøgelser – er målet med effektiviseringer, data­brug og teknologi ofte at nå flere undersøgelser, behand­linger og tilfredse patienter med de samme ressourcer. Jeg vil understrege, at jeg kun har oplevet meget stor ansvarlighed for ressourcer rundt omkring på vores afdelinger, og at teknologien er en vigtig årsag til, at vi i dag kan udføre mange flere under­søgelser og operationer for de samme ressourcer.”

”Der er store udfordringer i at opbevare data, og vi er blevet bedre til at håndtere fx sikkerhed og sikre hurtig adgang til de nødvendige data. GDPR har betydet rigtig meget for måden, vi behandler data på i sundhedsvæsnet. Det positive er, at vi er blevet bedre til at passe på data, og det er sundt at blive mindet om, at vi skal have respekt for borgernes data. Men GDPR har også krævet mange ressourcer, og vi risikerer, at reglerne bliver en bremseklods, fx når læger og forskere er i den afsøgende fase og gerne vil bruge data.”

Efter Jens Gordon Clausens vurdering ligger Danmark godt, når det gælder databrug, digitalisering og teknologi i sundheds­sektoren.

”Flere vestlige lande ligger nogenlunde på niveau. I Nord­sjælland samarbejder hospitalet fx med et hospital i Israel, og vi henter også inspiration fra bl.a. USA og Finland. Omvendt får vi her i Danmark jævnligt besøg fra andre lande, for vi har et meget digitaliseret samfund, hvor de forskellige dele af sundhedsvæ­senet er relativt godt bundet sammen med it – fx apotekerne er koblet på det øvrige sundhedssystem. Praktiserende læger kan aflevere en digital recept, som alle apoteker kan få adgang til, uanset hvor patienten går hen.”