Lyngby-Taarbæk Kommunes natur bliver endnu vildere

Udsigten fra borgmester Sofia Osmanis kontor på Lyngby Rådhus viser meget godt, hvorfor Lyngby-Taarbæk Kommune ligger helt i top, når man måler de danske kommuners biodiversitet. Selvom den ikoniske funkisbygning ligger midt i den nordsjællandske by, kan man se langt ud ad Klampenborgvej, hvor et grønt bælte af træer leder helt ud til Dyrehaven – et af kommunens smukkeste skovområder.

“Det er faktisk en grøn korridor, jeg kan se ned ad, og det er ret fantastisk. Når man ser vores kommune fra oven, vil man opleve, at der er rigtig meget grønt og blåt – ikke kun i form af parker og skove og søer, men også ind imellem bebyggelsen. Det skal vi være rigtig glade for – og det skal vi passe rigtig godt på,” siger Sofia Osmani.

Topscorer i biodiversitet

At Lyngby-Taarbæk Kommune er et meget grønt område, bliver klart, når man konsulterer Naturkapitalindekset, der er udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet, i projektet ’Biodiversitet Nu’. Deres beregninger bygger på data om arealtyper fra Danmarks Miljøportal, Kortforsyningen samt Landbrugsstyrelsen og beregning af bioscore fra det danske biodiversitetskort. Formålet med opgørelsen af naturkapital for kommuner er at give et databaseret billede af værdien af kommunernes levesteder for truede arter. Og da indekset blev offentliggjort i 2020, var det med Lyngby-Taarbæk Kommune som nr. 1 med 100 ud af 100 mulige point for kommunens naturarealer – mens det blev til en fjerdeplads med 64 ud af 100 point for kommunens generelle arealer. Alt i alt nok til at kalde kommunen for en af landets førende, når det gælder biodiversitet. Det glæder Sofia Osmani: “Jeg synes faktisk, det er ret flot, at vi ligger så godt, som vi gør, når man sammenligner os med andre kommuner – især fordi vi stadigvæk er en bykommune. Det er noget, vi er stolte af, og jeg oplever også, at borgerne sætter meget stor pris på det. I forhold til natur, så har vi fået rigtig meget foræret – forstået på den måde, at vi har en masse forskelligartede, fredede og beskyttede områder med både skove, enge, moser, søer og vandløb. Det er selvfølgelig med til at give os et højt biodiversitetsindeks, ligesom vi har nogle gode spredningskorridorer, så på den måde er der en sammenhæng i vores grønne områder.”

Det handler om mere end skove og søer

De beskyttede naturarealer i Lyngby-Taarbæk Kommune tæller bl.a. Mølleådalen, de store søer – Lyngby Sø, Furesø, Bagsværd Sø – samt Åmosen, Dyrehaven og kysten ved Taarbæk. De vejer tungt i forhold til natur og biodiversitet, hvilket de førnævnte 100 point vidner om, men netop derfor er det også i den anden kategori – de generelle arealer – at borgmesteren mener, der er plads til forbedring: “De fredede naturområder har vi fået i gave, men for at understøtte dem handler det for os om at finde ud af, hvordan vi også får biodiversitet ind i de bebyggede områder – altså i gadebilledet og i vores parker. Det er her, vi møder det grønne i hverdagen, og det har en stor betydning. Hvis du går ned på stationen her bagved, så vil du se, at der er anlagt nogle nye bede, og det er jo også en måde at få noget grønt ind i bybilledet på.”

Erhvervslivet inddrages via nyt udvalg

En anden metode til at få mere grønt i bybilledet er ved at involvere erhvervslivet og større, private grundejere i bestræbelserne på at gøre kommunens arealer grønnere og vildere. Bl.a. til det formål har man etableret et § 17, stk. 4-udvalg om bæredygtighed. Udvalget skal gennem et samarbejde med eksterne aktører, virksomheder og organisationer, fx vidensbynetværket og dets medlemmer, medvirke til at implementere bæredygtighedsstrategien, ligesom man skal sørge for at udbrede kendskabet til det charter for biodiversitet, man har udarbejdet.

