Den gode nyhed er, at den teknologiske udvikling de seneste 10-15 år har gjort det meget billigere og lettere at udnytte enorme mængder af sundhedsdata – som vi her i Danmark har liggende digitalt – til at styrke forskningen samt forbedre både medicin og behandlingsmetoder.
Den dårlige nyhed er, at det i praksis er så besværligt og tidskrævende for forskere og virksomheder at få adgang til data, at vi hæmmer mulighederne for at skabe bedre produkter og behandlinger i en vigtig sektor med voksende betydning.
De to budskaber kommer fra Diana Arsovic Nielsen, CEO for netværket Danish Life Science Cluster, der samler virksomheder og offentlige instanser inden for sundhedsområdet.
”Hele life science-området betyder utrolig meget for Danmark – der er omkring 45.000 ansatte i hele sektoren inklusive medicinalselskaber, medico (udstyr til patienter, red.), biotek og sundhedsteknologi. Og sundhedssektoren bliver vigtigere i disse år, fordi vi får flere og flere ældre, der kræver behandling og pleje,” pointerer Diana Arsovic Nielsen.
Udviklingen bliver forstærket af, at der hele tiden bliver udviklet ny medicin og nye behandlingsmetoder. Derfor må ressourcerne prioriteres, og her er de mange data vigtige værktøjer. Fx kan en såkaldt genom-sekventering kortlægge sammensætningen af arvemassen hos den enkelte patient og variationer inden for store grupper af borgere. Ved at undersøge data fra mange mennesker bliver det i stigende grad muligt at udpege forskelle, der er vigtige, når sygdomsmønstre skal kortlægges og den individuelle behandling målrettes så meget som muligt.
”Teknologien kan hjælpe os utrolig meget i dag. Før udgjorde teknologi og økonomi store barrierer for forskningen. Nu er meget af teknologien til fx at håndtere store datamængder på plads, og prisen falder hele tiden, så den økonomiske barriere bliver mindre,” siger Diana Arsovic Nielsen.
Nu er meget af teknologien til fx at håndtere store datamængder på plads, og prisen falder hele tiden, så den økonomiske barriere bliver mindre
Diana Arsovic Nielsen, CEO, Danish Life Science ClusterI hendes optik er der to overordnede mål for at bruge teknologien og undersøge store mængder af sundhedsdata.
”Det handler dels om at minimere eller helt undgå bivirkninger – om at udvikle præcisionsmedicin. Groft sagt ved vi, at 50 pct. af medicinen virker; vi ved bare ikke, hvilke dele der virker. Og dels handler det om at bruge ressourcerne mest effektivt med de mange behandlingsformer.”
I dag udgør en besværlig og ofte langsommelig behandling af adgang til data en betragtelig – og dyr – barriere for forskere og virksomheder. Til skade for patienter, sundhedsvæsen og hele samfundet, argumenterer hun.
Det er især sket efter, at EU’s persondataregler – GDPR – trådte i kraft for fire år siden med det sigte at beskytte persondata bedre.
Født 1975, mellemnavnet stammer fra hendes montenegrinske mor. Uddannet arkitekt fra Kunstakademiet (1995-2002) suppleret med HD i organisation fra CBS (2007-2009)
Siden juli 2021 CEO for Danish Life Science Cluster
Innovationschef i Region Syddanmark i Odense (2011-2015) og Københavns Kommune (2015-2018), chef for regional udvikling i Region Hovedstaden (2018-2021)
Fra 2002-2011 flere jobs som designer og industriel designer i bl.a. Københavns Kommune og Henning Larsen Architects
Ifølge Diana Arsovic Nielsen er det dog muligt at forbedre administrationen af reglerne, og Danish Life Science Cluster forsøger løbende at sætte fokus på de forskellige barrierer. Tidligere i år udkom fx en rapport om de regulatoriske rammer for at bruge sundhedsdata, udarbejdet af bl.a. PwC og Kammeradvokaten.
