“Vores teknologi skal bane vejen for en bæredygtig fremtid”

Visse forudsætninger er vigtige for, at emissionerne af drivhusgasser globalt kan blive nedsat og fremtidens klimaforandringer undgås. En af de vigtigste er udviklingen og implementeringen af ny teknologi. Det mener man hos ingeniørvirksomheden Topsoe. Lyngby-virksomheden har i over 80 år været kendt som en global markedsleder inden for katalyse – forstået som accelererede kemiske processer, der omdanner ét stof til et andet. Det vil Topsoe også gøre fremadrettet, men virksomheden har samtidig valgt at lægge sit altovervejende fokus på at udvikle teknologiske løsninger, der understøtter den grønne omstilling.

Ambitionerne for Topsoe er tårnhøje, fortæller CEO Roeland Baan. Han overtog posten som CEO i 2020 og igangsatte en grundig analyse af produktporteføljen og virksomhedens vision. Konklusionen derfra var klar: Langt flere end de traditionelle kundesegmenter kunne få gavn af Topsoes løsninger – deriblandt virksomheder, der ønskede at producere grøn brint, ammoniak og eMethanol, der kan bruges til fx renere brændstof eller til procesenergi i industrien.

”Dengang var vi stadig i overvejende grad vendt mod olieindustri og raffinaderier. Vi konkluderede, at det ikke var det sted, vi gerne ville være. Vi kunne se, at vi igennem årtier har udviklet teknologi, der potentielt vil kunne bruges i den grønne omstilling. Derfor valgte vi at tage et stort strategisk sving,” siger han og tilføjer: ”Vi lancerede vores nye vision. Den er at blive anerkendt som en global markedsleder inden for reduktion af CO₂-emissioner i 2024. Sagen er, at vi nok er den eneste virksomhed i verden, der – uafhængigt af, om processen er baseret på elektricitet, naturgas eller biologiske produkter – kan producere brændstof stort set uden CO₂-emissioner. Det kan ingen andre på vores niveau. Vi indså, at det bliver vi nødt til at udnytte.”

En skattekiste af teknologi

Topsoe er en opsigtsvækkende virksomhed med en fascinerende historie bag sig. Den blev etableret tilbage i 1940 af et menneske, der sidenhen voksede til at blive et anerkendt, dansk erhvervsikon: ingeniøren Haldor Topsøe. Han havde tidligt i sin karriere en stor tiltro til, at katalyse ville få en stor fremtid. Katalyse er lidt simpelt forklaret en substans eller genstand, der fremskynder hastigheden i en kemisk proces. Teknologien var dengang ukendt grund, som ingen rigtig vidste, hvad kunne bruges til. Det vidste Haldor Topsøe heller ikke til at starte med, men det fandt han ud af med tiden.

Det blev startskuddet til en opsigtsvækkende vækstrejse for hans virksomhed, hvor grænserne for teknologierne konstant blev udfordret – blandt andet ved konstant at lægge store midler i innovation. År efter år har ingeniørvirksomheden udviklet sin katalyseteknologi, og det har gjort Topsoe til en stor aktør inden for produktion af kunstgødning, kemi- og olieindustrien samt nu også energisektoren. Det hele har gjort Topsoe til den virksomhed, den er i dag. En international gigant på sit felt med flere end 2.800 ansatte.

Stifteren Haldor Topsøe var bestyrelsesformand de sidste år, inden han døde som 99-årig i 2013. Roeland Baan blev udnævnt til CEO for omtrent fire år siden. I forbindelse med, at han fik stillingen, blev det klart for ham, at over 80 års vedvarende innovation havde givet virksomheden noget, der nærmest var en skattekiste af teknologiske løsninger.

”Topsoe har altid afsat store midler til innovation. Vi bruger omtrent ti procent af indtægterne på forskning. Nogle gange kan man ikke finde et kommercielt formål med opfindelserne, men det gør ikke noget. Haldor Topsøe var også i tvivl, da han etablerede virksomheden. Med det nye, store fokus på grøn omstilling kan vi pludselig se potentielle formål, vi ikke kunne se tidligere. Det er meget spændende,” siger han.

