“Jeg er optimist på retningen, men jeg er pessimist på hastigheden”

Vi står midt i en historisk ­energitransformation. På europæisk plan vil 2024 blive året, hvor ­investeringerne i klimavenlig energi vil gå gennem loftet og dermed skabe fundamentet for fremtidens energisystem. Den moderne elektrificering af det europæiske kontinent er simpelthen skudt i gang. Sådan lyder forventningen fra topchefen for energiselskabernes organisation, Green Power Denmark, Kristian Jensen, der i offentligheden nok er mest kendt fra den politiske arena, hvor han af flere omgange har været minister og i ledelsen for partiet Venstre. 

Vi har alle god grund til at være begejstrede for udviklingen, mener Kristian Jensen. Han advarer dog i samme åndedrag om, at træerne ikke vokser ind i himlen. I hvert fald ikke af sig selv. Der er brug for handling. Både fra politisk side og fra erhvervslivet. For vores energisystem kan se helt anderledes ud om et årti.

”Den udvikling, vi ser lige nu, er jo historisk. Investeringerne i klimavenlig energi bliver enorme i 2024. På europæisk plan kommer havvindmølleparker med en kapacitet på i alt 36 gigawatt i udbud i år. Det er lige så meget udbudt kapacitet som de seneste otte år – samlet set. Vindmøllerne vil stå klar inden for måske seks til otte år, og her skal vi være parate til at forbruge, transportere og lagre energien,” siger han og fortsætter: 

”I dag er vedvarende energi blevet billigere end fossil energi. Det er fantastisk at se udviklingen ske, men den er ikke uproblematisk. Store infrastrukturprojekter skal sættes i gang, så vi kan håndtere den mængde grøn strøm, der bliver skabt. Erhvervslivet skal tage vigtige beslutninger. Lige nu. Tempoet, det sker i, bekymrer mig. Jeg er optimist på retningen, men jeg er pessimist på hastigheden.”

Tredobling af forbrug truer

Green Power Denmark blev etableret i marts 2022, hvor også Kristian Jensen trådte til som CEO. Organisationen, der blev født ud af en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft, har ca. 1.500 medlemmer og repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere samt opstillere af energiteknologi – og ikke mindst de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.

Green Power Denmark beskriver sig som Danmarks grønne erhvervsorganisation, der fungerer som talerør for den danske energisektor og formelt arbejder for, at Danmark hurtigst muligt bliver elektrificeret med grøn strøm. Den udvikling er i gang, forklarer Kristian Jensen. Transport bliver elektrificeret i takt med, at biler og tog bliver udskiftet. Husstandene bliver elektrificeret som konsekvens af forsyningsudfordringer og prishop på fx naturgas. Erhvervslivet leder samtidig efter de løsninger, der kan reducere CO₂-udledning nu, hvor bæredygtighedsstrategierne for alvor er kommet helt ind i direktionslokalet – drevet af offentlighedens, kundernes og samarbejdspartneres krav. 

Men det er også her, at et fremtidigt og alvorligt flaskehalsproblem begynder at manifestere sig. Green Power Denmarks CEO bruger en metafor for at illustrere problemstillingens alvor: 

”Sammenlign det med trafikken på motorvejen. Den ­kører okay det meste af tiden de fleste steder. Fredag eftermiddag er der måske lidt kø, men det er til at klare. Forestil dig så ­situationen, hvis der er tre gange så mange biler. Så har vi lige pludselig en alvorlig udfordring. Og det er altså det, der er ­situationen med elnettet. Vi forventer, at der skal transporteres tre gange så meget elektricitet inden 2030 – sammenlignet med 2021, hvis vi skal nå vores klimamål. Det er altså bare om seks år,” siger han. 

Investeringer i infrastruktur

Udbygningen af elnettet er heldigvis i gang. Det er noget, der sker løbende. Kristian Jensen forventer, at vi alle kommer til at lægge mærke til nye højspændingsmaster i landskabet og kabelrender i markerne de kommende år. Men han gør også opmærksom på, at der er benspænd i processen. 

Ét er, at energiselskaberne er underlagt regulering i form af indtægtsrammer. Det betyder, at der er grænser for, hvor meget de kan investere i nye forsyningslinjer. Det er en af de problemstillinger, Green Power Denmark og Kristian Jensen aktivt arbejder på at adressere lige nu. Noget andet, men lige så vigtigt, er Danmarks fysiske forbindelser til udlandet. For nogensinde at få grøn energi til at fungere, som alle håber på, er der brug for aftaler med nabolande og investeringer i forbindelser dertil. Der er allerede store elledninger til mange af vore nabolande – men i fremtiden bliver der behov for flere. 

