Naturhensyn bliver en central del af fremtidens risikoanalyser

Virksomheders direkte og indirekte påvirkning af naturen er et problemfelt, der får mere og mere opmærksomhed. Problemfeltet er ikke nyt, men meget tyder på, at det inden for en kort årrække potentielt vil fylde lige så meget som klimapåvirkning. Det vurderer Mads Steinmüller. Han har siden slutningen af sidste år stået i spidsen for den nyligt etablerede afdeling Climate & Nature, der er en del af Danske Banks afdeling for Asset Management. Afdelingen har bl.a. til opgave at analysere både kunders og koncernens egne investeringer med fokus på klima og natur.

Analyser af investeringsobjekters påvirkning af naturen har indtil videre indtaget en sekundær position i forhold til andre elementer under paraplyen ESG (Environmental, Social & Governance). Men det, spår Mads Steinmüller, vil ændre sig inden for overraskende kort tid.

”Vi står på sin vis samme sted med naturagendaen, som vi gjorde med klima for ti år siden. Vi ved endnu kun lidt om, hvad kravene til virksomhederne bliver. Vi mangler også data og rammeværktøjer. Men vi ved, at udviklingen kommer til at gå stærkt. Det skyldes, at vi ikke igen behøver at opfinde alt fra start. Vi kommer til at genbruge nogle af de værktøjer, vi har udviklet til at måle klimapåvirkning,” siger han.

Det vil i praksis betyde, at virksomheder i fremtiden givetvis skal afrapportere om emner som direkte og indirekte påvirkning af biodiversitet og vandmiljø. Præcis som de i dag gør inden for klima. Det er en udfordring, som Mads Steinmüller og hans team tager alvorligt.

”Vores udgangspunkt er, at kloden er udfordret af to kriser. Den ene er klimakrisen, den anden er biodiversitetskrisen. Begge er en udfordring for samfundet og økonomien. De udgør også en risiko for virksomhederne og dermed investorerne. Vores rolle er at styre vores kunder sikkert gennem den udfordring,” siger han.

Kompleksiteten er problematisk

Danske Banks afdeling Climate & Nature blev formelt etableret 1. november 2023. Den hører hjemme i koncernens nye domicil på Bernstorffsgade i København og er en del af et team, der fokuserer bredt på ansvarlige investeringer, og som har omtrent 18 ansatte. Afdelingen arbejder tæt sammen med bankens porteføljemanagere, der tæller over 100 investeringseksperter.

Baggrunden for etableringen af den nye afdeling var på den ene side, at topledelsen havde besluttet, at Danske Bank selv skulle måle på sin egen direkte og indirekte påvirkning af naturen. Det grundlæggende rationale var, at man som ansvarlig kapitalforvalter er nødt til at forstå, dels hvordan klima- og naturrelaterede faktorer kan påvirke afkastet fra investeringer, og dels hvordan investeringer modsat kan påvirke klimaet og naturen.

Behovet for at etablere afdelingen kom dog også et andet sted fra, idet både virksomheder og potentielle investorer er begyndt at udvise interesse for området. Det står dog klart, at der er stor mangel på viden om, hvad det konkret er for nogle risici, man i fremtiden står til at skulle inkludere i målinger og afrapporteringer.

Den manglende viden har Danske Bank dokumenteret i en undersøgelse, som banken foretog sidste år på baggrund af ESG-rapporter fra 100 af de største virksomheder i de nordiske lande. Undersøgelsen viste, at mens langt de fleste virksomheder erkender, at naturpåvirkning er et risikoområde for dem, så siger 73 pct., at de finder kompleksiteten på området problematisk.

Derudover viste undersøgelsen, at de danske virksomheder er dem, der finder problemfeltet mest udfordrende. Det mener Mads Steinmüller, der er en logisk forklaring på.

”Der er forskelle på de nordiske lande og de virksomheder, der har vokset sig store her. Mens Danmark fx har store medicinal- og transportvirksomheder, huser de andre lande flere virksomheder, der udspringer af naturressourcer. Fx i minedrift. Det har måske givet dem en historisk fornemmelse af, hvad deres påvirkning er på nærområdets natur. Det er noget mere uigennemsigtigt for mange danske virksomheder,” siger han.

Risikoen er reel

En af årsagerne til, at mange virksomheder giver udtryk for, at beregninger af naturpåvirkning er en svær størrelse, er ifølge Mads Steinmüller, at begrebet ”natur” i sig selv er bredt. Vi har i mange år talt om miljøpåvirkning, men nu er der kommet nye begreber i fokus.

Deriblandt er biodiversitet – forstået som artsbredden i både flora og fauna. Den kan ændre sig i negativ retning som konsekvens af både befolkningstilvækst og virksomheders drift, men den kan også ændre sig som konsekvens af klimaforandringer. Det er med til at gøre udfordringen endnu mere kompleks.

Mads Steinmüller mener, at mange virksomheder skal ændre deres syn på, hvordan de påvirker naturen. De fleste vil enten direkte eller indirekte have en påvirkning. Derudover er mange virksomheder reelt mere afhængige af naturressourcer, end de måske lige går og tror. Naturens tilstand påvirker ofte deres drift, understreger han.