Med afsæt i rapporten og fx initiativet ‘Data Redder Liv’ har Danish Life Science Cluster udpeget tre hovedproblemer for adgangen til sundhedsdata. Løsningen af dem udgør samtidig branchens ønskeseddel.
”Først og fremmest håber vi, at det bliver nemmere at få lov til at bruge sundhedsdata. Forskere og virksomheder oplever indimellem ekstremt lange ventetider på deres ansøgninger, og det forsinker og gør arbejdet med at forske og udvikle dyrere,” siger Diana Arsovic Nielsen.
En anden risiko er, at andre lande kommer først i kapløbet om nye produkter og behandlingsformer, så den danske life science-sektor går glip af omsætning og jobs.
En af årsagerne til de lange ventetider er ifølge Diana Arsovic Nielsen en ufleksibel behandling af ansøgningerne. Som måske hænger sammen med Danmarks mangeårige ry for næsten at overimplementere fælles EU-regler.
”I forhold til andre lande tolker Danmark EU-reglerne ret rigidt. Branchens erfaring er, at der sidder mange uerfarne jurister. Og hvis de er i tvivl, så er det ud fra et forsigtighedsprincip lettest at sige nej til en ansøgning. Det, der i gamle dage blev kaldt ’at gå på fisketur’ i data, har fået en helt ny betydning med de nye værktøjer inden for kunstig intelligens. Her taler man mere om en ’eksplorativ tilgang’, hvor vi i Danmark ikke helt er blevet enige om, hvordan det skal håndteres. For selvfølgelig skal man have et formål med dataarbejdet, og selvfølgelig skal vi have høj etik i arbejdet med sundhedsdata,” lyder det fra Diana Arsovic Nielsen.
Dataene ligger alle mulige steder, og vi håber, at der kan komme én fælles indgang, så forskere og innovatører hurtigt vil få et overblik over, hvordan de søger om at få adgang til data, uanset hvem der er ejer af de pågældende data. En dygtig og dialogbaseret rådgivningsfunktion, hvor forskere og innovatører kan få hjælp, vil gøre den fælles indgang meget mere værdifuld
Diana Arsovic Nielsen, CEO, Danish Life Science ClusterDet andet ønske er at få etableret én sammenhængende infrastruktur for sundhedsdata.
”På mange måder er Danmark et meget gennemdigitaliseret samfund. Men der er mange forskellige dataejere, der hver især skal kontaktes for at få videregivet deres data, og de mange data ligger i systemer, der ikke altid er forbundne.”
Og ifølge Diana Arsovic Nielsen mærker den almindelige borger jævnligt den fragmenterede dataregistrering i sin kontakt med sundhedsvæsenet.
”Forløbet med kræftpakker fungerer godt, men ellers er det kendetegnende, at borgere i længere forløb med udredning eller behandling må fortælle de samme ting flere gange til de sundhedspersoner, de møder undervejs. Nok bliver mange ting registreret hos den praktiserende læge, hos fysioterapeuten og på sygehuset, men dataene er ikke altid tilgængelige for andre i sundhedssektoren, og det udløser et spild af ressourcer.”
I direkte forlængelse heraf vil det – som et tredje ønske – være essentielt at få skabt en fælles indgang for forskere og innovatører til sundhedsdata, hvor der samtidig tilbydes rådgivning, så ansøgningerne kan behandles hurtigt, og man undgår, hvad Diana Arsovic Nielsen betegner som ’simple fejl’, der gør ansøgningsprocessen endnu længere.
”Dataene ligger alle mulige steder, og vi håber, at der kan komme én fælles indgang, så forskere og innovatører hurtigt vil få et overblik over, hvordan de søger om at få adgang til data, uanset hvem der er ejer af de pågældende data. En dygtig og dialogbaseret rådgivningsfunktion, hvor forskere og innovatører kan få hjælp, vil gøre den fælles indgang meget mere værdifuld.”
Tilmeld dig PwC's nyhedsbrev
Læs hele magasinet
Partner og markedsleder for den offentlige sektor samt Technology & Security, København, PwC Denmark
4072 5767