"Vi står midt i et definerende øjeblik, hvad angår udviklingen af kunstig intelligens"

Den hastige udbredelse af kunstig intelligens (AI) rejser vigtige spørgsmål om, hvorvidt samfundet er forberedt på de omvæltninger, AI-teknologien bringer med sig. Det vurderer strategidirektør for mediehuset Altinget og tænketanken Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen. Som professionelt bestyrelsesmedlem og mangeårig topleder i mediebranchen ser hun overordnet et stort potentiale i udbredelsen af kunstig intelligens. Et potentiale, der både kræver handling og eftertænksomhed for at udnytte teknologien optimalt, både i en erhvervs- og en samfundsmæssig kontekst.

"Kunstig intelligens kan bringe os meget godt som samfund. Teknologien kan hjælpe os med at løse mange af de store globale og danske udfordringer, vi ser inden for områder som klima, befolkningsudvikling og sundhed. Den kan hjælpe os med at tage noget af presset i forhold til manglen på arbejdskraft de kommende år og skabe nye forretningsmodeller og være et værdifuldt redskab til beslutningsstøtte, både i den private og den offentlige sektor," lyder det fra Lisbeth Knudsen, der samtidig ser en række udfordringer, der er mindst lige så vigtige at håndtere.

"Det er vigtigt, at vi som samfund anerkender, at vi står midt i et såkaldt Oppenheimer-moment. De meget alvorlige overvejelser, som man stod med i forbindelse med udviklingen af atomvåben, kan sammenlignes med de store overvejelser, vi står med i dag i forbindelse med udviklingen og brugen af kunstig intelligens. Bliver teknologien vores ven eller fjende? Vi ved, at AI-teknologien bliver en uundgåelig del af vores samfund, vores kultur, uddannelsessektor og vores virksomhedspraksis, og derfor er det helt afgørende, at vi i en europæisk og dansk kontekst får kontrol med udviklingen, da det ikke er uden betydning, hvem der kommer til at sidde med magten og nøglerne til udviklingen af kunstig intelligens."

Øget risiko for geopolitisk destabilisering  

Historisk har teknologiske landvindinger både bragt store muligheder og udfordringer med sig. Internettets udbredelse har bl.a. skabt øget vækst og samhandel, men det har også ført til cyberkriminalitet, ligesom det er blevet lettere at indsamle og udnytte personlige oplysninger, mens den stigende brug af sociale medier og demokratiseringen af ytringsfriheden har en bagside med øget spredning af misinformation og polarisering.

"Vi står i år over for det største globale valgår nogensinde med 60, mere eller mindre demokratiske, valg rundt om i verden. Samtidig oplever vi, at vores informationsmiljø kan blive oversvømmet med propaganda, bl.a. gennem manipulerede videoer og billeder, ligesom ødelæggende cyberangreb på virksomheder ses i større skala," forklarer Lisbeth Knudsen.

Meget tyder på, at flere globale topledere også ser potentielle udfordringer i horisonten som følge af fremkomsten af kunstig intelligens. Misinformation, der spredes uden ondsindede hensigter, og desinformation, der er bevidst og målrettet spredning af falske oplysninger og bedrag, topper i år listen som den største globale trussel på kort sigt i World Economic Forums globale 2024-risikorapport. Også i et tiårsperspektiv anses resultater af AI-teknologien som en alvorlig trussel. Her er mis- og desinformation på en femteplads, negative resultater af AI-teknologier kommer på en sjetteplads, mens cybersikkerhed ligger på en ottendeplads.

"Målingen fra World Economic Forum er bl.a. et udtryk for en misinformations- og desinformationsbekymring og en frygt for, at vores demokratier til en vis grad risikerer at blive destabiliseret af generativ kunstig intelligens. Ødelæggende falske historier kan spredes i enormt omfang og med en hastighed, som ingen kan standse," forklarer Lisbeth Knudsen og understreger, at der uden tvivl er stater rundt om i verden, som misbruger den kraft, der ligger i at anvende kunstig intelligens.

"Uden tillid til en ansvarlig gennemførelse af AI-revolutionen, hvor vi som mennesker bevarer kontrol over udviklingen og vores data, vil polarisering, sociale konflikter og frygt for det abstrakte have uoverskuelige konsekvenser for vores demokrati og samtale."

Er europæisk regulering på AI-området nok? 

En anden central og vigtig udfordring, der er knyttet til brugen af AI-teknologi i dag, handler om, hvordan der opnås en større demokratisk kontrol med AI-teknologien, så det i højere grad er demokratisk valgte regeringer, der styrer udviklingen, frem for kommercielle interesser.

"Det er vigtigt, at vi har fokus på, at AI-teknologien udvikles og anvendes på en demokratisk måde, der gavner hele samfundet. Vi skal have en åben dialog om de potentielle fordele og risici, udviklingen af AI er forbundet med, og vi skal arbejde sammen for at sikre, at denne kraftfulde teknologi bruges til at fremme et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund for alle," mener Lisbeth Knudsen.

