Forskning og ny teknologi skal hjælpe os ud af natur- og klimakrisen

Da den grønne trepartsaftale blev offentliggjort i juni, fremgik det, at Novo Nordisk Fonden var en central partner i planen, der bl.a. omfatter aftaler, der skal være med til at omlægge dansk landbrug. Novo Nordisk Fonden gav tilsagn om at støtte projektet med ti mia. kr. fordelt over en tiårig periode.

Præcis, hvad det store beløb skal gå til, er endnu ikke besluttet. Det er dog forventeligt, at forskning inden for bl.a. biodiversitet, bæredygtigt landbrug og ny teknologi vil blive prioriteret. Som fondens CEO, Mads Krogsgaard Thomsen, siger det:

”Vi kan ikke forvente, at vi kan løse hverken de nuværende eller kommende udfordringer for naturen med den teknologi eller viden, vi har til rådighed i øjeblikket. Forskning og udviklingen af ny teknologi bliver en forudsætning for at løse problemerne. Det område vil vi gerne støtte – og det gør vi allerede,” siger han.

Med tilkendegivelsen af de ti mia. kr. i forbindelse med offentliggørelsen af treparten viser fonden aktivt, at dens fokus i dag er bredere end sundhed og life-science, som den ellers er kendt for. Det, medgiver Mads Krogsgaard Thomsen, er også tilfældet.

”Ud af de 12 temaer, vi i dag fokuserer på i vores bevillinger, er de fire inden for det grønne område. Klima og natur er allerede meget væsentligt for os. Det undrer måske nogen, men vi vil gerne argumentere for, at menneskelig sundhed samt naturens sundhed hænger tæt sammen. Den ene ting påvirker den anden,” siger han og tilføjer:

”Alt i alt matcher den grønne trepart vores kernestrategi om at støtte bæredygtighed. Der er brug for at skabe et landbrug i balance med naturen. Derfor vil vi gerne være en del af aftalen.”

To sider af samme sag

Novo Nordisk Fonden er Danmarks største erhvervsdrivende fond. Dens formue bygger hovedsageligt på ejerskabet i den børsnoterede medicinalvirksomhed Novo Nordisk, som fonden gennem sit holdingselskab ejer 28 pct. af. Fondens samlede aktiver var ved udgangen af 2023 godt 1.100 mia. kr. Dette inkluderer ejerskabet af Novo Nordisk A/S og Novonesis A/S. Fonden uddelte sidste år støtte i ind- og udland for 9,1 mia. kr.

Novo Nordisk Fonden fejrer i år sit 100-års jubilæum. Udgangspunktet for det hele var professor og nobelprismodtager August Kroghs ekspertise inden for insulin og diabetesbehandling samt hans vision om at producere medicin i Danmark. Siden er udviklingen gået stærkt. I dag er Novo Nordisk Europas største virksomhed målt på markedsværdi.

Som nævnt er fonden kendt for at støtte projekter inden for sundhed og life-science, men siden vedtagelsen af en ny strategi i 2017 er dens bevillinger begyndt at sprede sig mere ud – specielt til projekter med fokus på klima og natur. Forklaringen findes bl.a. i, hvordan fonden i dag anskuer begrebet ”health”.

”Vi arbejder med to begreber: Human Health og Planetary Health. Vi ser dem på sin vis som to sider af samme sag. De hænger sammen. Den ene påvirker den anden,” siger han og kommer med et eksempel:

”Klimaændringerne skaber fx hedebølger, som folk lider under i Sydeuropa. Mennesket æder sig ind på dyrenes habitater, og det øger risikoen for pandemiske trusler i form af zoonoser, altså sygdomme overført fra dyr. Det hele er tæt sammenvævet. Derfor giver det mening at tænke menneskelig sundhed og klodens sundhed sammen.”

Den forståelsesramme har påvirket fondens valg af projektstøtte. I 2023 nåede bevillingerne for første gang et niveau, hvor uddeling til Human Health og Planetary Health næsten var lige store, fortæller Mads Krogsgaard Thomsen.

Det bæredygtige landbrug

Den grønne trepart blev offentliggjort 24. juni i år og er en aftale mellem regeringen og aktører inden for natur og landbrug samt arbejdsgivere og lønmodtagere. Den indeholder en køreplan for en historisk omlægning af landbruget i Danmark, som skal sikre, at landbruget bliver langt mere bæredygtigt end i dag – både set fra et klima- og et naturperspektiv.

Aftalen indfører bl.a. CO₂-afgifter i landbruget og skal munde ud i, at 15. pct. af dansk landbrugsjord, dvs. ca. 390.000 hektar, frem mod 2045 bliver nedlagt og ændret til vådområder, skov og anden vild natur. Planen er, at der med tiden vil blive etableret en fond til at betale udgifterne, der vil være på 40 mia. kr. Novo Nordisk Fondens bidrag på ti mia. kr. kommer oveni.

Mads Krogsgaard Thomsen fortæller, at han hurtigt måtte aktivere sin bestyrelse, da Økonomiministeriet kontaktede fonden den tidligere på året for at lægge en føler ud, der hed: Vil I være en del af det her?

