Topledere: Transformations-agendaen stiller store krav, men skaber også nye muligheder for vækst

De seneste år har udfordret både danske og globale erhvervsledere, der har skullet navigere virksomheder igennem store og hastige forandringer af et antal og omfang, der ikke er set tilsvarende i mange år. Den ene globale krise har afløst den anden, startende med COVID-19-pandemien, der ramte verden for alvor i 2020. Sideløbende har de tiltagende klimaforandringer samt geopolitisk uro og krig i Ukraine skabt en række store forandringer i det globale samfund og erhvervsklimaet – herunder inflation og makroøkonomisk volatilitet. Desuden er der fremvæksten af kunstig intelligens, som flere topledere lige nu ser have potentiale til at blive en game changer for det globale erhvervsliv.

Den direkte overgang fra medvind til modvind og øget turbulens i verdensøkonomien har sammen med antallet og omfanget af store forandringer styrket de danske toplederes fokus på virksomhedernes modstandsdygtighed og nødvendigheden af at skulle tilpasse sig i fremtiden, hvis deres virksomheder skal være levedygtige om ti år. Hver fjerde danske CEO (26 pct.) vurderer således, ifølge PwC’s CEO Survey 2023, at deres virksomhed ikke vil være økonomisk levedygtig om ti år, hvis de fortsætter den nuværende kurs. For de globale CEO’er gælder det, at hele 39 pct. har samme vurdering.

“Det er positivt, at toplederne i stigende grad er opmærksomme på transformationsagendaen, og hvordan forandringer i forhold til bl.a. ESG, geopolitiske konflikter og digitalisering, herunder ikke mindst kunstig intelligens, kan ændre opskriften på vækst de kommende år. Det er samtidig positivt, at toplederne er klar til at handle på de udfordringer, de ser,” siger Mads Nørgaard Madsen, partner og Head of Consulting hos PwC.

Flere af de topledere, der er interviewet til dette nummer af CXO Magasinet, vurderer, at den tiltagende hastighed i de forandringer, der sker, i særlig grad stiller nye krav til strategiarbejdet i virksomhederne og i topledelsen på bestyrelses- og direktionsniveau. En af dem er Bo Rygaard, der betegner den periode, vi lever i, som særdeles volatil. De seneste års mange uventede kriser gør, at han fuldt ud omfavner den transformationsagenda, der lige nu er fremherskende i erhvervslivet. Som erfarent bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand for bl.a. Netcompany mener han, at forandringerne i særlig grad giver anledning til at give ledelses- og bestyrelsesarbejdet et eftersyn. Den nye dagsorden har gjort sammensætningen af bestyrelser og direktioner vigtigere end nogensinde før, mener han.

”Verden har ændret sig. Det gælder også i forhold til ledelse. Kravet er, at man skal sammensætte et ledelsesteam, der kan løfte de dagsordener, der er vigtige lige nu. Jeg kan se en udvikling i retning af, at bestyrelser og direktioner i dag anses som et samlet aktiv. Bestyrelser er ikke blot noget, som direktionen skal afrapportere til. Vi bliver set som et ledelseskollektiv, hvor direktionen trækker aktivt på de kompetencer, der er i bestyrelsen,” siger han og tilføjer: ”Vi skal hele tiden sikre os, at vi har kompetencerne og ressourcerne til at løfte ledelsesopgaven. Vi skal være parate til at skifte ud efter behov. Det er ikke det samme som, at man konstant skal skifte bestyrelse eller direktion. Kontinuitet er stadig vigtigt. Men emner som ESG, forbrugeradfærd og udefrakommende trusler har øget dynamikken og kravene til topledelser.”