Brint, bio og ammoniak

Topsoes produkter er meget tekniske og dybt forankrede i kemiens og fysikkens verden. De bliver brugt i et utal af situationer i forskellige brancher. Spørger man Roeland Baan om, hvor Topsoes teknologi viser spændende resultater mht. klimavenlig teknologi, vælger han at pege på tre eksempler:

• Biobrændstof: Teknologien kan forvandle plantemateriale til fx biodiesel eller flybrændstof. Topsoes teknologi bliver angiveligt brugt i noget nær halvdelen af verdens produktion af biobrændstof. 200.000 tønder bliver dagligt produceret af Topsoes kunder. Det tal ventes at blive tredoblet inden for en kort årrække.
• Power to X: Grøn strøm fra fx vindmøller bliver via elektrolyse brugt til at skabe andre produkter som brint, der efterfølgende kan bruges som brændstof eller i andre processer. Topsoes elektrolyseceller skaber angiveligt 30 pct. mere brint end konkurrenternes, og de kommer snart i masseproduktion på en ny fabrik i Herning.
• Ammoniak: Sammen med en amerikansk partner har Topsoe konstrueret det første storskala produktionsanlæg i Texas, USA, som bliver drevet af grøn strøm. Ammoniak er en komponent i gødningsmidler, men har også potentiale som skibsbrændstof eller endog til brug som energikilde i kraftværker.

Topsoe er således allerede en helt central del af nogle af de industrier, der ventes at blive en stor del af omlægningen til grøn energi, hvilket skal sikre, at emissionerne af CO₂ bliver reduceret markant i fremtiden.

Genererer grøn omsætning

Topsoe er involveret i store, forskelligartede projekttyper inden for den grønne omstilling. Virksomheden tester i disse år, hvilke koncepter der kan blive forvandlet til forretning i storskala. Den slags er ikke gratis at involvere sig i. Topsoe lægger store midler i innovationen. Det rejser et centralt spørgsmål: Kan det økonomisk blive for risikabelt at involvere sig i et område, hvor det endnu er uklart, hvor stærk forretningsmodellen i sidste ende bliver? Mange forskellige teknologier bliver testet – men ingen ved endnu, hvad der i sidste ende vil generere omsætning.

Roeland Baan erkender, at Topsoe er i gang med at arbejde sig ind i områder, hvor det fortsat er uklart, hvad det finansielle afkast bliver. I hvert fald på kort sigt. Men det gør det ikke nødvendigvis til en dårlig forretning på længere sigt, pointerer han. Det er heller ikke alt, der skal opfindes fra bunden.

”Nogle af de her teknologier er mere modne end andre. Det gælder fx biobrændstof, som vi har arbejdet med i lang tid. Men taler vi om Power to X, så er det et helt nyt segment. Fællesnævneren for dem alle er dog, at efterspørgslen ventes at stige. Så for os er det en investering i fremtiden,” siger han og fortsætter:

”Men vi har også en fordel, andre ikke nødvendigvis har. Det er, at vi ofte ikke kun er involveret i én enkelt proces i et projekt. Vi leverer ofte både teknologi til et projekt, men også hardware, katalysatorer til de kemiske processer samt rådgivning som en del af den samlede pakke. På den måde kan vi skabe en indtjening, mens vi udvikler nye løsninger.”

Roeland Baan pointerer, at det store regnestykke nok først vil give finansiel mening, når nogle af de nye teknologier bliver brugt i storskala. Men omvendt, sådan er det jo generelt med alle innovative koncepter, påpeger han. Han noterer sig dog en særdeles spændende tendens:

”Grøn teknologi genererer allerede omsætning for Topsoe. I 2019 var det noget nær nul pct. For 2023 ser det ud til, at vi lander på, at omkring 20 pct. af omsætningen kommer fra forretning, der relaterer sig til energitransitionen, og at vores omsætning kommer til at stige markant fra de seks mia. kroner, vi nåede i 2022. Vores gamle kerneforretning vokser også, hvilket er med til at give plads til investeringer i innovation,” siger han.

