"Kun ved at være nysgerrige på generativ AI kan vi realisere teknologiens potentiale"

Mens analytisk AI i dag bruges til en bred vifte af forretningsformål og er integreret i mange produkter, er vi først lige begyndt at udforske og forstå potentialet ved brug af generativ AI, der er i hastig udvikling. Det fortæller Country Director hos Google Denmark, Bianca Bruhn, der karakteriserer teknologiudviklingen inden for kunstig intelligens – med generativ AI – som det tredje store platformsskifte. Et skifte, der bliver mere markant end internettets udbredelse og den mobile omstilling, forudser hun.

"Da vi optimerede teknologien til mobile enheder, handlede det om, hvordan vi konsumerede information. Det gør det også denne gang, men på en anden måde, der kræver, at vi tænker anderledes i forhold til, hvordan vi tilgår information. Derfor er virksomhedernes evne til at tilpasse sig denne nye samtaleøkonomi afgørende for at realisere det enorme potentiale, teknologien repræsenterer," siger Bianca Bruhn og pointerer, at vi kun lige er begyndt at udforske, hvordan AI-teknologi skaber værdi, produktivitet og fremmer ny kreativitet i vores samfund og erhvervsliv.

Grøn omstilling: Generativ AI er en del af udfordringen og løsningen

Da AI-algoritmer og machine learning kræver store mængder data og beregningskraft, er teknologien, særligt hvis den drives af ikke-bæredygtige energikilder, energikrævende. På den anden side kan AI også spille en afgørende rolle i at forbedre effektiviteten og reducere energiforbruget ved at optimere produktionsprocesser, forudsige energiforbrugsmønstre og identificere områder, hvor ressourceudnyttelsen kan optimeres. Ligeledes kan AI benyttes til at forudsige klimaændringernes indvirkning på økosystemer, prognosticere ekstreme vejrhændelser og identificere potentielle risici for biodiversitet, forklarer Bianca Bruhn og henviser til virksomhedens cloud-baserede platform Google Earth Engine.

Platformen giver adgang til en stor mængde satellitbilleder og geospatiale datasæt, herunder data fra NASA, ESA (European Space Agency) og USGS (United States Geological Survey) uden behov for at downloade eller administrere datasættene selv. Google Earth Engine bruges i dag til så forskellige formål som overvågning af skovrydning, sporing af ændringer i landbrug og arealanvendelse, vurdering af økosystemets sundhed, studier af klimaændringernes indvirkning og meget mere. Platformens evne til at håndtere massive datasæt og udføre komplekse analyser gør det til et værdifuldt værktøj til forståelse og løsning af miljømæssige udfordringer på globalt plan.

"Google Earth Engine rummer alle de satellitdata, vi samler sammen, som bl.a. gør os i stand til at bruge Google Maps. Der er tale om et kæmpe datasæt, som vi både har analytisk og predictive AI på, og som meget præcist kan forudsige, hvornår der er allermest vind og sol til rådighed. Når vi snakker datacentre, og hvordan vi gør dem grønne, er det fx ved at lægge vores workloads dér, hvor der er mest tilgængelig grøn energi," siger Bianca Bruhn.

Hun forudser, at AI-teknologien har potentiale til at revolutionere adskillige brancher og industrier og peger på forsikringssektoren som et eksempel, hvor vejrmodeller i Google Earth Engine har potentiale til at ændre den traditionelle forretningspraksis inden for forsikringsudbetalinger mod en mere proaktiv og profitabel tilgang, hvor skader på ejendomme forebygges, før de er indtruffet.

"I Google arbejder vi ud fra mantraet “Do big things that matter” ved at fokusere på at løse store globale udfordringer, primært inden for sundhed og klima, ved hjælp af generativ AI. Ud af det udspringer der så kommercielle muligheder, men det er ikke dér, vi starter. Forsikringsselskaber kan eksempelvis i dag bruge vejrmodeller og dataanalyse fra Google Earth Engine til meget præcist at identificere lokale områder med høj risiko for ekstreme vejrfænomener. Således rummer teknologien et enormt potentiale i forhold til at revolutionere forsikringsbranchen. I stedet for kun at udbetale erstatninger til udbedring af skader på ejendomme, efter at skaden er sket, kan de nu også fokusere på at forhindre skader eller mindske deres omfang på forhånd."

Modvilje over for brug af AI-teknologi svækker erhvervslivets konkurrenceevne

Selvom kunstig intelligens har potentiale til at styrke og optimere forskellige forretningsområder såsom salg, marketing, produktudvikling, kundesupport og it-tjenester, er der stadig en udbredt tilbageholdenhed i forhold til at anvende teknologien blandt danske virksomheder. Ifølge Bianca Bruhn er det især tech- og farmaindustrien samt detailbranchen, der har taget generativ AI til sig, mens mange andre sektorer og brancher endnu ikke har integreret kunstig intelligens i deres forretningspraksis. Det vækker bekymring hos Googles danske direktør, da det er af afgørende betydning, at virksomhederne kommer i gang med at udforske og bruge teknologien for at bevare og styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

"De, der kommer til at udnytte generativ AI, vil udkonkurrere dem, der ikke læner sig ind i teknologien. Vi ser det specielt inden for detail, hvor konkurrencen er enormt stor. AI er langt nemmere at bruge end anden teknologi, og det handler om at komme i gang og få en fornemmelse af anvendelsen. Derfor er der også grund til bekymring i forhold til det her forbehold, vi møder ude i det danske erhvervsliv, hvor man endnu ikke er kommet i gang," forklarer Bianca Bruhn.