Når man ser på, hvilke konkrete trusler der udfordrer de danske topledere, er det interessant at se, at makroøkonomisk volatilitet og inflation præger på den korte bane, mens geopolitiske konflikter fremstår som den klart største trussel, når toplederne ser længere frem. Ifølge PwC’s CEO Survey 2023 forventer fire ud af ti (41 pct.) af danske CEO’er, at deres virksomhed vil være ‘meget påvirket’ eller ‘ekstremt påvirket’ af makroøkonomisk volatilitet på et 12-måneders sigt. Næsten tilsvarende (40 pct.) svarer, at virksomheden vil være ‘meget påvirket’ eller ‘ekstremt påvirket’ af inflation. Tredjestørste trussel på den korte bane er geopolitiske konflikter (36 pct.). Men som nævnt fremstår geopolitiske konflikter, ifølge surveyen, som den klart største trussel i et femårigt perspektiv. Her svarer 41 pct. af de danske CEO’er, at virksomheden vil blive ‘meget påvirket’ eller ‘ekstremt påvirket’ af geopolitiske konflikter, mens det tilsvarende gælder 30 pct. for makroøkonomisk volatilitet og 26 pct. for inflation (29 pct. mener, at cyberrisici vil påvirke virksomheden ‘meget’ eller ‘ekstremt’, mens 19 pct. peger på klimaforandringer).

Hos det danske investeringsselskab Maj Invest Holding er CEO Jeppe Christiansen heller ikke i tvivl om, at geopolitiske konflikter, herunder forholdet til Kina, er den største trussel for virksomheder og økonomien i det lange perspektiv. Han mener, at virksomheder gør klogt i at tage den geopolitiske uro seriøst. For selvom det måske ikke er sandsynligt, at Vestens virksomheder skal til at finde helt nye underleverandører, er det et scenarie, der ikke kan udelukkes. Der er opstået et behov for at udarbejde risikoscenarier, der for få år siden nærmest var utænkelige, vurderer Jeppe Christiansen.

”Som virksomhed er man nødt til at have en plan B. Man bliver fx nødt til at overveje, hvordan ens supply chain vil kunne fungere uden kinesiske leverandører. Man er også nødt til at overveje, hvad der sker, hvis Kina lukker sig om sig selv, og man derfor må afskrive al aktivitet dér. Det er worst case-scenarier. De er nok usandsynlige. Men man bliver nødt til at se på, om man vil kunne overleve det,” siger han.

Jeppe Christiansen bakkes op af flere af de topledere, der er interviewet til magasinet, herunder professionelt bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand for bl.a. FLSmidth og Tivoli, Tom Knutzen. Når man spørger ham, hvilke af de nuværende tendenser han ser på med størst alvor, lægger han netop vægt på geopolitik.

”Der er flere udfordringer, men jeg vil nok sætte det geopolitiske ind som overskrift. Sagen er jo, at vi alle efter murens fald i 1989 tænkte, at det humanistisk-liberalistiske system havde vundet. Tanken var, at hvis vi handler nok sammen på tværs af grænserne, vil vi alle sikkert ende med samme system og værdier. Det drev en globalisering, der i dag har vist sig at skabe uventede problemstillinger,” siger han.

Tom Knutzens pointe er, at globaliseringens store fordele er blevet vendt til udfordringer, nu hvor vi fx under pandemien har set, hvor skrøbelige globale forsyningskæder til tider kan være – og i hvor høj grad vi er underlagt politiske beslutninger hos samhandelspartnere som Rusland og Kina. Han mener ikke, at vi skal frygte de omskiftelige tider, og vi skal ikke lade os påvirke negativt af dem. Vi skal heller ikke droppe den innovative tankegang og blot følge efter konkurrenterne, selvom det måske kan virke som det mest sikre, når udfordringerne står i kø. Han kommer med et illustrativt eksempel fra den schweiziske ingredienskoncern Jungbunzlauer, som viser værdien af at turde gå imod strømmen.

”Jungbunzlauer er en familieejet virksomhed, der på et tidspunkt var presset af, at kinesiske konkurrenter via lave prispunkter endte med at sætte sig på to tredjedele af verdensmarkedet. Mange vestlige aktører mente, at løsningen ville være at bygge fabrik i Kina, men Jungbunzlauer reagerede anderledes. De investerede i omkostningsreduktioner og produktion i Nordamerika og Europa,” siger han og afslutter: ”Da pandemien ramte, viste det sig at være den bedst tænkelige beslutning, man kunne have taget.”