”Det var en telefonsamtale, der virkelig satte ting i gang. Første tanke var: Kan vi det? Vi fik hurtigt indkaldt jurister og bestyrelsen til at drøfte det. Da det stod klart, at det var inden for fondens fundats, besluttede vi at gå videre med det. Det er jo stort, og det giver os en mulighed for at gøre en stor forskel,” siger han.

En af de ting, der gjorde muligheden interessant, var landbrugsvinklen. Umiddelbart kunne man tro, at det område er langt fra Novo Nordisk Fondens fokusområde, men Mads Krogsgaard Thomsen forklarer, at fonden faktisk ser anderledes på det. Der er en historisk forbindelse til både landbrug og klima.

”Vi har altid haft et samspil med landbruget. Det er ret enkelt: Hvis vi ikke havde haft landbrug, havde vi ikke haft Novo Nordisk. Insulin blev oprindeligt udvundet fra svins bugspytkirtler. Samarbejdet med landbruget har været en forudsætning for, at vi har kunnet producere medicin,” siger han og tilføjer:

”Klimarelaterede emner er heller ikke noget nyt. August Krogh konstaterede allerede i starten af 1900-tallet, at afbrænding af fossile brændstoffer øgede mængden af CO2 i atmosfæren – og at det kunne øge klodens temperatur. Bekymringen for planetens sundhedstilstand er ikke noget nyt for os.”

Forskningen bliver et fundament

Det er især inden for forskning og innovation, at Novo Nordisk Fonden håber, dens milliardbidrag kan gøre en forskel i den grønne trepart. Som nævnt er det endnu ikke besluttet, præcis hvilke projekter fonden vælger at støtte.

Mads Krogsgaard Thomsen nævner eksempler på projekter, som fonden allerede støtter, for at konkretisere, hvilke typer projekter fonden mener er værdifulde i natur- og landbrugssammenhæng.

”Et eksempel er projektet AEGIS, som forskeren Eske Willerslev står i spidsen for. Projektet skal udforske, hvordan afgrøders DNA har ændret sig over tusinder af års landbrug og forædling. Det skal fx belyse, hvordan afgrøderne naturligt har udviklet modstandsdygtighed over for sygdomme. Sammen med Welcome Trust støtter vi det med over 500 mio. kroner,” siger han og tilføjer:

”Forhåbningen er, at det kan gøre os klogere på, hvordan vi fremmer naturlig modstandskraft i afgrøderne, så vi kan minimere brugen af pesticider, fungicider eller sågar behovet for vanding. Det vil potentielt kunne effektivisere landbrug og samtidig minimere den naturmæssige negative konsekvens.”

Mads Krogsgaard Thomsen håber samtidig, at teknologigennembrud på andre felter vil kunne bruges til at adressere klimaproblemer – og dermed indirekte naturudfordringerne. Han kommer med et eksempel:

”I dag går to pct. af verdens fossile brændstoffer til produktion af kunstgødning. Det er en ekstremt energikrævende proces. I princippet kan mikroorganismer kodes til at gøre det samme, men området er så komplekst, at det vil kræve kvantecomputere at forstå det. Et gennembrud her vil potentielt kunne gøre en kæmpeforskel klimatisk. Derfor bør vi fremme forskning på flere områder,” siger han.

Fødevarekravet bliver større

Det ovennævnte eksempel lyder måske som fjern fremtidssnak, men nutidens problemer er reelle nok. Stigende globale temperaturer og et dyk i biodiversiteten er i Mads Krogsgaard Thomsens optik et klart tegn på, at menneskets pres på Jordens ressourcer har resulteret i, at vi reelt står på en brændende platform.

”Det er i stigende grad gået op for os alle, at jordkloden er truet. Hvis vi er heldige, kan vi begrænse temperaturstigningerne til to, måske tre grader, og dermed begrænse skaderne fra klimakrisen. Sideløbende mister vi biodiversitet i et tempo, vi aldrig har set før. Det er alvorligt. Vi er dybt bekymrede for klodens sundhedstilstand,” siger han.

Det skyldes tillige, at kloden står over for en enorm ressourceudfordring, der kan få alvorlige konsekvenser for klima og natur, hvis vi ikke begynder at adressere problemerne nu. Udfordringen er, at kravet til mængden af producerede fødevarer vil eksplodere.

”Klodens befolkning vokser fortsat. Selvom væksten er aftaget, vil vi være tæt på ti mia. mennesker i 2050. Levestandarden stiger samtidig. Beregninger viser, at det betyder, at vi om 30 år får brug for et landbrug, der kan producere omtrent dobbelt så mange kalorier og proteiner, som vi gør i dag. Det er en gigantisk udfordring i sig selv,” siger han.

Problemet er, at vi simpelthen ødelægger klodens natur, biodiversitet og klima, hvis vi blot fortsætter med at producere madvarer som i dag. Det er ikke bæredygtigt, det er ikke holdbart – og det er et problem, som teknologiudvikling bliver en central løsning på, slutter Novo Nordisk Fondens CEO:

”Hvis vi skal drive landbrug på bæredygtig vis og på mindre arealer i fremtiden, vil det simpelthen kræve innovation på alle fronter. Det er den store udfordring. Det er den, vi gerne vil være med til at løse.”