Udfordringen er enorm

Udviklingen får Roeland Baan til at se lyst på fremtiden. Han oplever generelt, at interessen for klimaneutral teknologi er eksploderet på få år. Det kan godt være, at klimaudfordringerne indledende blev italesat af samfundets borgere og magthavere, men i dag er realiteten, at en bred del af erhvervslivet gør det samme.

Det gør ham håbefuld. ”Jeg er nok født optimist. Min holdning er, at der ikke er noget, menneskeheden ikke kan opnå, hvis vi virkelig vil det og arbejder målrettet efter det. Så jeg tror på, at vi med tiden kan adressere klimaproblemerne. Når det er sagt, så skal vi nok også være realistiske,” siger han.

Han mener ikke, at vi skal tro, at vi bare kan tage beslutningen og lægge alt om til grøn energi med et fingerknips. Det kommer til at tage mange år at vende verden væk fra fossile brændsler. ”Vi når næppe målet om at stoppe ved halvanden grads temperaturstigning. Måske kan vi nå det ved to grader. Udfordringen er kæmpestor. Vi skal revolutionere den måde, vi har skabt og forbrugt energi på de seneste 150 år. Derfor må vi også bruge de løsninger, vi allerede har. Også selv om de måske bare reducerer CO₂-emissioner og ikke helt fjerner dem,” siger han.

Topsoe er selv en stor teknologiaktør inden for eksempelvis den brint, der bliver produceret ved hjælp af naturgas. Her er fossil energi en del af processen, men også her sker der teknologiske tigerspring, der år efter år bliver effektiviseret og dermed grønnere. Og ikke nok med det. Processen kan indrettes, så CO₂-emissionerne derfra kan opfanges og lagres.

Problemer kan løses

Topsoes vision er at påtage sig rollen som markedsleder inden for CO₂-reducerende teknologi. Dette er allerede ved at være en realitet, fortæller Roeland Baan.

”Vi er en familieejet virksomhed, så vi larmer måske ikke så meget som andre om det, vi har gjort. Men de sidste fire år har vi virkelig været aktive på klimafronten. Vi tror, at klimarelaterede løsninger i sidste ende kommer til at blive mere vigtige for os end de traditionelle produkter. Vi er ekstremt ambitiøse mht. at blive en central aktør i den grønne omstilling,” siger han.

Og det er måske ikke så mærkeligt set i lyset af ingeniørvirksomhedens historik. Den store erhvervsmand Haldor Topsøe var, mens han levede, kendt for at vise samfundssind.

”Som virksomhed har vi altid været drevet af to ting: Den første er videnskab, den anden er samfundssind. Haldor Topsøe rejste til Indien i 1950’erne under en hungersnød. Det resulterede i udvikling af teknologi til produktion af gødning, der var med til at løse fødevaremanglen. På samme måde udviklede han en teknologi til at tackle syreregn, der var et problem i 1970’erne. Teknologien blev implementeret. I dag er syreregn fortid,” siger han.

Roeland Baans pointe er, at problemer er til for at blive løst. Og de kan blive løst – hvis vi tager udfordringen alvorligt og sætter nok kræfter og kvikke hoveder ind på det. Samtidig minder han om en historisk detalje, som mange nok har glemt:

”Allerede i 1980’erne blev Haldor Topsøe opmærksom på, at emissioner af CO₂ i atmosfæren ville blive et problem. I 1988 gik han ud i offentligheden og sagde, at han ville ønske, at det ville gå op for folk, at vi inden for få årtier ville nå til et sted, hvor udviklingen ville være uigenkaldelig. Det var ret avanceret for hans tid. Det er også tankevækkende, at han så det komme så tidligt.”