For ikke at sakke bagud i det teknologiske kapløb opfordrer hun danske virksomheder til at indtage et test-and-learn-mindset, hvor kompetencer og tryghed i anvendelsen af kunstig intelligens udvikles sideløbende med, at forskellige teknologiske tiltag og initiativer afprøves.

"Der er tale om en ledelsesmæssig opgave. Ledere har et kæmpe ansvar i forhold til at bringe inspiration ind i virksomheden. De skal se muligheder og implementere AI-teknologien på en måde, der skaber størst mulig impact i deres organisationer. Det gøres ikke blot med et AI-team, der sidder henne i hjørnet. Det er en forretningsmæssig opgave at være nysgerrig på teknologien og overveje, hvordan eksempelvis chatbots kan forbedre kundeserviceniveauet i en virksomhed, eller hvordan billedgenerering, ved hjælp af generativ AI, kan forbedre produktudviklingsprocessen," siger Bianca Bruhn.

Statslig understøttelse af teknologiudviklingen som essentiel faktor

Mulighederne for at udnytte generativ AI’s potentiale er, ifølge Bianca Bruhn, kæmpestore i Danmark, idet samfundet er meget digitaliseret i både det offentlige og det private. Derfor skal vi heller ikke være så bange for at blive for afhængige af amerikansk teknologi, og at vi ikke har den nødvendige udviklingskraft i Europa, fastslår hun.

"I Danmark er vi ekstremt dygtige til at tage teknologi i brug og skabe innovative løsninger på basis af teknologi. Derfor tror jeg heller ikke, at vi behøver at frygte, at vi mangler de rette AIkompetencer, da det i høj grad handler om forretningskompetencer fremfor it-kompetencer, og hvordan vi bruger AI korrekt ude i vores organisationer," forklarer Bianca Bruhn.

Hun påpeger, at det særligt er de små og mellemstore virksomheder, der er tilbageholdende i forhold til at implementere AI-teknologi i deres organisationer, hvilket er ærgerligt, da netop disse virksomheder kan opnå stor gavn af at integrere teknologien i deres forretningspraksis.

"De små og mellemstore virksomheder har ikke så meget legacy, der skal tages højde for, hvilket skaber gode muligheder for at bruge teknologien. De her gevinster i form af øget produktivitet, kreativitet og profitabilitet kan virkelig være frigørende for de SMV’er, hvor administration ofte udgør en stor byrde. Det kræver selvfølgelig, at vi som samfund sikrer, at vi løfter kompetencerne og tilliden til AI," siger Bianca Bruhn.

Hun fremhæver Finland som et foregangsland på området. Staten gennemførte i 2018 initiativet “Elements of AI”, der var et onlinekursus i AI, udviklet af University of Helsinki og teknologivirksomheden Reaktor. Formålet med kurset var at gøre AIuddannelse tilgængelig for alle borgere og øge befolkningens generelle forståelse for kunstig intelligens. Kurset blev tilbudt gratis og blev oversat til flere sprog for at nå ud til et bredere publikum. Det blev en stor succes og har siden inspireret andre lande til at følge efter med lignende initiativer.

"Vi sakker bagud på dette område i Danmark, og det afspejler sig i debatten, hvor der ofte er fokus på frygt og bekymringer frem for at se på muligheder og potentialer. Vi har brug for at have en mere helhedsorienteret tilgang til implementering og indlæring på AI-området frem for at anskue teknologien isoleret – også i vores uddannelsessystem," forklarer Bianca Bruhn og henviser til regeringens digitaliseringsplan, hvor der i år er blevet afsat 160 mio. kroner til at styrke teknologiforståelsen i folkeskolen.

"Det er afgørende at se på vores uddannelsessystem i Danmark, lige fra folkeskolen over gymnasiet til de videregående uddannelser og overveje, hvordan vi kan inspirere eleverne til at bruge AI på en ansvarlig og produktiv måde. I folkeskolen bliver teknologilæring nu et valgfrit fag. Jeg havde gerne set, at AI blev integreret i alle afdelinger og fag. Generativ AI har potentiale til at være mere end blot et redskab til at løse opgaver. Det kan fungere som en sparringspartner, der åbner op for debat og perspektiver, og så er teknologien altid tilgængelig, når man har brug for den. Derfor: Lad os nu sætte nogle positive mål for, hvordan vi kan integrere AI på en hensigtsmæssig måde. Kritisk tænkning, empati og samarbejde bliver helt centrale færdigheder at besidde, og vi bør overveje, hvordan vi bedst understøtter udviklingen af disse kompetencer i fremtiden. Det gør vi bl.a. ved at sikre, at AI integreres på den rigtige måde, og det er noget, vi skal handle på nu for at styrke de nødvendige kompetencer for fremtidens arbejdsmarked," lyder det fra Bianca Bruhn.