Forholdet til Kina er nutidens helt store usikkerhedsfaktor

Hvis man skal identificere den allerstørste risiko for virksomheder og økonomien generelt, bør man kigge mod øst. I nutiden er det netop risikoen for drastiske ændringer i vores handelsmønstre med Kina, der udgør det største usikkerhedselement.

Sådan ser verdenssituationen i hvert fald ud, hvis man spørger Jeppe Christiansen, der er CEO for Maj Invest Holding. Som topchef for en investeringskoncern med værdier for over 80 mia. kr. under forvaltning er han vant til at analysere udviklingstendenser med lange tidshorisonter.

Jeppe Christiansen er moderat optimistisk med hensyn til den retning, verden bevæger sig i. Det gælder også hans syn på, hvordan samhandlen mellem Vesten og Kina på sigt vil stabilisere sig trods nutidens usikre omstændigheder. Forholdet kan meget vel være ved at ændre sig, men han tror ikke, at båndene bliver helt kappet.

”Man skal jo drive forretning ud fra, hvad de mest sandsynlige scenarier er. Vores tese er, at samhandlen mellem de vestlige lande og Kina vil fortsætte, men måske i et lidt lavere gear. Samarbejde er en gensidig fordel for alle parter. Der er et så stort win-win-element i samhandlen, at den nok fortsætter – og forhåbentlig blot finder et nyt leje,” siger han.

Når det er sagt, så mener han, at virksomheder gør klogt i at tage den geopolitiske uro seriøst. For selvom det måske ikke er sandsynligt, at Vestens virksomheder skal til at finde helt nye underleverandører, er det et scenarie, der ikke kan udelukkes. Der er simpelthen opstået et behov for at udarbejde risikoscenarier, der for få år siden nærmest var utænkelige, vurderer Jeppe Christiansen.

”Som virksomhed er man nødt til at have en plan B. Man bliver fx nødt til at overveje, hvordan ens supply chain vil kunne fungere uden kinesiske leverandører. Man er også nødt til at overveje, hvad der sker, hvis Kina lukker sig om sig selv, og man derfor må afskrive al aktivitet dér. Det er worst case-scenarier. De er nok usandsynlige. Men man bliver nødt til at se på, om man vil kunne overleve det,” siger han.

Tilbage til normalsituationen

Maj Invest-koncernen blev grundlagt i maj måned 2005 af Jeppe Christiansen og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) som medinvestor. Formålet var at opbygge en fagligt funderet investeringsvirksomhed. Siden er udviklingen gået stærkt.

Maj Invest Holding har til dato etableret fem private equity-fonde – med en sjette på vej. Investeringsselskabet er blevet en tung aktør inden for asset management, står bag børsnoterede investeringsfonde og har desuden bevæget sig ind i bankdrift. Ejerskabet har også ændret sig. I dag er Maj Invest Holding ejet af koncernens ledelse og medarbejdere. Det har lidt over 100 ansatte og hovedkontor på Gammeltorv i København.

Maj Invest lever på sin vis af sin analytiske ekspertviden og investeringstalent. Forstået som dens evne til at dybde- og langtidsanalysere alt fra makroøkonomiske tendenser til konkrete virksomheder, ny teknologi og tendenser. Maj Invest har analytikere og investeringsprofessionelle ansat til det hele. Jeppe Christiansen står således på et fundament af ekspertviden, når han udtaler sig. Det er nok også deri, man skal finde årsagen til, at han udstråler noget nær stoisk ro, når han kommenterer nutidens risici.

”Det er ikke, fordi man skal være uinteresseret i nutidens hændelser, men det har værdi at se på tidligere adfærdsmønstre fra andre udfordrende tider. Tag aktiemarkedet som eksempel. Når der kommer krigstrusler, falder det typisk 10-20 pct. Herefter svupper det stille og roligt tilbage. Dét er et eksempel på, at vi reagerer på noget, men i sidste ende vender man tilbage til en normal situation,” siger han.

Han anerkender dog, at de seneste års udfordringer har vist, hvordan vi alle stadig kan blive overraskede. Det var COVID-19 et eksempel på. Men han ser igen samme mønster.

”Det var naturligvis en udfordrende periode. En af de ting, der gjorde pandemien speciel, var, hvor forskelligt den ramte. I fx underholdningsindustrien og restaurationsbranchen gik omsætningen fra indeks 100 til indeks nul fra én dag til den næste. Andre steder kunne medarbejderne arbejde videre hjemmefra. Visse brancher blæste bare derudaf,” siger han.

”Mest bemærkelsesværdigt var det nok, at problemerne i sidste ende forsvandt lige så hurtigt, som de var kommet. I dag lever vi jo videre, nærmest som om intet var hændt. Statsministeren sagde, at Danmark aldrig bliver det samme igen. Realiteten er dog, at vi på mange måder nærmest er blevet det samme,” lyder konklusionen fra Jeppe Christiansen.

