Langsigtet ejerskab bliver endnu vigtigere i en foranderlig verden

Lundbeckfonden mærker også markedets usikkerhed, men som erhvervsdrivende fond er Lundbeckfonden i en anden situation end virksomheder, der er direkte udfordret af de foranderlige tider. Fonden og det langsigtede ejerskab kan medvirke til at skabe stabilitet i porteføljen i en turbulent verden med inflation, rentestigninger, krig i Ukraine, digitalisering, kunstig intelligens, klima- og naturkrise samt geopolitiske spændinger.

”Vores rolle som erhvervsdrivende fond og ejer af virksomheder er om noget blevet større, og den forandrer sig også. Det langsigtede har altid været indbygget i vores model, og det er endnu mere vigtigt i dag. En langsigtet ejer kan stå for stabiliteten og give ro på bagsmækken, så man kan gøre det, der er rigtigt for virksomheden. Den styrke er der endnu mere behov for i en verden i hastig forandring,” siger Lene Skole, CEO i Lundbeckfonden.

Medicinalbranchen skal levere innovationer

Lundbeckfonden er orienteret mod forskning og produktudvikling med fokus på medicin og sundhed. En sektor, der karakteriseres som defensiv i investeringsverdenen, fordi efterspørgslen efter medicin er relativt konstant uanset konjunkturernes bølgegang. Men bag udviklingen af medicin gemmer sig meget store omkostninger og mange projekter, der ikke nødvendigvis ender ud i godkendte produkter. Industrien kræver derfor mange penge og stor tålmodighed. Det kender man alt til via erfaringerne fra den største af Lundbeckfondens fire selskabsinvesteringer udover biotekporteføljen – H. Lundbeck A/S, den store medicinalvirksomhed, der er årsagen til, at fonden eksisterer.

”Hvis vi ser på H. Lundbeck, så kan der sagtens gå ti år fra det tidspunkt, de går i gang med et projekt, til et produkt er ude på markedet. Sandsynligheden for, at et projekt ender ud i et godkendt produkt, er omkring fem pct. i udgangspunktet. Der er et konstant krav om innovation, og det kræver penge og et langsigtet perspektiv. Vi skal have fingeren på pulsen i branchen, fordi nye teknologier, kunstig intelligens, digitalisering og håndtering af store datamængder hele tiden øger innovationshastigheden. Samtidig sker der hele tiden store forskningsfremskridt rundt om i verden, som er med til at skærpe konkurrencen,” siger Lene Skole.

Hver femte dansker lider af en hjernesygdom

Ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet lider hver femte dansker af en hjernesygdom. De direkte og indirekte omkostninger forbundet med disse sygdomme overstiger 100 mia. kr. årligt – alene i Danmark. Hertil kommer de menneskelige omkostninger for patienter og pårørende. Lundbeckfonden uddeler årligt over en halv mia. kr. i støtte til dansk universitetsforskning med primært fokus på hjerneforskning og investerer også i biotekselskaber i både ind- og udland. I begge miljøer er penge en konstant udfordring, og mens universitetsforskningen ikke er konjunkturfølsom, så kan biotekselskaber have store udfordringer med at skaffe kapital, når aktiemarkedet har det svært og renterne er høje. Derfor er penge og fondsejerskab fra Lundbeckfonden særdeles velkomment.

”Der er store fordele ved fondsejerskabet, og for at få det belyst, bad vi for et par år siden en konsulentvirksomhed om at sammenligne virksomheder med langsigtede ejerskaber – fx familieejede, andelsselskaber og fondsejede virksomheder – med ikke-langsigtede ejerskaber. Rapporten blev publiceret i 2022 og viste, at virksomheder med langsigtede fondsejerskaber er mere innovative – hvilket er afspejlet i deres ansøgninger om 62 pct. flere patenter. Rapporten viser også det samme, som fondsspecialisten professor Steen Thomsen på CBS er nået frem til i sine undersøgelser. Nemlig, at man ikke giver køb på værdiskabelsen ved det langsigtede ejerskab. Virksomhederne er lige så finansielt værdiskabende som virksomheder med andre ejerskabsformer,” fortæller Lene Skole.

Lundbeckfonden ejer 69 pct. af aktierne i H. Lundbeck, dermed altså er både børsnoteret og fondsejet, og den kombination er Lene Skole meget tilfreds med.

”Med denne kombination sikrer vi os, at vi har det langsigtede syn, men heller ikke kommer til at slappe af på det kortsigtede. Som CEO Deborah Dunsire i Lundbeck har udtrykt det: Det gode ved at have en ejer som Lundbeckfonden er, at jeg skal agere, men jeg behøver aldrig agere i panik,” beretter Lene Skole.

For der er trods alt en vis risiko for, at det kan blive en sovepude for en virksomhed at have en erhvervsdrivende fond i ryggen, som ikke er opmærksom på den risiko. I sådanne tilfælde vil virksomheden ikke udvikle sig, som den skal.

