Regenerativ investering skal genoprette naturen

Der var egentlig ikke noget i Thomas Høgenhavens karriereforløb, der tydede på, at han skulle blive en engageret forkæmper for naturen. Han startede ud med statskundskab på Københavns Universitet og tog senere en ph.d. i IT-ledelse på CBS.

”Jeg har en blandet baggrund. Jeg har bl.a. været mange år i et firma, der hedder Better Collective, hvor vi var stærke på IT og teknologi frem til vores børsnotering i 2018. Så jeg har siddet rigtig meget bag en skærm,” siger Thomas Høgenhaven, medstifter og Managing Partner i Planetary Impact Ventures.

At han er endt i sin nuværende position, skyldes ikke nogen enkeltstående begivenhed eller en pludselig åbenbaring. Han begyndte at føle en stærk trang til at lave noget andet, der ikke havde med IT at gøre. Så han startede som underviser på Institut for Statskundskab og lavede et fag om iværksætteri, hvor han bad de studerende fortælle, hvilke problemer de gerne ville arbejde med.

”Jeg tænkte, at de ville gøre det samme som min generation: forfølge økonomisk vækst og udbredelse af kapitalisme og derigennem demokrati. Men det blev helt anderledes. De kom alle sammen med nogle udprægede impact-formål. Mange var noget med klima, biodiversitet, affald eller sociale formål. Det var et ret stort skifte, der var sket med ungdommen, kunne jeg se.”

Det satte nogle tanker i gang hos Thomas Høgenhaven. Han fik lyst til at være en del af løsningerne og begyndte at læse mere om finanssystemer, fødevarer, landbrug og biologi. Han begyndte at forstå naturen og mødte ligesindede, hvilket fostrede idéen til den regenerative investeringsfond Planetary Impact Ventures.

”Når man forstår, hvad der sker, så forstår man også, at den er helt gal. Det gik op for mig, at det var virkelig, virkelig alarmerende, det, der skete og stadig sker. Jeg blev nødt til at prøve at hjælpe, og min værktøjskasse var iværksætteriet. Jeg mente, at der var brug for nogen, der kritiserede det nuværende system, men også nogen, der kunne være med til at besvare spørgsmålet: Hvad skal vi så i stedet for?”

Thomas Høgenhaven påpeger, at hans energi ligger i at prøve at bygge op i stedet for at kritisere. Men han understreger også, at investeringsfonden ikke ville eksistere uden aktivisterne og alle dem, der har tænkt, talt og handlet på emnet i de seneste 40 år.

”Så vores bidrag er at få iværksætteriet og finansverdenen til at spille en positiv rolle i vores økosystemer. Det er også dét, der tiltrækker virkeligt mange gode mennesker omkring os. For rigtig mange har jo forstået krisernes alvor og vil gerne bruge deres energi, tid og penge på at være en del af løsningen. Her er vi ved at skabe et sted, hvor det kan lade sig gøre.”

Regenerativ investering

Investeringsfondens filosofi er regenerativ investering. Men hvad menes der egentlig med det?

”Regenerativ investering er på nogle punkter det modsatte af traditionelle investeringsmetoder. I klassisk økonomi handler det om at tage så meget som muligt fra verden og omdanne det til økonomisk værdi. Men vi ved fra økosystemer, at hvis vi bliver ved med at hive ressourcer ud uden at genopbygge dem, så kollapser systemet. Så for os handler regenerativ investering om at bruge investeringer som en ressource til at tjene verden, tjene livet, ikke kun menneskelivet, men også de andre arter på planeten. For vi hænger jo intimt sammen med resten af livet, selv om vi er kommet for skade at glemme det,” siger Thomas Høgenhaven.

Han understreger, at regenerativ investering ikke blot er en teoretisk idé, men en nødvendighed, hvis vi vil sikre planetens langsigtede sundhed.