“Jeg oplever, at de fleste virksomheder enormt gerne vil understøtte en grøn dagsorden. Vi forsøger at skabe opmærksomhed om emnet, hvilket gør, at det bliver et naturligt valg for både borgere og virksomheder at tænke det grønne ind i hverdagen,” siger Sofia Osmani. 

Handleplan for biodiversitet udstikker retning

Natur og biodiversitet er med andre ord kommet på dagsordenen i Lyngby-Taarbæk Kommune, men sådan har det ikke altid været, erindrer Sofia Osmani, der blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2002.

“Da jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen, var biodiversitet ikke noget, vi snakkede ret meget om. Når vi talte om de grønne områder, var det ud fra et perspektiv om deres rekreative værdi for borgerne. På den måde har vi altid haft en holdning til vores grønne områder, men det er klart, at her i starten af 2020’erne er der kommet et øget fokus på biodiversitet. Så vi arbejder mere strategisk med det i dag, end vi gjorde for 5 eller 10 år siden.”

Sidste år vedtog en enig kommunalbestyrelse således en strategi på området for biodiversitet. Handleplanen “Vildere Lyngby-Taarbæk 2030” beskriver over 43 sider kommunens grønne områder og udstikker en retning for, hvordan de skal plejes og udvikles frem mod 2030.

“Helt konkret handler det i høj grad om at omlægge til naturvenlig drift af vores grønne områder. Det kan fx være, at nogle områder har bedre af at blive brændt af i stedet for, at arealet plejes med maskinel slåning. Det kan være noget med at udså flere hjemmehørende arter. Eller det kan dreje sig om at omlægge nogle af vores vejbede, så de ikke blot er chaussé-sten, men måske også indeholder vilde blomster eller stauder,” siger Sofia Osmani.

Et andet område, hvor biodiversitet og bæredygtighed er blevet en fast del af dagsordenen, er i forbindelse med udviklingsprojekter. “Historisk set har det været meget debatteret, om vi skal bygge på grønne områder – det har vi ikke altid været enige om. Eksempelvis tracéet langs motorvejen har været et grønt bælte, men vi har valgt at bebygge en del af det. Så indimellem sker der indhug i grønne områder, fordi vi skal lave arealudvikling, men vi er meget opmærksomme på, at det skal ske i de områder, der allerede er bebygget.”

Træfældning kan få borgerne på barrikaderne

Noget af det mest synlige grønne i de bebyggede områder er vejtræer, og derfor er man også ved at udarbejde en politik for dem. Man beskærer så vidt muligt frem for at fælde, og når det indimellem er nødvendigt at fælde et træ, sørger kommunen for at plante nye – omend det ikke altid kan være på samme sted.

Et fældet vejtræ er ifølge borgmesteren noget, der kan få borgerne op af stolene, og så gælder det om at være skarp i kommunikationen.

“Vi fælder ikke noget, vi ikke synes er nødvendigt. Men hvis vi ikke en gang imellem fælder noget og planter nyt, så vil de kommende generationer ikke have nogen træer, som de kan værne om – for så er de alle sammen blevet gamle samtidig. Vi har et projekt lige nu i Bondebyen, hvor vi skal lave et LAR-projekt (Lokal Afvanding af Regnvand, red.), og det gør vi ved at genskabe et gadekær. Men det kan vi ikke gøre uden at fælde ét – måske to – smukke, gamle piletræer. Det gør rigtig, rigtig ondtat fælde dem, men omvendt er det en forudsætning for at lave noget andet grønt. Og så planter vi nye træer, der om 20, 30, 40 år vil stå og være store og smukke.”

I dialogen med borgerne forsøger man fra kommunens side også at opfordre til, at borgerne også selv indretter deres private haver på en måde, der tager hensyn til naturen. Kommunen sørger selv for en række konkrete tiltag såsom at etablere insekthoteller i forbindelse med vejbede eller at lade væltede træer blive liggende og formulde af sig selv – hvis de ikke er til gene.

“Nogle steder kommer det til at se lidt vildere ud, og det skal man jo også vænne sig lidt til, for mange er vant til, at det ser mere poleret ud,” slutter Sofia Osmani.