”Logikken er, at vi skal have mulighed for at sende strøm hen, hvor der er brug for den. Til gavn for alle. Tag Norge som eksempel. Når vi har masser af vind i Danmark, kan de købe billig overskudsstrøm af os, hvilket betyder, at de kan undgå at dræne de vandreservoirer, de bruger i deres vandkraft. Omvendt kan de sælge os strøm, når der er vindstille i Danmark. Alle vinder på det. Men det kræver infrastruktur,” siger han og tilføjer: 

”Og det er ikke kun elforsyningen, der skal udbygges. Vi har brug for en brintrørledning ned gennem Jylland til Tyskland. Tysk industri efterspørger dansk grøn brint. Den kommer vi til at producere vha. havvindmølleparker i Nordsøen. Men den slags investeringer kræver politisk samarbejde på tværs af grænser. Der skal træffes beslutninger. Finansieringen skal på plads.”

Innovationen skal understøttes

Begrebet brint i sammenhæng med elproduktion er blevet særdeles centralt de sidste år. Det skyldes en af de helt store udfordringer i forbindelse med den elektrificering, som hele det europæiske kontinent står foran. Udfordringen er, hvordan man smartest muligt lagrer energi, der er produceret fra vind og sol. 

Der er flere løsningsforslag i spil. En af løsningerne er at omdanne grøn strøm til brint via elektrolyse og på den måde lagre strømmen. Den brint kan senere forædles til ammoniak eller e-fuels, der kan bruges som grønne brændstoffer i henholdsvis skibe og fly eller til at erstatte fossile brændsler i industrien. Da brint allerede er en del af industriforbruget i Tyskland, er den energitype oplagt at fokusere på. Den grundlæggende teknologi er til stede, men der er rum for forbedringer. Bl.a. fordi den ikke er effektiv nok endnu. Der er et vist energitab i form af varme ved konvertering til brint. Her håber Kristian Jensen dog, at vi vil komme til at se teknologispring de kommende år. 

”Det er et område, jeg ser på med spænding. Hvor effektiv kan vi lave elektrolysen? I dag er der et mærkbart energitab i både produktionen af brint og hvis det skal laves til elektricitet igen. Hvis vi optimerer processen, kan vi potentielt løse lagringsproblemet på en elegant måde. Der bliver arbejdet på problemet mange steder. Det bliver interessant at følge området,” siger han. 

Teknologisk udvikling kommer dog ikke bare af sig selv. Her kommer Kristian Jensen atter med nogle advarende ord. Der er ingen garanti for, at det bliver danske forskere eller virksomheder, der høster gevinsten af efterspørgslen efter ny teknologi. Lagring er bare ét område, hvor der vil blive skruet op for forskningen. Design og produktion af vindmøller er et andet område, hvor vi skal være vakse. 

”Vi har et supergodt udgangspunkt i Danmark med stærke virksomheder i vindmølleindustrien, men de bliver hårdt presset af europæiske, amerikanske og asiatiske aktører, der får medvind af støtteordninger. Jeg ser helst, at vi kan undgå statsstøtte, men hvis andre europæiske lande har det, er vi nødt til at have noget, der peger i samme retning,” siger han.

Erhvervsliv skal leve op til løfterne

Vi ser alle sammen transformationen hen imod øget elektrificering ske foran vores øjnene. Elbiler og varmepumper løber måske med opmærksomheden i offentligheden, men i realiteten er det lige så vigtigt at vende blikket mod erhvervslivet, mener Kristian Jensen. 

Der er to argumenter for, at virksomhederne skal få gang i overgangen til grøn strøm, mener Green Power Denmarks CEO. Ét argument er, at det bare er den vej, udviklingen går. Rigtig mange vil gå over til ikke-fossil energi de kommende år, og da både sol- og vindenergi er blevet konkurrencedygtigt, vil det i sidste ende blive et omkostningsmæssigt argument, der driver omlægningen. Det kan man som virksomhed lige så godt komme i gang med – for der bliver rift om at få installeret de r­igtige løsninger de kommende år, lyder det fra Kristian Jensen. Det andet argument er, at der er klimaløfter og -mål, der skal nås. 

”Jeg så gerne, at dansk erhvervsliv tog initiativ til at elektrificere hurtigere. Da gasprisen eksploderede i 2022, var der rigtig mange virksomheder, der sagde: Nu skal vi væk fra gas, vi skal være CO₂-fri. Så faldt gasprisen, og så sagde en del af dem, at det haster alligevel ikke så meget,” siger han og tilføjer: 

”Jeg synes, at flere af de virksomheder skal lægge deres investeringer, hvor deres erklæringer også er. Hvis de vil være CO₂-neutrale i fx 2030, som mange af dem har i deres erklæringer, så skal de ud af naturgas og over på strøm under alle omstændigheder. De skubber bare investeringen foran sig.”

Trods problemer med den nuværende infrastruktur, konkurrencen fra udenlandsk innovation og erhvervslivets udfordringer mener Kristian Jensen, at vi lever i en tid, hvor vi potentielt kan se verden blive forvandlet til det bedre mht. klimaindsatsen. Den udvikling nyder han se ske i hverdagen. 

”Omstillingen kommer ikke til at ske af sig selv, men vi vil alle gerne se den ske. Og den er i gang. Det er positivt. Det gør mig glad, også i hverdagen. Det er fedt at arbejde et sted, hvor alle gerne vil have, at man er en succes,” siger den tidligere folketingspolitiker Kristian Jensen.