I forlængelse heraf er det interessant at se, at netop sourcingstrategier og justering af forsyningskæder er i fokus hos de danske CEO’er. Ifølge PwC’s CEO Survey 2023 forventer 39 pct. af de danske CEO’er og 43 pct. af de globale CEO’er således, at forstyrrelser i forsyningskæden ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ vil påvirke profitabiliteten i deres branche enten positivt eller negativt. Derfor svarer 58 pct. af de danske CEO’er ifølge surveyen, at de forventer at ‘justere forsyningskæder’ for at mitigere risikoen i forbindelse med geopolitiske konflikter. Det samme gælder 46 pct. af de globale CEO’er.

Digitalisering og investering i teknologi

En anden stor dagsorden hos toplederne, når de taler om at styrke modstandsdygtighed og forberede sig til fremtiden, er digitalisering og investering i ny teknologi. Flere af de bestyrelsesledere og CEO’er, der er interviewet til magasinet, er særligt opmærksomme på, hvordan ny teknologi, herunder ikke mindst kunstig intelligens, vil påvirke erhvervslivet generelt samt deres specifikke brancher. På den måde er de helt på bølgelængde med resultaterne i PwC’s CEO Survey 2023, hvor 39 pct. af de danske CEO’er i ‘høj grad’ eller i ‘meget høj grad’ mener, at teknologi-disruptere (fx kunstig intelligens, metaverset, blockchain) vil påvirke deres branches profitabilitet enten positivt eller negativt i de kommende ti år. Helt i tråd hermed ligger investeringer i automatisering af processer og implementering af avanceret teknologi (cloud, kunstig intelligens, mv.) helt øverst på ønskelisten, når både danske og globale CEO’er bliver spurgt til, hvilke investeringer der skal gøres i de kommende 12 måneder. 81 pct af globale CEO’er og 76 pct af danske CEO’er forventer at investere i automatisering af processer og systemer, mens 69 pct. af både de danske og de globale CEO’er forventer at investere i implementering af avanceret teknologi (cloud, kunstig intelligens, mv.).

Når bestyrelsesformand hos Bang & Olufsen, Juha Christensen, ser ud i fremtiden, ser han da også et behov for at indrette virksomheden mere fleksibelt, så man er klar til at omstille sig til uforudsete hændelser og de hastigt skiftende modestrømninger. Her ser han, at den digitale infrastruktur i virksomheden står foran en nødvendig udvikling.

“Alle de systemer, der supporterer forretningen, kan ende med at være en hæmsko for store og små strategiske mål. Den nye virkelighed kræver, at systemerne bliver meget mere agile og konfigurerbare, så man hele tiden kan reagere på den nye realitet,” siger Juha Christensen.

Den tendens gælder ikke kun for Bang & Olufsen, mener han. Alle virksomheder bør overveje, hvordan man bygger nye, fleksible systemer – selvom det er en svær øvelse. Juha Christensen bor og arbejder til daglig i Californien, hvor fremtidens software og intelligente chatbots udvikles i disse år. Det er tydeligt, at han ser dem som en naturlig del af fremtiden.

“Hvis du zoomer ud og kigger på din virksomhed, fx et globalt luksusbrand som Bang & Olufsen, så vil man gerne forstå, hvad der sker i hovederne på kunderne. Det skal man som virksomhed bruge mange mennesker til at analysere sig frem til, men med kunstig intelligens kan du nå det samme på kortere tid og med færre ressourcer. Kunstig intelligens kan hjælpe os med at forstå data, og så kan vi som ledelse og bestyrelse analysere på det, vi ser, og træffe en beslutning ud fra dette,” siger Juha Christensen.