Grønne muligheder og udfordringer

Beder man Jeppe Christiansen om at nævne de mest transformative tendenser, han generelt ser lige nu, nævner han følgende: Vestens forhold til Kina, kunstig intelligens samt den grønne omstilling. Med hensyn til den grønne omstilling, så er det et felt, som Maj Invest har haft i sigtekornet i en årrække. Både via virksomhedsinvesteringer i sine private equity-fonde og via sine børsnoterede investeringsfonde.

Jeppe Christiansen forudser, at der også fremover vil være forretningsmuligheder i netop det felt.

”Med hensyn til grøn energi må man bare konstatere, at der sker en konvertering til grøn energi i disse år. Det vil give en vækstimpuls i verden, fordi der skal investeres mere. Der opstår virkelig mange forretningsmuligheder. Det er også derfor, at vi har lavet et produkt, der hedder grønne obligationer, samt en aktieafdeling, der hedder Net Zero 2050. Vi indretter os efter udviklingen,” siger han.

”Problemet er, at der er en disconnect mellem det, jeg nogle gange kalder politisk ønsketænkning, og de faktiske forhold i industrien. Det er en kæmpe opgave at omkalfatre energisystemet. Der er masser af interessant ny teknologi, der bryder frem, men vi er lidt forsigtige omkring det. Der er utrolig meget af det, der ikke er profitabelt,” siger han og tilføjer:

”Realiteten er, at omstillingen kun går i gang, hvis det er CO2-afgifter eller subsidier, der driver udviklingen. Grøn energi skal være billigere end fossil energi for at få fat. Der er områder, hvor der endnu ikke er en holdbar forretningsmodel. Derfor er vi nogle gange lidt tilbageholdende med vores investeringer her.”

Jeppe Christiansen erkender, at vi lever i en tid, hvor der opstår trusler i kølvandet på de hastige forandringer. Men hans grundlæggende holdning er, at de ikke er større, end at vi kan tilpasse os dem. Forholdet til Kina, kunstig intelligens og grønne tiltag fylder måske meget i mediebilledet lige nu. I realiteten er det dog interessefelter, som Maj Invest har analyseret og adresseret i årevis.

Grøn omstilling har været brandvarmt i mindst fem år. Den digitale teknologiudvikling i noget nær 25 år. Forholdet til Kina har været et interessefelt endnu længere tid. Det hele har Maj Invest haft eksperter til at vurdere lige så længe, fortæller han.

Jeppe Christiansen maner grundlæggende til ro. Han holder af en historisk sammenligning, når han taler om de tider, vi lever i.

”Min mormor blev født i år 1900. Hun var 14 år, da Første Verdenskrig kom. Hun var 18, da den spanske syge ramte. Hun var 29, da Wall Street kollapsede, og 40 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Når folk siger, at nutiden er værre end noget andet, de har oplevet, tænker jeg på hende. Man skal passe på, at man fokuserer så meget på det, man står midt i, at man glemmer at sætte det i perspektiv,” siger han.

Hans pointe er, at verdenshistorien er fyldt med perioder, hvor vi pludselig stod med store, verdensomvæltende udfordringer. Dem har vi klaret os igennem. Tingene har det med at tilpasse sig og rette sig op igen, forklarer han.

”Det historiske perspektiv skal med i vurderingerne. Det er specielt interessant at huske på vores klassiske reaktionsmønstre. Det gælder også ’gas-krisen’. Den resulterede i prisstigninger inden for energi. Men i sidste ende gik det også her bedre, end man havde frygtet. Markedsmekanismerne kombineret med politiske indgreb sikrer, at vi tilpasser os,” siger han.

Global gensidig afhængighed

Når det er sagt, påpeger Jeppe Christiansen atter, at det nok er i Vestens forhold til Kina, at nutidens største forretningsmæssige udfordring ligger. Selvom et fuldstændigt brud mellem landene i hans optik ikke er sandsynligt, gør man sig som virksomhedsledelse klogt i at overveje scenariet.

Det skyldes, at problemet vil være omfattende, hvis det sker. Han minder om, at vi har brugt de seneste tre årtier på at flytte produktion til Østen. Det vil være en enorm opgave at tage den retur. Samhandel med Kina påvirker meget mere, end vi går og tænker på i hverdagen. Det gælder også den grønne omstilling.

”Realiteten er jo, at du ikke kan elektrificere verden uden at starte i Kina. De sidder på processering af mineraler og på halvdelen af komponenterne i elbilernes batterier. Både EU og USA ser lige nu på, hvordan vi kan skabe en grøn omstilling uden at være afhængige af Kina. For sagen er, at det kan vi ikke lige nu,” siger han og afslutter:

”Men Kina er også afhængig af os. Derfor tror jeg, at samhandlen vil fortsætte. Det viser de historiske erfaringer også. Det er derfor, at vi i Maj Invest bruger ret meget tid på at studere historien. Man kan måske forholde sig på en mere fornuftig måde, når man gør det.”