”Naturen er en af de vigtigste leverandører til rigtig mange virksomheder. Man tænker måske ikke over det, men World Economic Forum estimerer eksempelvis, at omtrent halvdelen af den globale BNP er afhængig af naturens ressourcer. Det er logisk nok, når man tænker over det,” siger han og fortsætter:

”Tag et bryggeri som eksempel. Hvis du placerer det et sted i Indien, hvor der oftere og oftere kommer tørke på grund af klimaforandringer, vil det påvirke bryggeriets adgang til vand. Det vil kunne lukke produktionen i perioder. Samtidig kan omstillingen til regenerativt landbrug hjælpe med at opretholde jordens sundhed og biodiversitet, hvilket kan gøre bryggeriet mere modstandsdygtigt over for klimatiske udsving. Det kan sikre en mere stabil adgang til råvarer og dermed opretholde produktionen selv under ugunstige forhold.”

Reguleringen er på vej

Klimakrisen og bevidstheden omkring den har i dag resulteret i krav til virksomheder, som for et årti siden nærmest virkede som science fiction. Handel med CO₂-kvoter, beregninger af underleverandørers emissioner og ambitiøse strategier for nulemissioner gennemsyrer i dag erhvervslivet. Lovkrav har været et centralt element i den udvikling.

Mads Steinmüller forventer, at vi står over for en lignende udvikling på naturområdet. Hvordan den kommende lovgivning vil se ud, hvornår den skal implementeres, og hvordan den vil udvikle sig, er endnu uklart. Men den er på vej, og den vil udvikle sig til at blive omfattende, vurderer han.

”Reguleringen er hastigt på vej. EU er fx på vej med en afskovningslov. Den betyder, at virksomheder, der importerer træ, kaffe, palmeolie, kød og lignende vil skulle bevise, at deres produkter er afskovningsfri. Det kan blive udfordrende, for hvordan beviser man lige, at man ikke indirekte har forårsaget skovfældning i Asien eller Sydamerika? For at sikre overholdelse af disse regler vil virksomheder skulle investere betydeligt i due diligence-systemer og i deres forsyningskæder. Manglende compliance kan bl.a. føre til høje bøder,” siger han.

Heldigvis starter vi ikke fra bunden af. Mads Steinmüller forventer som nævnt, at vi generelt vil kunne genbruge mange af de erfaringer, vi har fra klimaindsatsen. Et eksempel på det er brugen af Science Based Targets (SBT), der er internationale standarder til brug i klimatisk sammenhæng.

”Lige nu bliver der fra flere sider arbejdet med at skabe rammeværktøjer, der kan være et fundament for afrapportering af naturpåvirkning. Der er brug for standarder. Her forventer jeg, at vi kan trække på erfaringerne fra klimakrisen, og at der vil blive udviklet SBT-lignende standarder for natur og biodiversitet. Det vil på sigt give virksomhederne redskaber til at integrere naturpåvirkning i deres forretning,” siger han.

Som det er lige nu, er de redskaber dog ikke på plads. Det kan give udfordringer for virksomheder, der bliver ramt af rapporteringskrav i stil med de afskovningsregler, der er på vej fra EU. De ventes at træde i kraft ved årsskiftet. Indledende påvirker reglerne dog kun de allerstørste virksomheder.

En verden af muligheder

Selvom kommende regulering kan blive en forretningsmæssig hovedpine for mange virksomheder, og at der er mange udfordringer forude, advarer Mads Steinmüller imod, at man fokuserer for meget på hullerne i osten. Ligesom vi har set på klimaområdet, vil implementeringen af nye rutiner være en indledende udfordring, hvorefter de vil blive indarbejdet gradvist, i takt med at erfaringsgrundlaget stiger.

Faktisk råder Mads Steinmüller generelt erhvervslivet til at se på naturudfordringerne gennem de positive briller. Én ting er, at det overordnet er godt for os alle, at der er kommet fokus på bæredygtighed på naturområdet.

Noget andet er, at udviklingen udgør en forretningsmulighed. Ligesom vi har set inden for andre områder, vil der i natursammenhæng være behov for innovation.

Mads Steinmüller minder om, hvordan fokus på produktion af grøn energi og energibesparelser har placeret Danmark i en stærk international position. Fokus på bæredygtig natur kan åbne lignende forretningsmuligheder. Han kommer med et par eksempler:

”Naturgenopretning bliver et centralt element i at løse biodiversitetskrisen. Nye teknologier bliver altafgørende i genoprettelsen af naturen. I landbruget taler man om brug af droner, der kan give et bedre billede af jordens tilstand. Man taler om at bruge lasere til at fjerne ukrudt uden brug af kemiske ukrudtsmidler. Der er mange spændende løsninger under udvikling,” siger han.

Generelle holdningsændringer blandt forbrugere og produktionsvirksomheder kan også give nye muligheder.

”Virksomhederne reagerer jo på deres kunders adfærd, og der er stigende opmærksomhed på netop naturpåvirkningen. Det kan medføre større efterspørgsel efter afgrøder, der er dyrket på naturpositiv vis – forstået som, at de i sig selv virker naturgenoprettende. Det kan eksempelvis være kaffe, der er dyrket i skoven, hvilket bl.a. er bedre for biodiversiteten og mere beskyttende over for klimaforandringer. Der vil helt sikkert være flere landmænd verden over, som kan se forretningsmuligheder i det, og det vil i sig selv også gøre en forskel,” siger han og tilføjer:

”I det hele taget ser vi mere og mere, at virksomheder bliver underlagt det, vi kalder Social Licence to Operate. Samfundets holdninger ændrer sig. Reguleringen kommer. Det hele skubber endnu mere til udviklingen. Det bliver vi som kapitalforvalter nødt til at tage til os – og jeg kan kun råde alle virksomheder til at gøre det samme. Udviklingen kan komme hurtigere, end mange går og tror.”