Fremtidens landbrug handler både om fødevarer, naturforvaltning og forsyningssikkerhed

Landbruger. Naturforvalter. Biogasproducent. Dataanalytiker. Foregangsperson.

Vores klassiske billede af landmanden er under hastig forandring i disse år, hvor nye teknologier samt både folkelige og politiske krav til klima- og miljøhensyn trækker branchen i nye retninger. I fremtiden skal landbrugeren ikke ‘blot’ være mælkeproducent eller leverandør af korn og grønt, men også stå for naturpleje af skove og enge for at styrke bæredygtigheden og biodiversiteten. Samtidig skal landbrugeren bidrage til forsyningsnetværket og fødevaresikkerheden i en geopolitisk udfordret verden. Og det hele skal foregå med den mindst mulige klimabelastning.

Sådan ser man i hvert fald på landbrugets fremtid hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, hvor adm. direktør Merete Juhl understreger, at vi med den nye trepartsaftale står ved et historisk vendepunkt. Fremover skal landbruget være med til at skabe en ansvarlig udvikling, hvor der tages hensyn til både natur, vækst og bæredygtighed – hvordan kan det lade sig gøre?

“Vi står på tærskelen til noget nyt, hvor vi både skal kunne sikre en effektiv klimabeskyttelse og sørge for en produktion af højkvalitetsfødevarer med et lavere klimaaftryk. Det gør vi bl.a. med en ny nøgle til arealanvendelse og arealfordeling. Det stiller selvfølgelig en hel masse krav til landbruget og forpligter også samfundet bredt, for der bliver lagt en ikke ubetydelig samfundsmæssig investering i den her omstilling. Vi skal have flere skove, vi skal have mere natur, og vi skal samtidig have en stærk landbrugsproduktion, der leverer fødevarer til Danmark og til verden med et lavt klimaaftryk, lyder det fra Merete Juhl.

“Jeg mener virkelig, at den nye aftale giver både landbrugerne og samfundet en klar, fælles retning fremad. Vi skal selvfølgelig have en effektiv implementering af aftalen, og dér vil jeg pege på, at den lokale forankring er meget vigtig. Det kommer til at stille store krav til vores dygtige landbrugere, men også til myndigheder og kommuner, så vi får det, jeg vil kalde en effektiv implementeringsmotor. Det er en stor opgave at få redefineret danmarkskortet med en ny arealnøgle,” forklarer Merete Juhl.

En ny form for landbruger

Kulturelt og historisk set har man i flere hundrede år talt om Danmark som et landbrugsland, og igennem årene har faget sjældent stået stille – det har løbende udviklet sig og omstillet sig. Den nye udvikling er blot det seneste skridt i den retning.

“Landbrug i dag er noget andet, end det var for 100 år siden, 200 år siden, sågar for 20 år siden. Vi står over for en fremtid, hvor landbrugeren i højere grad skal være naturforvalter eller arealforvalter, fordi landbrugerne skal levere på mere end stærk fødevareproduktion. De skal også levere på skove, på biodiversitet, på et differentieret landskab – så det kræver simpelthen noget mere. Heldigvis sker der meget på uddannelsesområdet lige nu.”

Vi er med andre ord langt fra de romantiske billeder af ‘bondemanden’ fra gamle dage. Et moderne landbrug er i lige så høj grad højteknologi og regneark, som det er kendskab til jorden og evnen til at tage bestik af vejret.

“I Danmark er vi pionerer på flere områder – eksempelvis med planteforædling, hvor vi er gode til at få de rigtige planter krydset, så vi sikrer høj kvalitet i vores produktion med et lavt klimaaftryk. Det gælder også genetik, hvor vi er gode til at fremavle dyr, der har en smart genetik, der passer til de klimamæssige og efterspørgselsmæssige forhold. Og så er vi kreative i udviklingen af færdige fødevarer, så der bliver en større palet af produkter – et godt eksempel er den nye, plantebaserede lurpak fra Arla.”

Kan bidrage til at finde løsninger

De mange nye krav og forventninger til landbruget om bl.a. mere bæredygtighed skal understøttes af nye teknologier og tætte samarbejder med forskning og andre brancher i jagten på morgendagens fødevareproduktion. Og vi er allerede godt med, hævder Merete Juhl:

“Man kan bruge data, digitalisering og automatisering til at optimere ressourcer. Og dér har vi i Danmark landbrugere med virkelig stor faglighed, der har integreret en stærk brug af data til at lave eksempelvis bedre styring af stalde. Vi ser også en højere grad af automatisering med robotter til bl.a. malkning og rengøring. Vores landbrugere bliver desuden bedre og bedre til præcisionslandbrug og er gode til at udnytte lokal vejrovervågning til bedre planlægning af arbejdet i markerne.”