Netop fokus på at komme tættere på virksomhedernes stakeholdere, herunder i særlig grad kunderne, er et tema, flere af de interviewede topledere fremhæver. Det gælder også Kræn Østergaard Nielsen, adm. direktør hos Coop, der for nylig har gennemført en af de største forandringer i virksomhedens historie. Coop har længe brugt kunstig intelligens til personlige tilbud baseret på købshistorik. Det bruges også til at forudse, hvor mange varer der sælges i den enkelte butik og i hvilke tidsrum. Han ser, at ChatGPT og mere avancerede modeller har mange anvendelsesmuligheder også i detailbranchen.

“Kundeservice er en helt oplagt mulighed, men der er lidt en analogi til vores ’scan og betal’-løsning, der gør, at du kan springe køen over. Det vil mange kunder gerne, men der er også mange, der gerne vil have den personlige service. Derfor skal vi have begge dele, og det samme gælder kundeservice,” siger Kræn Østergaard Nielsen og fortsætter:

”I første generation af dagligvarehandlen var der personlig service i butikken. I anden generation lavede vi selvbetjening, centrallager, databehandling, effektiv logistik, kæder og fælles tilbudsaviser. Nu er vi i gang med at opfinde generation tre, hvor vi skal bruge digitaliseringen til det nære og personlige, samtidig med at vi gør det ekstremt effektivt. Det er en sindssygt spændende proces.”

Klimaagendaen og radikalt lederskab

ESG-agendaen hører også til blandt de helt store udfordringer, når toplederne ser længere ud i fremtiden. Særligt klimaagendaen stiller store krav til erhvervsledere og virksomheder i de kommende år. Overgangen til nye energikilder nævnes således som en af de syv største faktorer, når CEO’erne i PwC’s CEO Survey 2023 svarer på, hvad der kommer til at påvirke profitabiliteten mest de kommende ti år (både negativt og positivt). Det er derfor helt naturligt, at næsten seks ud af ti CEO’er (59 pct.) svarer, at de forventer at investere i dekarbonisering af forretningsmodellen de kommende 12 måneder. En næsten tilsvarende andel (58 pct.) svarer, at de vil indføre alternative energikilder i løbet af det kommende år. Globalt er det betydeligt lavere med hhv. 31 og 34 pct.

Bestyrelsesformand for den tyske industrigigant Siemens og bl.a. tidligere bestyrelsesformand for A.P. Møller – Mærsk, Jim Hagemann Snabe, ser klimaagendaen som en væsentlig faktor i det, han kalder en af historiens store brydningspunkter, der foregår lige nu.

“Jeg ser bogstavelig talt en verden på vej mod total forandring. Jeg tror, at de fleste godt kan se, at det globale samfund skal gentænkes, og at vi skal genopfinde mange af de helt grundlæggende strukturer, vi har kendt og handlet ud fra i årevis. Det gælder bl.a. fremtidens energiforsyning, klimahåndtering, fødevareproduktion, samhandel, infrastruktur, teknologi, innovation, arbejde, velfærd osv.,” siger Jim Hagemann Snabe.

Han opfordrer erhvervsledere til at gentænke deres egen samt virksomhedens rolle i den forandring, der foregår. Han kalder det behovet for et radikalt lederskab.

“Det radikale lederskab stiller sig selv spørgsmål som fx: Hvad er den ideelle fremtid, vi sigter efter? Hvordan vil et energisystem uden CO2-udledning se ud? Hvordan ser fremtidens bæredygtige transportsystem ud? Hvordan ser en cirkulær og effektiv produktion ud, og hvordan ser et stærkt, effektivt og bæredygtigt velfærdssystem ud? Hvordan ser fremtidens byer ud? Det næste, man bør gøre, er at spørge sig selv: Hvilken rolle skal vi spille i den proces?” lyder opfordringen fra Jim Hagemann Snabe.

“Det er vigtigt at huske på, at de forandringer, der sker lige nu, måske er den største forretningsmulighed, man får i vores generation. Man kan skabe en god forretning og samtidig se sine børn i øjnene og sige, at man var med til at skabe en bedre fremtid for de kommende generationer,” afslutter Jim Hagemann Snabe.