”Vi er nødt til at forstå, at hvis vi bliver ved med at dræne planeten for ressourcer uden at give noget tilbage, så har vi ingen fremtid. Så har vi ikke noget udbytte. Så simpelt er det. Regenerativ investering er et forsøg på at vende denne destruktive tendens ved at investere i projekter, der ikke blot skaber økonomisk værdi, men som også arbejder for at genoprette balancen i naturen,” forklarer han.

Planetære grænser sætter rammerne

Fonden har ikke et langsigtet mål om at opnå en bestemt størrelse. Dels fordi det har en værdi i sig selv at fokusere på dét, der allerede er, og ikke altid have øjnene rettet mod det næste. Dels fordi målet er at være en god medspiller for naturen, som kan arbejde sammen med de andre arter og ikke være en invasiv art, der ødelægger alt på vores vej, forklarer Thomas Høgenhaven. Inden for de rammer arbejder fonden med et afkastmål på 7-9 pct. om året.

Fonden skal bevise, at det er muligt at drive virksomheder inden for de ’planetære grænser’. Et godt pejlemærke på, hvad disse grænser er, blev skabt med den banebrydende undersøgelse fra 2009 af den svenske professor i miljøvidenskab Johan Rockström m.fl., der identificerede ni miljømæssige grænser, der er afgørende at holde os inden for for at opretholde stabilitet i Jordens natur og økosystemer. I dag overskrider vi seks af de ni grænser. Det er dog ikke alle typer virksomheder, der arbejder med ’bæredygtighed’ på den ene eller den anden måde, som er i søgelyset for fonden. Der skal tænkes regenerativt.

”Vi har en ret klar idé om, hvad det er for en verden, vi gerne vil være med til at skabe. Det er et nyt landbrugs- og fødevaresystem, der er uden pesticider, og hvor vi ikke jordbearbejder ret meget. Det er et system, hvor vi spiser mere plantebaseret og ideelt set også mere lokalt. Det vil sige, at vi skal sørge for, at jorden er mere levende. Der skal være flere svampe og mikrobakterier i jorden, fordi så behøver man ikke så meget gødning og slet ingen kemisk input, og man binder kulstof. Hvis virksomheder er en del af den rejse, så er de grundlæggende et godt match for os,” forklarer Thomas Høgenhaven

Hvordan udvælges virksomhederne?

Selve tilgangen til virksomhederne kan være forskellig. Det starter grundlæggende med at vurdere, om virksomhedens forandringsteori er kompatibel med fondens vision. Hvis virksomheden er i Danmark, er en del af dialogen ofte en gåtur i skoven, hvor de fortæller deres historie, hvad forretningsmodellen er – og om deres forståelse af naturen. Fonden dykker også ned i virksomhedens værdikæde og forsøger at belyse, om det virkelig er en god idé eller bare en god historie.

”Der er altid en afvejning af fordele og ulemper i det her. Vi har ikke fundet noget, der er perfekt endnu, og vi skal forholde os til de konkrete fordele og ulemper i det samlede billede. Vi taler også nogle gange med andre interessenter, fx NGO’er eller dele af deres værdikæde, for at få et bedre indblik i virksomhederne. Kommer de igennem nåleøjet, så laver vi derefter en due diligence som i traditionelle investeringer.”

Fokusområdet er virksomheder, der arbejder med regenerativt landbrug, fødevaresystemer og biodiversitet i en eller anden form. Og virksomhederne kan spænde fra iværksættere, der har været i gang i et halvt år, til Aurion i Hjørring, der blev stiftet for 50 år siden. Aktuelt har fonden investeret i 10 forskellige virksomheder: Agrain, Aurion, Foodture, Fælleshaven, Nordic Microbes, Novobiom, Nutrumami, RE-ZIP, Rock Flour Company og SoilSense.

Agrain, stiftet i 2019, fokuserer eksempelvis på upcycling. Konkret handler det om mask, der er restkorn fra bryggeriindustrien. Bryggerier fjerner stivelsen fra korn som byg, hvede og rug og omdanner den til sukker, der anvendes til at brygge øl. Efter ekstraktion af stivelsen er kornene, nu kaldet mask, blevet et biprodukt. Men Agrain skaber en ny kategori af velsmagende og nærende fødevareingredienser ved at upcycle mask.

