“Krav fra myndigheder og banker er drivere for vores grønne omstilling”

Når Danish Crowns Group CEO, Jais Valeur, kaster blikket ud ad vinduerne i sit kontor i koncernhovedkvarteret syd for Randers, ser han til den ene side marker og til den anden side vindmøller. Han er med andre ord omgivet af den jord, der skal bevares med bæredygtighedsindsatser og klimamål, og vindmøller, der repræsenterer en del af løsningen på klimaudfordringerne.

Et hjørne af kontoret er indrettet til møder med møbler betrukket med læder fra Nordic SPOOR - ejet af Danish Crown.

”Tidligere sendte vi kreaturhuderne ud af landet til forædling. Siden 2022 har vi i stedet selv, via Nordic SPOOR, forædlet huderne til læder, som vi leverer til danske sko- og møbelvirksomheder. Råvarernes CO₂-aftryk falder markant ved, at vi selv forædler og forarbejder dem i stedet for at transportere dem til udlandet,” siger Jais Valeur.

Danish Crown-koncernen omsatte i 2022/2023 for 67,6 mia. kr. Kerneproduktet er kød, primært fra grise og køer. Danish Crown er bevidst om, at kød er blandt de fødevarer med det højeste klimaaftryk. Derfor har koncernen en klar målsætning om at nedbringe aftrykket. Særligt de seneste fem år har Danish Crown arbejdet målrettet på at nedbringe klimaaftrykket fra kødproduktion.

Når man spørger Jais Valeur er målene klare: Danish Crown og leverandørerne, de andelshavende landmænd, der ejer Danish Crown i fællesskab, skal i forhold til 2015 have halveret deres CO₂-aftryk i 2030 og være klimaneutrale i 2050.

”Som Group CEO for en virksomhed med CO₂- belastende produkter er det bydende nødvendigt, at jeg og vi løbende forholder os til, hvad vi kan gøre og opnå for klimaet i dag, i næste måned og om 20 år – og at vi sætter barren højt. De seneste fire-fem år har vi derfor sat skarpe mål for sektoren i stedet for at vente på krav fra forbrugere, politikere eller CSR- direktiver. Vores ambitionsniveau er højt for at aktivere transformationen og med daglige indsatser nå i mål i 2030 og siden i 2050,” fortæller Jais Valeur.

Går Klimavejen 

Hovedvejen til målene kalder Danish Crown for Klimavejen, der indebærer, at Danish Crown rådgiver og vejleder landmændene i at sætte konkrete klimamål og registrere fremgangen på deres gårde.

”På slagterierne skruer vi på alle de knapper, vi kan, for at reducere CO₂. Det samme gælder på transport, men 85 pct. af al CO₂-udledning fra vores produkter sker ude ved landmændene. Derfor er Klimavejen målrettet, hvad vi i fællesskab kan justere på i staldene og på markerne for at reducere klimaaftrykket, herunder eksempelvis at optimere på foderet. Danish Crowns rolle er at rådgive og vejlede landmændene, følge op og indsamle data. Landmændene har over en bred kam taget godt imod initiativerne, fordi de kan se nødvendigheden og gevinsterne ved dem. Landmænd er også forretningsmænd, så de har også fornemmet, hvor markedet er på vej hen. Desuden er landmændene vant til at arbejde på både meget kort og meget langt sigt, hvilket er en stor styrke i den store omstilling,” siger Jais Valeur.

Han betegner bæredygtighed som en strategisk grundpille for Danish Crown. Klimavejen indebærer blandt andet at minimere spild, optimere energi- og vandforbrug, effektivisere transport og udvikle klima- og miljøvenlig emballage i alle værdikædens led.

”Vi har i første omgang en klar plan for at nå de 50 procent i 2030 som afsæt for også at opfylde 2050-målet. Vi indså hurtigt, at vi skulle have en datadreven tilgang til hele værdikæden for at kunne måle og dokumentere indsatserne og deres effekt. Intentioner og strategiske ledestjerner er gode udgangspunkter, men både i scope 1, 2 og 3 er data og evidens afgørende for succes – især for landmændenes, andre leverandørers, vores kunders og vores egen ESG-afrapportering nu og på sigt,” lyder det fra Jais Valeur.

En spids bedre end forventet

Danish Crown har senest sat sine emissionsmål efter Science-based Target initiative (SBTi).

”SBTi har været en god rettesnor for vores datadrevne tilgang. Her efter første år ligger vi en spids bedre end forventet, så landmændene og vi kan se, at indsatsen bærer frugt. Den datadrevne tilgang har i øvrigt medført en digital revolution internt i vores koncern. Mens meget indtil for få år siden bogstavelig talt foregik med pen og papir, er alle processer up- og downstream nu digitale,” siger Jais Valeur.

Landmændene og Danish Crown kan i dag måle foderforbrug, vægt mm. på den enkelte gris, hvilket gør, at fodring og slagtning kan optimeres og dermed begrænse CO₂-udledningen fra den enkelte gris og bedrift.