Regulering og finanssektorens rolle

Også politisk har man øget fokus på ESG- og klimaagendaen, hvor EU med bl.a. den såkaldte Green Deal har indført regulering, der har til formål at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Som formand for Nykredit ser Merete Eldrup, at den finansielle sektor kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til de ambitiøse målsætninger.

”Engang var CSR-rapporten en fin, lille sag med billeder af affaldssortering. I dag er ESG blevet en del af kerneforretningen. ESG stiller krav til strategi og revision. Der er lovgivning om det. Snart skal alle store virksomheder til at afrapportere på området. Det kan have store perspektiver,” siger hun og tilføjer:

”Allerede i dag er ESG en del af vores kreditsager, både når det gælder private og virksomheder. Vi ved, at vi kommer til at skulle rapportere på kundernes ageren, hvilket betyder, at vi skal have kendskab til klimaaftrykket fra vores kundebase.”

Det stiller krav internt i et realkreditinstitut og bank, men der er også potentielle konsekvenser udadtil. Realkreditkunder skal måske forberede sig på, at regelsæt i fremtiden potentielt vil kunne påvirke deres lånemuligheder.

”Der kan blive rejst flere spørgsmål relateret til ESG. Hvor meget vil eller må man låne til en industri, der er olie- eller kulbaseret? De vilkår vil være baseret på lovgivning. Det vil måske presse nogle kundetyper. Det vil måske resultere i, at der skal være øget dialog med dem om, hvordan de kan flytte sig. Jeg tror, den finansielle sektor kan komme til at spille en stor rolle i kundernes omstilling,” siger Merete Eldrup.

Det langsigtede perspektiv

Lytter man til de topledere, der er interviewet til magasinet, og ser man på konklusionerne fra PwC’s CEO Survey 2023, så er tiltrækning af talent og erhvervelsen af nye kompetencer afgørende for konkurrenceevnen fremadrettet. Mangel på arbejdskraft og kompetencer er tredjestørste trussel de kommende ti år, ifølge PwC’s CEO Survey 2023. Netop tiltrækning af viden og talent er et kernefokus for Lene Skole, der som CEO for Lundbeckfonden også er næstformand for bl.a. H. Lundbeck, Falck og ALK. Hun ser fondsejerskabet som stærkt medvirkende til, at der er udviklet uvurderlige klynger af viden og talent, som har skabt og fastholder dansk verdensklasse inden for flere områder. Den rolle ser hun også blive vigtig fremadrettet.

”Vi skal gøre, hvad vi kan for at tiltrække de rigtige talenter, og det er jo heldigvis noget af det, vi kan bidrage til som erhvervsdrivende fond. Vi kan være med til at gøre det attraktivt for danske talenter i udlandet at vende hjem igen, men også for udenlandske talenter at komme til Danmark og bosætte sig med familien. Samtidig skal vi selvfølgelig også sikre, at disse virksomheder får den kapital, de har brug for. Så der er mange ting, vi gør for at sikre, at vi bevarer og udvikler verdensklassevirksomheder i Danmark,” siger Lene Skole.

Hun fortæller, at Lundbeckfonden også mærker markedets usikkerhed, men som erhvervsdrivende fond er man i en anden situation end virksomheder, der er direkte udfordret af de foranderlige tider. Fonden og det langsigtede ejerskab kan medvirke til at skabe stabilitet i porteføljen i en turbulent verden med inflation, rentestigninger, krig i Ukraine, digitalisering, kunstig intelligens, klimakrise samt geopolitiske spændinger.

”Vores rolle som erhvervsdrivende fond og ejer af virksomheder er om noget blevet større, og den forandrer sig også. Det langsigtede har altid været indbygget i vores model, og det er endnu mere vigtigt i dag. En langsigtet ejer kan stå for stabiliteten og give ro på bagsmækken, så man kan gøre det, der er rigtigt for virksomheden. Den styrke er der endnu mere behov for i en verden i hastig forandring,” siger Lene Skole.