Et andet eksempel er Nordic Microbes, stiftet i 2021. En biotekvirksomhed i Odense, hvis vision er en produktiv, rentabel fødevareproduktion, der erstatter pesticider og kunstgødning med effektive biologiske løsninger.

Nordic Microbes udvikler og sælger derfor en ny generation af produkter til landbruget, som indeholder nøje udvalgte, naturlige og gavnlige mikroorganismer.

Afkast vs. genopbygning af Jorden

En af de største udfordringer for Planetary Impact Ventures er at balancere ønsket om økonomisk afkast med målet om at genopbygge planeten. Thomas Høgenhaven erkender, at der er en naturlig spænding mellem disse to mål, men han ser det som en nødvendig udfordring.

”Jeg tror, at vi er nødt til at starte med at anerkende, hvad planeten kan rumme, og hvad den ikke kan rumme. Hvis vi ignorerer planetens grænser og bare fokuserer på økonomisk vækst, vil vi hurtigt nå til et punkt, hvor vi ikke længere kan skabe nogen form for afkast,” siger han. Investorerne skal være tålmodige, for der investeres ikke for at opnå kortsigtede økonomiske gevinster. Filosofien er, at langsigtet afkast kun kan opnås, hvis virksomheden arbejder inden for de planetære grænser.

”Vi vurderer succes på flere niveauer. Selvfølgelig er økonomisk afkast vigtigt, men det er ikke det eneste mål. Vi ser først og fremmest på, hvordan vores investeringer påvirker miljøet og bidrager til at genopbygge naturen. Har virksomheden formået at frigøre areal til bedre formål? Har den forbedret Jordens sundhed? Disse faktorer er vigtigere end de økonomiske resultater. Men udsigterne til en sund økonomi i virksomheden er forudsætningen for, at virksomheden kan eksistere på sigt – så på den måde hænger de to sammen.”

Hvem er investorerne?

For at kunne investere i fonden kræves som minimum en million kroner. Mindre beløb fra små investorer ville stille større krav fra EU og Finanstilsynet samt indebære en kompleksitet, som fonden ikke kan håndtere endnu. Det er dog på ønskelisten, for der er rigtig mange små investorer, der gerne vil være med, fortæller Thomas Høgenhaven. Foreløbig omfatter investorskaren mindre familiekontorer og formuende privatpersoner. De store danske institutionelle investorer er ikke med.

”Det er ikke, fordi vi ikke snakker med dem. Men fondsstrukturen passer ikke rigtigt ind i deres regneark. Og det er sådan set meningen, for de regneark, de har lige nu, har også været med til at skabe de kriser, vi står i,” siger Thomas Høgenhaven.

Det er dog ikke noget problem at skaffe tilstrækkeligt med investorer, for der er et stærkt momentum i gang, understreger han. Flere og flere erkender problemet med nedslidningen af både mennesker og naturen og er nysgerrige på de løsninger, som fonden investerer i. Og der er stadig flere, der mener, at det ikke er for meget at forlange, at deres penge bliver investeret på en måde, der ikke ødelægger deres eget eksistensgrundlag.

Der ligger meget arbejde forude med at skabe en bredere forståelse af naturkrisen, naturens bæreevne og behovet for en regenerativ samfundsmodel. Thomas Høgenhaven er optimistisk, for der er en større interesse nu og mindre skepsis, end han tidligere har oplevet. Men han erkender også, at der ligger et pres på fonden.

”Vi skal gøre vores arbejde ordentligt og vise, at vores tilgang virker og er med til at genoprette naturen. Det er ikke en nem opgave, men det er nødvendigt, hvis vi vil sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer. Når investorer ser, at vores model fungerer, vil de være mere villige til at adoptere de samme principper,” siger Thomas Høgenhaven.