“Som international aktør i den CO₂-tunge mineindustri har vi mulighed for at gøre en kæmpe klimaforskel”

Dybt begravet i klodens jordskorpe ligger noget, der vil blive helt afgørende for den grønne omstilling. Det er mineraler. Mere præcist mineraler, der skal forvandles til de metalarter, der er helt centrale for at bygge en klimavenlig verden. 

Uden dem vil visionen om en grøn omstilling nemlig vakle. Der er brug for langt flere metaller til at bygge alt fra elbiler over vindmøller til transnationale strømkabler, end der bliver gravet op af jorden i dag. Sådan lyder forudsigelsen i hvert fald fra ­Mikko Keto, der er Group CEO i FLSmidth. 

For en virksomhed som FLSmidth udgør den kommende metalmangel et forretningsmæssigt potentiale. Den danske ingeniørvirksomhed er nemlig blandt verdens allerstørste leverandører af teknologi til mineindustrien. Virksomheden udvikler udstyr og metoder, der kan effektivisere minedriften, bl.a. ved at minimere energiforbruget. 

Det betyder, at FLSmidth også kan få stor betydning for klima­regnskabet for den internationale mineindustri, der er en af verdens allerstørste udledere af klimaskadelige gasser. Mellem fire og syv pct. af udledningen kommer herfra, viser en rapport fra McKinsey. Det hele får FLSmidths Group CEO, Mikko Keto, til at drage en konklusion om sin virksomheds overordnede potentiale for at bekæmpe den globale opvarmning. 

”De færreste tænker over, hvor ekstremt energikrævende minedrift kan være. Opgravningen og transporten af mineraler er i sig selv ekstremt klimabelastende. Forarbejdningen, som vi i høj grad arbejder med, kræver også enorme mængder energi. Det energiforbrug kan vi være med til at mindske markant, hvis vores teknologi bliver implementeret,” siger han og tilføjer: 

”Vores vision er, at i det store, globale perspektiv skal vi ­blive den vigtigste danske virksomhed til at bekæmpe klimaforandringerne. FLSmidth vil simpelthen blive helt central i den grønne omstilling.” 

Dansk virksomhedsklenodie

FLSmidth er en virksomhed, der har flyttet sit forretningsmæssige fokus over de seneste årtier. I dag er den danske ingeniørvirksomhed internationalt kendt for at være den ene af to dominerende leverandører af moderne, højteknologiske løsninger til specifikt forarbejdningsfasen i den globale mineindustri.      

Når opgravede mineraler skal knuses og forfines til støbeklare materialer, sker det ofte vha. FLSmidths løsninger og teknologi. Godt 10.000 ansatte i mere end 60 lande sikrer, at det kan lade sig gøre. 

FLSmidth er en dansk virksomhed, der trækker ­historiske tråde tilbage til 1882, hvor maskinkonstruktør Frederik ­Læssøe Smidth etablerede virksomheden. Med årene udviklede ­FLSmidth sig til en international gigant inden for etableringen af cementfabrikker. 

Det er den stadig husket for i offentligheden, men den tid kan snart være helt forbi. I slutningen af januar i år meddelte virksomheden således, at FLSmidth-ledelsen nu aktivt vil forsøge at sælge selskabets cementforretning helt fra.

Så mineindustrien ser nu ud til at blive det altdominerende fokus for FLSmidth. Mineindustrien er ikke kendt for at være en miljømæssig frontløber, men Mikko Keto er alligevel sikker på, at en udvikling er i gang i industrien. Mineindustrien er også ved at blive lun på den grønne omstilling, fortæller han. 

”Selskaberne er ofte forankret i den vestlige verden og dermed de klimakrav, som vestlige ejere og kunder i dag har. De er også underlagt pres om at forandre sig. Ligesom alle andre vestlige virksomheder,” siger han. 

MissionZero handler om valg

Mikko Keto anser mineindustrien for at være en sektor, der traditionelt er præget af en vis træghed. Selvom omkostningsbesparelser via ny teknologi er sund fornuft, så hersker der en vis konservatisme i sektoren, fortæller Mikko Keto. Derfor tager ændringer tid. 

”Mineselskaber er meget risikobevidste. Der kan være tale om store investeringer, når de skal omlægge processer. Derfor er de forsigtige. De vil gerne se andre bruge ny teknologi, før de selv slår til. Derfor arbejder vi også sammen med flere selskaber, så vi kan teste og validere vores løsninger. Det er den mest effektive måde at få mineselskaberne til at implementere nye, energibesparende teknologier på,” siger han. 

For at skubbe til udviklingen har FLSmidth i 2019 afgivet et løfte, der hedder MissionZero. Visionen er, at FLSmidth i 2030 skal kunne tilbyde sine kunder i minedriften en samlet pakke af løsninger, der er så energioptimerende, at mineselskaberne realistisk set kan blive CO₂-neutrale, hvis de fx supplerer driften med elektricitet fra vedvarende energi. 