”De mange data online giver også landmændene produktivitetsgevinster, fordi de kan fremskrive deres produktion og på ugebasis sigte efter bedre tal. Udover mindre foder betyder den grønne omstilling færre udgifter til energi for landmændene, fordi vi optimerer på den del også. Så nok skal landmændene investere, men de tjener også på transformationen,” fortæller Jais Valeur.

Danish Crown har siden 2022 honoreret landmænd for bæredygtighedsinitiativer med et tillæg på 10 øre per kilo leveret grisekød.

”Den lille økonomiske gulerod har haft en hurtig, motiverende effekt på landmændene. Derfor forventer jeg også, at vores afregning i løbet af 2024 bliver endnu mere differentieret, så vi i højere grad belønner de landmænd, der griber bæredygtighedsarbejdet bedst an,” siger Jais Valeur.

Ydre pres driver udviklingen

Trods opmærksomheden på køds CO₂-belastning er danskernes kødforbrug stort set uændret og ligger i verdenstoppen målt per indbygger.

”Det er ikke forbrugernes krav, der driver vores grønne omstilling, for de er endnu ikke klar til at betale lidt mere for bæredygtigt kød. Når de står ved køledisken, har de svært ved at navigere og ser efter de gule tilbudsmærker uden at vide, at det sydamerikanske oksekød måske har fem gange så stor klimabelastning som det danske. For at skabe transparens opfordrer vi derfor til en fælles EU-klimamærkning af kød,” fortæller Jais Valeur.

I en tid, hvor forbrugerne ikke altid tager bæredygtige beslutninger, ser han det ydre pres fra myndigheder og samarbejdspartnere som en afgørende faktor for at nå i mål med en CO₂-reduktion på 50 pct. i 2030 og på sigt 100 pct.

”CSRD, CSDDD og andre stramme klimakrav og regulering fra EU kommer til at drive vores og andres bæredygtighedsarbejde nu og på sigt. Vi kan se det i dialogen med vores kunder, nemlig supermarkederne: Indkøberne ser på prisen, mens topledelsen ser på dokumenterbar bæredygtighed. Kæderne kan med indkøb hos os skabe vejen til, at forbrugerne på sigt køber klimaneutralt kød,” siger Jais Valeur.

Han nævner i samme åndedrag bankers fordelagtige renter på lån til bæredygtige indsatser som endnu et eksempel på en udefrakommende motivationsfaktor.

Udnyt vores styrkeposition

Jais Valeur savner, at danske politikere skubber mere på den grønne omstilling af dansk landbrug.

”Politikere vil gerne have resultater her og nu, men grøn omstilling af et stort erhverv er en langvarig proces, der kræver rammer med horisonter på i hvert fald 20 år. Vi kunne udnytte landbrugets styrkeposition til at styrke den grønne omstilling i hele værdikæden fra mark og stald til forbrugernes borde, men gør det ikke, fordi vi ikke ved, hvor vores sektor er på vej hen. Vi håber derfor, at politikerne i 2024 vedtager en god politisk rammeaftale for landbruget – og at politikerne har tålmodighed – så landbruget fortløbende kan omstille grønt og samtidig tjene penge til samfundet og skabe arbejdspladser,” siger Jais Valeur.

Konkret slår han på tromme for, at regeringen sætter skub i at omlægge de ønskede 100.000 hektar lavbundsjord, der udleder CO2, tilbage fra landbrugsjord til moser.

”Klimaudfordringerne er for store til, at de kan klares med lynafgifter eller tilskud til elbiler. Vi skal se 20-30 år frem og skabe varige forandringer som fx ved at udtage lavbundsjorder til vandhuller og moser igen – effektiv CO2-reduktion med et snuptag. Indsatsen er vedtaget og pengene afsat, men der sker ikke noget, selv om landmændene er lydhøre og åbne for initiativet,” fortæller Jais Valeur.

Han, Danish Crown og de andelshavende landmænd vender dog især blikket indad i deres søgen efter de sidste 70 pct. frem mod 2050.

”Mange af de næste procenter kan vi hente med ny teknologi i landbrugets energiværdikæde med brug af solpaneler, varmepumper, biogas og andre biprodukter. Den udvikling er begyndt. Desuden har landbruget et stort potentiale for at optage CO₂ og lagre det i undergrunden og via skovrejsning. Carbon capture er i fase 0 herhjemme, men det er oplagt at samtænke carbon capture-teknologien med landbruget. Fokus på energi, egen prisdifferentiering, flere EU-krav i 2024 og 2025, krav fra supermarkedskæder, banker og andre samarbejdspartnere er vores og andre virksomheders gamechangere, der kan skabe den sneboldeffekt, der forhåbentlig også får forbrugerne til at træffe de rigtige valg,” sammenfatter Jais Valeur.