En af metoderne til at opnå demokratisk kontrol med AI-teknologien er gennem regulering på området. Derfor vedtog EU-Parlamentet den 13. marts 2024 AI Act, der har til formål at sikre, at AI anvendes på en ansvarlig måde ved at fastlægge regler og retningslinjer for udvikling, anvendelse og overvågning af AIsystemer. Lisbeth Knudsen så dog gerne, at EU, frem for blot at regulere, påtog sig en mere proaktiv og handlekraftig rolle ved aktivt at engagere sig i udviklingen af AI-platforme.

"Vi er bag om dansen lige nu i Europa, ligesom vi har været det, hvad angår at skabe alternativer til de store amerikanske og kinesiske sociale platforme. AI Act kommer til at regulere noget af det her, men den er allerede udfordret af, hvad teknologierne formår. Derfor må vi europæere stille os selv spørgsmålet: Kan vi følge med fra demokratiernes og lovgivningens side? Kunstig intelligens har omsiggribende betydning for vores samfund. Derfor er det også afgørende, at virksomhederne og den offentlige sektor udvikler nogle etiske principper for brugen af AI. Det helt rigtige ville være, at vi på europæisk plan udvikler nogle platforme, hvor det er europæiske og nationale værdier, der ligger til grund for løsningerne og sprogmodellerne," forklarer Lisbeth Knudsen.

Hun pointerer, at EU for nylig har taget et vigtigt skridt i forhold til at frigøre sig fra techgiganternes monopol på området ved at iværksætte et forskningsprojekt, hvor Alexandra Instituttet skal udvikle en germansk sprogmodel – et arbejde, der giver værdifuld erfaring i forhold til at udvikle nationale sprogmodeller og accelerere teknologiudviklingen inden for Europas grænser.

Dansk sprogmodel kan være med til at sikre opretholdelse af etiske principper 

En af de store udfordringer, der er forbundet med de tilgængelige sprogmodeller i dag, er, at de hovedsageligt er trænet på engelsk og drives af kommercielle interesser, mener Lisbeth Knudsen, der understreger, at det ud fra et europæisk perspektiv er problematisk, idet sprogmodellerne er underlagt anden regulering og andre kulturelle værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med europæiske værdier. Hun anser det for afgørende, at der udvikles alternative AI-platforme, der reguleres på en måde, så man sikrer, at europæiske værdier og regler overholdes.

"Indkøbet af en såkaldt supercomputer til Danmark, finansieret af bl.a. Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) i samarbejde med den globale tech-virksomhed NVIDIA, og at etablere et nationalt center for AI-innovation er et første stort skridt i retning af, at vi vil have computerkraft nok til at etablere en dansk sprogmodel som overbygning og supplement til europæiske AI-platforme," siger Lisbeth Knudsen, der dertil argumenterer for, at en open-source-tilgang til en dansk sprogmodel, finansieret og vedligeholdt af staten, vil fremme innovation, datasikkerhed og udvikling inden for AI-teknologi samt demokratisere brugen af sprogmodeller i Danmark, både i den private og den offentlige sektor.

"Som et land med mange små og mellemstore virksomheder er det nødvendigt at have sprogmodeller, der stilles til rådighed af staten og vedligeholdes af staten, da mange virksomheder ikke vil have de fornødne ressourcer til selv at indhøste og betale for det indhold, der skal til for at træne sprogmodellen og udvikle disse platforme. At have en offentligt ejet model, der er tilgængelig for alle, tror jeg derfor er den rigtige vej at gå – ikke mindst ud fra et konkurrencemæssigt hensyn," siger Lisbeth Knudsen.

Hun fremhæver imidlertid, at der i øjeblikket eksisterer stor uklarhed om de omkostninger, der er forbundet med at udvikle en danskstøttet sprogmodel. Det skaber forvirring og uenighed om projektets realistiske omfang, hvilket bremser politisk handling på området.

"Der er simpelthen et videns- og kompetencegab på området lige nu, som skal være på plads for at kunne træffe de rigtige beslutninger. På grund af stor spredning i estimaterne for, hvad det vil koste at udvikle og vedligeholde en dansk sprogmodel, er den politiske situation desværre endt i en blindgyde og en diskussion om, at staten ikke er verdensmester i teknologiudvikling. Men det skal jo være danske forskere, der i samarbejde med teknologivirksomheder udvikler modellen finansieret af staten. Vi har sindssygt gode forskere på sprogteknologiområdet i Danmark, som er i stand til at udvikle de sprogmodeller, vi har brug for, og staten kan godt finansiere projektet og stille løsningen til rådighed for alle, som svenskerne og nordmændene har gjort det, uden selv at stå for selve udviklingen af modellen."