”Vi vil simpelthen gøre det muligt for mineselskaberne at træffe et valg. Ved at optimere alle vores løsninger vil vi gøre det realistisk for mineselskaberne at vælge at blive CO₂-neutrale. Optimerede processer vil minimere energiforbruget til et niveau, hvor de fx kan vælge energiforsyning via vedvarende energi. Vi vil gøre det muligt for dem,” siger han og tilføjer: 

”Men de skal selv vælge at gøre det. Hvis de vil være helt CO₂-neutrale, skal de selvsagt også ændre rutiner på områder, hvor vi ikke opererer – fx i selve opgravningen af mineraler og transporten af dem. Planen er meget ambitiøs og kræver fra vores side et stort fokus på innovation. Ikke mindst, fordi vi skal være klar til det om blot seks år.”

Energieffektiv teknologi

FLSmidth arbejder primært med processer på mineselskabernes værker, der bearbejder opgravede stenarter til mineraler, der efterfølgende bliver forvandlet til de metaltyper, der bliver brugt i andre industrier. Det er metaller som kobber, guld, aluminium mm. 

Den danske ingeniørvirksomhed arbejder med forbedring og optimering, der kan føre til klimagevinster på flere områder. Tre af de centrale i MissionZero er:

Optimering af energiforbruget i forarbejdningen: Mange af de enkelte led i de tunge processer kan strømlines vha. nye maskiner og processer. Det kan sænke energiforbruget, hvilket vil gøre en stor forskel i det store klimabillede, idet forarbejdningsprocessen kræver så ekstremt meget energi.  

Fokus på effektivitet og materialegenbrug: Forarbejdningsprocessen er forskellig alt efter minetype og geografi. Ofte kan den via analyser og implementering af specifikt udstyr gøres mere effektiv. Det betyder, at man kan øge den procentvise mængde mineraler fra de sten, der bliver behandlet. Nogle gange endda genbruge materialerne. Det udgør en ressourcebesparelse og dermed en vis klimagevinst.

Et bredt syn på hele minen: Minedriften kræver typisk store mængder vand til at udskille mineraler. Da værkerne ofte ligger fjernt fra grundvandsressourcerne inkluderer minedrift tit etableringen af store afsaltningsanlæg ved kysten og lange rørlinjer. Ved at minimere vandforbruget i forarbejdningen kan man spare store mængder energi til at opretholde vandforsyningen. 

Samlet set vil denne type tiltag kunne udgøre en markant effektivisering, der vil være lig med energibesparelser – og det vil i sidste ende mindske klimaaftrykket fra minerne. Det vil kunne gøre en markant forskel i verdens samlede emission af klimaskadelige gasarter, pointerer Mikko Keto.

Manglen på mineraler

Her kommer vi så tilbage til udfordringerne i det store billede. For på trods af FLSmidths innovation og mineselskabernes begyndende velvilje til at favne den grønne omstilling mener Mikko Keto, at offentligheden og magthaverne bør få øjnene op for mine­industriens centrale position i den. 

Han oplever desværre et mønster i mange lande, hvor der er mineindustri. Det er, at politiske tilladelser til minedrift tager ekstremt lang tid at få på plads. Ofte tager det et årti. Dertil kommer omtrent tre-fire år til at etablere minen. Oven i det er offentligheden ofte skeptisk. Det mener Mikko Keto er problematisk. 

”Når vi tænker på elektriske biler, tænker vi, at der måske er brug for litium til batteriet. Det er der også. Men reelt kræver konstruktionen af hele elbilen langt flere metaller end en traditionel bil. Op imod 70 pct. af bilens komponenter kræver metaller fra minedrift,” siger han og fortsætter: 

”Samtidig er mange skeptiske over for mineindustrien. Nogle steder har den et dårligt ry. Ofte er det ufortjent. Så på den ene side vil folk gerne have klimavenlige elbiler, men på den anden side vil de ikke støtte mineindustrien. Det er jo paradoksalt. Både magthavere og forbrugere bliver nødt til at få øjnene op for sammenhængen.”

Mikko Ketos pointe er, at hvis vi vil have elbiler, eltog og vindmølleparker og store strømkabler til udlandet, kræver det metaller. Så enkelt er det. Hvis vi gerne vil have dem om fx ti år, så har vi et problem. Trægheden i tilladelsesprocessen gør nemlig, at det lige nu typisk tager 15 år at få etableret produktion. Det er et problem, påpeger FLSmidths Group CEO. 

”Mineindustrien er på sin vis et fundament for at bekæmpe klimaforandringerne. Uden mineindustrien kommer der ikke en grøn omstilling. Vi har brug for udvinding og bearbejdning af enorme mængder mineraler til at kunne leve op til en global efterspørgsel efter metaller, der kommer, når udviklingen for alvor får fart på. Det er en stor, overset udfordring,” siger han.