Ørsted innoverer for at nå ambitiøst 2030-mål for biodiversitet

Ørsted er i offentligheden kendt for sit fokus på grøn energi og sin ambitiøse klimaprofil. Det er dog ikke kun på klimafronten, at koncernen gør sig bemærket. Den er også en aktiv aktør, når det kommer til at adressere udfordringerne inden for naturområdet.

Det valg skyldes på den ene side, at udfordringerne klima og natur er tæt forbundne, men det skyldes også, at alt fra investorer til myndigheder lige nu stiller skarpt på problemerne med natur og biodiversitet. De forventer handling fra en toneangivende koncern som Ørsted.

Derfor følger Ørsted i dag en plan for natur og biodiversitet, som er særdeles ambitiøs. Energikoncernen har simpelthen sat en deadline for, hvornår den skal gøre en markant og målbar forskel på den natur, der ligger i umiddelbar nærhed af virksomhedens projekter, fortæller Ingrid Reumert, Ørsteds Senior Vice President for Global Stakeholder Relations.

”Vi har en ambition, der siger, at fra 2030 skal alle vores projekter være net-positive på biodiversitet. Det betyder i praksis, at vi skal efterlade et fysisk projektområde i bedre naturmæssig forfatning, end da vi kom til. Vores holdning er, at private aktører ikke bare bør begrænse deres påvirkning af naturen. De bør være med til at forbedre den,” siger hun.

Der er flere årsager til, at energikoncernen har valgt den målsætning. Dens interessenters holdninger og ytringer er bare en af dem. Hovedårsagen er dog en erkendelse af, at naturkrisen er reel – og i sidste ende en trussel mod os alle.

”Mange af vores stakeholders har i dag fokus på naturkrisen. Det gør naturligvis, at vi også får det. Det er, fordi det er blevet tydeligt, hvor stor en udfordring verden har på naturområdet. Det har været en lidt skjult krise, men den er alvorlig for menneskeheden. Vi kan ikke tillade os at overse den mere,” siger hun.

Samarbejde er essentielt

Når Ørsted offentliggør planer for klimatiltag eller rejser relaterede emner i den offentlige debat, bliver der ofte lyttet med interesse. Det skyldes ikke mindst, at energikoncernen er stor, og at den i stort omfang har vendt fossile brændsler ryggen og i stedet satser på vedvarende energikilder.

Ørsted er Danmarks største energiselskab og havde i 2023 en omsætning på 79,3 mia. kr. Koncernen var tidligere kendt som DONG Energy, og dens eksistens er resultatet af en lang række fusioner af danske energiselskaber igennem årene. Ørsted er børsnoteret, og den danske stat ejer fortsat 50,1 pct. af aktierne.

Ingrid Reumert har været en del af koncernens topledelse siden 2022. Som SVP for Globale Stakeholder Relations er hun ansvarlig for samarbejdet med koncernens vigtigste interessenter, hvilket inkluderer alt fra investorer, politikere, myndigheder, kunder, NGO’ere over til forskningsverdenen. I kampen for naturhensyn er samarbejdet med dem helt centralt, fortæller hun.

”Ørsted arbejder sammen med regeringer, FN-organisationer, NGO’er, forskningsinstitutioner, institutionelle investorer m.fl. Samarbejdet er essentielt, for alle skal i spil, hvis vi skal sætte ind mod tab af natur og biodiversitet. Men samarbejdet er også vigtigt på grund af kompleksiteten i de enkelte problemfelter,” siger hun og fortsætter:

”Det kommer til at kræve meget forskning, før vi forstår, hvordan vi alle bedst fremmer biodiversitet. Her er samarbejde med universiteter og NGO’er vigtigt. I sidste ende er håbet, at den viden kan danne grobund for, at vi kan opskalere indsatsen i et stort omfang i hele verden.”

Forskning på flere planer

Samarbejde med organisationer og uddannelsesinstitutioner har allerede resulteret i flere projekter, hvor Ørsted tester hypoteser og teknologi af på koncernens store projekter. Fokus er især nærmiljøet omkring de enorme havvindmølleparker, som Ørsted står bag eller er partner på. Ingrid Reumert fremhæver to aktuelle eksempler på forskningsprojekter i forbindelse med opstillingen af de store havvindmøller, som hun ser på med stor interesse. Det ene er forankret ved udmundingen af floden Humber på den engelske østkyst. Det andet er i Taiwan. 

”Ved Humber, der ligger i nærheden af et vigtigt knudepunkt for Ørsted i byen Grimsby, forsøger vi at genoprette et tidligere havmiljø, der i dag er helt forsvundet. Det gør vi ved at sætte noget nær en halv million østers ud og plante havgræs for at se, om vi kan genskabe økosystemet. I Taiwan forsøger vi at dyrke koraller på havvindmøllefundamenter og undersøger, om det kan bidrage til at redde verdens koralrev. Vandet omkring havvindmølleparker har en mere stabil temperatur i havoverfladen, og derfor kan der vokse sunde koraller. Begge projekter er superinteressante at følge,” siger hun.