Merete Juhl mener desuden, at det er naturligt, at landbruget som erhverv har et ansvar for at bidrage med viden i forsøget på at finde løsninger på de udfordringer, Danmark står i med bl.a. klimaudfordringer og biodiversitetskrise.

“Det danske landbrug har altid været et omstillingsparat, innovationsparat erhverv, og det går helt tilbage til dengang, man fandt på at gå sammen i andelsselskaber, der puljede viden og know-how for at finde gode løsninger. Det var også omstillingsparat, da vi blev et stærkt eksporterhverv på fødevarer. Og i dag har vi en kæmpe palet af teknologier og løsninger i fødevareerhvervet – lige fra nye energiformer med biogas, pyrolyse og halmenergi til en række teknologier, der gør vores landbrugsproduktion både mere præcis, klimaeffektiv og effektiv i det hele taget, så man optimerer ressourceanvendelsen. Vi har her i Danmark faktisk styrkepositioner i hele værdikæden.”

Danmark og den store verden

Hvis Danmark, som Landbrug & Fødevarer håber, går i front for et innovativt nyt landbrug, er det ikke blot for vores egen skyld – der er større ting på spil i de globale kriser, vi står i netop nu, hvor både miljøet og biodiversiteten er presset, og hvor det danske aftryk måske kan synes småt i det store billede.

“Målet er faktisk så stort, at vi kan være med til at vise EU og resten af verden, hvordan fremtidens landbrug kan se ud. Jeg mener, vi skal se Danmark som et laboratorium. Hvis vi kan få noget til at virke her, så er det selvfølgelig godt for os selv, men det virkelig gode er, at vi så kan bidrage til de globale udfordringer ved at vise vejen frem. På mange måder har landbruget en stor rolle og også et stort ansvar. Vi har en voksende verdensbefolkning, og når man zoomer ind på det, så er det særligt det, vi kalder den globale middelklasse, der bliver større og større. Og hvad betyder det? Det betyder selvfølgelig, at de får en købekraft til at efterspørge fødevarer. Det er både plantebaserede og animalsk producerede fødevarer, de vil efterspørge. Så vi skal finde en god måde at producere effektivt på med lavt klimaaftryk.”

Danmark som grønt foregangsland lyder bekendt – vindmølleindustrien er en anden dansk succeshistorie, men den krævede også politisk opbakning. Her ser Merete Juhl en parallel.

“Det er faktisk et eksempel, jeg ynder at sammenligne med. Det var ikke nemt i starten, og det har taget mange år, før vindmølleindustrien kom op at flyve, men man valgte at satse på det politisk – og det virkede. I dag har vi en ledende position på vindmøller, og vindenergi er blevet betydningsfuld i Danmark.”

Og når vi netop har en særlig chance her i Danmark for at blive førende på et landbrug med lavt klimaaftryk, er det ifølge Merete Juhl især, fordi vi har en stolt tradition for offentligt-private samarbejder og for at løse udfordringer og kriser i samarbejde på tværs af sektorer: “Det lyder måske som en floskel, men jeg har boet mange år i Mellemøsten, hvor man ikke har den slags. Og tættere på os selv har vi set brændende dæk i gaderne i Holland, Frankrig og Tyskland i forbindelse med demonstrationer omkring landbruget. Herhjemme har vi brugt vores stærke tradition for demokratisk samtale til at løse udfordringerne – som med den grønne trepart.”

Landbrug er også geopolitik

Faktisk kan perspektiverne blive endda meget store, når man ser på det moderne landbrug i en større, global sammenhæng. Verden har de senere år vist sig være ustabil – pandemi, forsyningskrise, krig i Ukraine og efterfølgende energikrise trækker spor over hele vores del af verden. Og i dét perspektiv er landbruget pludselig meget mere end blot mad på bordet.

“Pludselig handler landbrug ikke blot om fødevareforsyning, men også om energiforsyning, hvor vi kan bidrage med at udnytte landbrugets restprodukter. For at sætte det i perspektiv, så er vi i dag tæt ved at have en biogasproduktion i Danmark, som svarer til den mængde naturgas, vi for ganske få år siden importerede fra Rusland.”

Selv migrationen fra Afrika kan blive påvirket af den måde, vi udstikker fremtidens landbrug på, mener Merete Juhl:

“Mange steder i Afrika har man store udfordringer med helt basalt at få mad på bordet, så hvis vi kan være med til at sætte gang i en udvikling, hvor der bliver skabt fornuftige forhold og en mere effektiv produktion af fødevarer i Afrika, er der en stor gevinst. Vi har faktisk allerede en række gode eksempler på udviklingsarbejde fra dansk side i bl.a. Nigeria og Kenya. På den måde kan dansk knowhow på landbrugssiden måske på lang sigt være med til at mindske migrationspresset på Europa,” slutter Merete Juhl.