”Og det strider mod den ansvarlighed, der er beskrevet i vores fundats – at vi altid skal gøre det, der er bedst for virksomheden. Derfor er det vigtigt at have den rigtige governance på plads. Det kan en børsnotering være med til at sikre. Men vi benytter også andre modeller, hvor vi ejer sammen med andre private ejere,” siger hun og henviser til Falck, der er ejet sammen med Kirkbi og Tryghedsgruppen, samt til Ferrosan Medical Devices, hvor Kirk Kapital ejer 40 pct., mens Lundbeck og ATP hver ejer 30 pct.

Fonde skaber værdifulde klynger

Ifølge Lene Skole har Danmark nydt godt af de mange fondsejerskaber, der har skabt verdensklassevirksomheder med solidt fodfæste i Danmark. Det har i høj grad været innovations-intensive virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Coloplast, Demant og Lundbeck – og de har været stærkt medvirkende til, at der er udviklet uvurderlige klynger af viden og talent, som har skabt og fastholder dansk verdensklasse inden for flere områder. Netop udviklingen og fastholdelsen af succesvirksomheder på hjemmebanen er ofte en stor udfordring for Europa.

”Pharma-selskaberne vender sig mod USA, for dér får de højere priser for deres produkter end i Europa, og det er vigtigt for selskaberne, fordi medicin er så dyr at udvikle. Hertil har USA et stort og velfungerende kapitalmarked, hvor vi ikke har et fælles kapitalmarked i Europa, men mindre og landespecifikke markeder, der gør det mindre attraktivt og mere besværligt at tiltrække kapital, så på det område kan vi ikke konkurrere med USA. Vi ser jo også, når vi investerer i start-up biotekselskaber, at de drømmer om at blive børsnoteret i USA, ikke i Danmark. Men udover at vi som fond kan levere langsigtet kapital til nogle af selskaberne, så er der også andre ting, vi kan gøre for at holde på dem,” siger Lene Skole.

For det handler ikke kun om kapital. Det handler i høj grad også om at tiltrække talenterne, så man kan bevare og udbygge de utroligt værdifulde klynger, forklarer hun og pointerer:

”Vi skal gøre, hvad vi kan for at tiltrække de rigtige talenter, og det er jo heldigvis noget af det, vi kan bidrage til som erhvervsdrivende fond. Vi kan være med til at gøre det attraktivt både for danske talenter i udlandet at vende hjem igen, men også for udenlandske talenter at komme til Danmark og bosætte sig med familien. Samtidig skal vi selvfølgelig også sikre, at disse virksomheder får den kapital, de har brug for. Så der er mange ting, vi gør for at sikre, at vi bevarer og udvikler verdensklassevirksomheder i Danmark.”

Hjerneforskingen er et globalt kapløb

Et andet vigtigt punkt er omfanget af de årlige uddelinger, der i dette årti skal fordobles og for over 90 procents vedkommende rettes mod hjerneforskning. I dag går udviklingen ekstremt hurtigt, og det globale kapløb kræver investeringer i både forskere og nye teknologier, hvis Danmark fortsat skal være i front, påpeger Lene Skole og fortsætter:

”Vi har brug for nogle gennembrud inden for hjerneforskning, og med vores nye strategi vil vi være med til at fremskynde processen ved at fokusere mere på hjerneforskning og øge vores støtte. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde og støtte som en fond, der kan tage det lange, seje træk, for det er der behov for. Det kan ikke nytte noget, at nogle virksomheder med lovende resultater bliver slået ud af økonomiske kriser eller manglende midler til nye teknologier eller forskere.”

Lundbeckfonden har også en vision om at stimulere talentudvikling i Danmark og bryde siloerne ned mellem det kommercielle og det akademiske.

”De siloer er stadigvæk for opdelte i Danmark. Det er stadig sådan, at mange synes, det er finere at forske på et universitet, og knap så fint at forske ude i en privat virksomhed. Det vil vi rigtig gerne være med til at ændre på, så man i sin karriere kan flytte sig mellem de to, og at samarbejdet bliver bedre,” siger Lene Skole.

Fremover stilles der også større krav til, at forskerne, der modtager støtte fra Lundbeckfonden, leverer noget, der kan bruges i hjerneforskningen.

”Hvis du starter med at forske i noget inden for biotek og sundhed, skal du have en idé om, hvordan det kan hjælpe mennesker. Vi kalder det ”Bring discoveries to lives”. Jeg er lidt ligeglad med, hvor mange artikler forskerne leverer. Jeg vil bare gerne have, at de laver noget, der ender med at kunne hjælpe folk. Hvis der virkelig skal ske noget inden for hjerneforskning, og hvis vi skal knække koden bare på nogle af de her sygdomme, så nytter det ikke noget med spredt fægtning. Vi skal være meget målrettede og fokuserede,” afslutter Lene Skole.