I begge tilfælde er der tale om forskningsprojekter udarbejdet i samarbejde med lokale partnere, der skal gøre Ørsted klogere på, om det overhovedet er muligt at blive naturmæssigt net-positive på det felt. Det håber Ingrid Reumert, da det i høj grad er den slags tiltag, der skal sikre, at koncernen kan nå i mål med sine ambitiøse 2030-mål.

Ørsted er involveret i forskning på flere planer. En af dem er mulighederne inden for digital teknologi. Ingrid Reumert nævner, at der er projekter, hvor man forsøger at bruge kunstig intelligens til at overvåge og analysere havmiljø omkring havvindmølleparker. Men forskning har også kastet koncepter af sig, der har en mere industriel karakter. Et af projekterne løftede Ørsted sløret for i juli 2024.

”Det drejer sig om en ny installationsteknik, som vi har testet i forbindelse med installation af havvindmøllernes fundamenter i Tyskland. Teknikken betyder, at vi fjerner 99 pct. af støjen i processen, så larmen reelt kun er minimalt over baggrundsstøjen i havet. Det er ikke sikkert, at metoden kan bruges overalt, men alt i alt viser forsøgene, at vi via innovation i visse tilfælde kan gøre en markant lokal forskel, både for livet i havet – særligt havpattedyr – og på sigt også for business-casen, fordi teknologien muliggør en mere effektiv installation og lettere fundamenter,” siger hun. 

Standarder bliver vigtige

Selvom innovation vil blive en nøglefaktor i at få vendt udviklingen på naturområdet, kan den ikke stå alene. Ingrid Reumert vurderer, at en af de allervigtigste faktorer i forhold til at bekæmpe tab af natur og biodiversitet er, at alle aktører bliver enige om standarder inden for måling af påvirkning af natur.

”Biodiversitetsproblematikken er meget kompleks, men det var klimaudfordringerne også, da vi startede med at se på dem. I dag har vi standarder inden for klima. CO₂-mål og lignende. Mål og standarder har været en game-changer. Udfordringen er, at vi endnu ikke har noget lignende på naturområdet. Der findes ingen internationale standarder for dataindsamling, målemetoder m.v. Det er reelt stadig et umodent område,” siger hun.

Problemet er på sin vis tid, forklarer hun. Uret tikker derudad, mens alle forsøger at finde fælles fodslag.

”Hvis vi bare læner os tilbage og venter på, at internationale standarder kommer på plads, så går der hurtigt ti år. De ti år kan meget vel blive afgørende for naturens helbredstilstand. Det vil påvirke de næste mange generationer. Det er alvorligt, og det er ikke en risiko, vi bør løbe,” siger hun.

Netop derfor har Ørsted også forsøgt at være spydspids i arbejdet med at udvikle fælles standarder i branchen. Det arbejde har konkret resulteret i, at energikoncernen før sommeren 2024 offentliggjorde et biodiversitetsværktøj, der nu er lagt ud til branchen og de øvrige stakeholders.

”Vi har skabt en otte-trins proces til, hvordan man kan blive net-positiv på biodiversitet i havvindprojekter. Det er der ingen i vores branche, der har lavet før. Konceptet er lige nu i en høringsproces, hvor alle andre kan evaluere det og komme med deres input,” siger hun og tilføjer:

”Arbejdet er slet ikke slut, men vi håber, at det i sidste ende kan danne fundament for industristandarder. Det er også vores forsøg på at presse agendaen fremad og få flyttet løsningerne fra forskningsverdenen og over i industrien. Vi forsøger med andre ord at opskalere. Det er der et stort behov for lige nu.”

Flere aktører er opmærksomme på alvoren

Selvom Ørsted måske er blandt de mest højlydte erhvervsstemmer i klima- og naturdebatten, er det reelt gået op for mange andre aktører, hvor presset naturen er globalt set. Ingrid Reumert oplever, at flere og flere tager problemstillingen seriøst og leder efter løsningsmodeller, de kan blive en del af.

”Omfanget af naturkrisen er globalt. Ligesom ved klimakrisen er udfordringen, at den kan være irreversibel. Hvis dyreeller plantearter bliver udryddet, kan vi ikke få dem tilbage. Presset mod naturen har været enormt i mange år. Data peger på, at vi siden 1970’erne har mistet arter i stort omfang. Det er ikke holdbart. Heldigvis er der generelt kommet mere fokus på problemet de sidste tre-fem år,” siger hun.

Den interesse ser hun flere steder. Politikere begynder at udvise handlekraft, store NGO’er kræver handlingsplaner, og forbrugerne ser i stigende grad med alvor på problemstillingen. En anden tendens er, at store investorer også udforsker området – og den interesse har Ørsted allerede adresseret, fortæller Ingrid Reumert.

”Det er ekstremt positivt og motiverende at se, at der er interesse for at gøre noget ved natur- og biodiversitetskrisen fra alle mulige sider af. Det gælder også fra investorsiden,” siger hun og fortsætter:

”Vi lancerede i den forbindelse sidste år vores såkaldte Blue Bonds. De gav investorer mulighed for at investere i biodiversitet i havet for i alt 100 mio. euro. Det var nyt i vores branche. Men det bedste var nok, at der var så stor interesse for det. Det giver mig håb for, at vi sammen kan bremse naturkrisen – og måske endda vende udviklingen.”