Akademisk forskning i forsvarsteknologi er afgørende for at styrke Europas forsvar

EU har travlt med at planlægge udvidelser af forsvarskapaciteten i en verden, hvor vi måske ikke længere kan regne med USA som vores trofaste allierede. Det gælder i høj grad også Danmark, hvor forsvar og beredskab ikke har været i fokus i mange år.

“Helt overordnet vil jeg sige, at viden om ’state of the art’-teknologi måske i virkeligheden er noget af det allervigtigste for at opretholde evnen til at forsvare Danmark. Hvis vi ikke har og løbende udvikler ’state of the art’-teknologi, så er vi ikke i stand til at have en konkurrencefordel,” siger Per Michael Johansen, rektor på AAU.

“Det, der foregår lige nu, er jo selvfølgelig indkøb af standard forsvarsteknologi med henblik på at sikre, at vi får fyldt vores lagre. At vi får indkøbt den teknologi, de missilsystemer og alt muligt andet, som vi egentlig har afskaffet for mange år siden. Men det er jo for at imødekomme et behov i nuet. Som universitet skal vi levere teknologi – vores rolle er at udvikle teknologi med henblik på at imødekomme det behov, der opstår i fremtiden. Det er dér, hvor forskningen spiller ind.”

Mange dual use-teknologier har udgangspunkt i forskning

Per Michael Johansen understreger, at når vi taler om avanceret forsvarsteknologi, så betyder det ikke, at det danske forskningsmiljø generelt skal starte helt forfra med at opfinde den dybe tallerken. Mange steder er man allerede i fuld gang. Eksempelvis har AAU gennem årene udviklet en lang række teknologier inden for kritisk vigtige områder som fx sikker kommunikation, cyberteknologi, kunstig intelligens, avancerede sensorer, droner, robotteknologi og rumteknologi. Og det er dual use-teknologier – dvs., at de har en civil anvendelse, men kan også have en militær anvendelse.

“Et eksempel er dronerne, der blev udviklet til industrielle, kommercielle og andre formål, men de spiller nu en vigtig rolle i moderne krigsførelse. Droneangreb er årsagen til de fleste dødsfald blandt de landbårne soldater, der mister livet i Ukraine,” siger den nordjyske rektor.

I USA har det militær-industrielle kompleks længe været en drivkraft for innovation, hvor forskning og udvikling inden for militær teknologi har haft positive spin off-effekter på civilsamfundet. Per Michael Johansen argumenterer for, at Danmark bør tage en lignende tilgang og etablere en stærkere forbindelse mellem universiteter og forsvarsindustrien – her kommer innovationen typisk fra det civile.

“Mange teknologier, fra sikker kommunikation til rumteknologi, har primært været udviklet med henblik på civil anvendelse. Men al den teknologiske viden og erfaring, der ligger dér, kan overføres til den militære arena. Og det er i virkeligheden det, der sker i disse tider,” forklarer han.

Ved at skabe et økosystem, hvor universiteter, virksomheder og forsvaret arbejder tæt sammen, kan Danmark sikre, at man forbliver på forkant med den teknologiske udvikling og opretholder en konkurrencefordel.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

AAU er et af de danske universiteter, der har stillet deres viden til rådighed for udvikling af forsvarsteknologier. I august 2022 oprettede man enheden AAU Defence, hvor man koordinerer de mange forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende forsvar og sikkerhed, som foregår på tværs af AAU.

På AAU finder man også sekretariatet for Nationalt Forsvarsteknologisk Center – et nationalt initiativ med deltagelse af alle otte universiteter og de syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), der samarbejder om at bidrage til et teknologisk løft af Forsvaret og den danske forsvarsindustri gennem partnerskaber i krydsfeltet mellem myndigheder, forskning og industri.

“Hæren, søværnet, flyvevåbnet og specialoperationsstyrkerne vil rigtig gerne arbejde sammen med vidensmiljøerne, for de har også behov for at højne deres viden om ’state of the art’-teknologi. Så når universitetet har ting, Forsvaret gerne vil have testet i operative forhold, så har vi god mulighed for det her i Nordjylland, hvor der er samlet store enheder af Forsvaret,” siger Per Michael Johansen.

“Vi har søværnets 1. eskadre i Frederikshavn og hele Trænregimentet i Nørre Uttrup. Vi har alle dem, der flyver gods og personel rundt på jordkloden ude i lufthavnen. Og så har vi Specialoperationskommandoen, der har hovedkvarter her i byen.”

Udfordringer med forskning i forsvarsteknologi

Per Michael Johansen peger på visse udfordringer i forhold til at styrke fokus på forskning i forsvarsteknologi. Universitetsforskere publicerer normalt deres resultater i internationale tidsskrifter, men af sikkerhedshensyn gælder dette ikke for forsvarsteknologi.

“Man sikrer kvaliteten af forskningen ved, at forsvarsindustrien kan bruge den i udviklingen af produkter. Forskeren kan til dels offentliggøre noget ved at påvise den civile anvendelse – fx anvendelse af dronesystemer i en industriproduktion. Men der ligger en udfordring for ambitiøse forskere her, fordi de ikke kan måle sig på normal vis med andre,” siger Per Michael Johansen.

En anden udfordring er, at akademisk forskning traditionelt er tilgængelig i fri og åben litteratur, hvilket ikke er muligt her. Det påvirker universitetskulturen, og nogle medarbejdere er imod det. Derfor er deltagelse i forskning i forsvarsteknologi frivillig på AAU.

Europa er alene hjemme

European Defence Fund til finansiering af forskning og udvikling af forsvarsteknologi i EU så dagens lys i 2021 og løber til 2027. AAU er den største danske hjemtager af fondsmidler og har omfattende samarbejder med europæiske forsvarsindustrier.

“Udfordringen er, at Danmark og Europa nok ikke vil fortsætte med at købe al hardware fra amerikanerne. Vi kommer til at udvikle og producere mere hardware selv her i Europa. Og her kan universiteterne bidrage til, at dansk forsvars- og teknologiindustri er med helt i front. Vi har i Europa en unik mulighed for at udvikle hele den europæiske forsvarsarena ved, at vi i de forskellige lande udvikler dele, som de andre europæiske NATO-lande kan købe af hinanden. Vi kan få et industrieventyr sat i gang på det her i Europa,” siger Per Michael Johansen.

Danmark er allerede langt fremme på flere områder som overvågningssystemer, varslingssystemer, simuleringssystemer, træningssystemer osv. Krudt og kugler, kampvogne og kampfly er der andre, der tager sig af.

Kongsberg Group i Norge laver eksempelvis Naval Strike Missile, Joint Strike Missile og Coastal Defence System. Norske Nammo skal være operatør for Danmarks nationale ammunitionsproduktion på den tidligere ammunitionsfabrik i Elling, Nordjylland. Og der er mange andre producenter rundt om i Europa som bl.a. Saab, MBDA, KNDS, Leonardo, Thales, BAE Systems, Dassault Aviation, Rheinmetall, ThyssenKrupp.

“Der ligger en stor udfordring i Europa med at skabe en slags standardisering. Vi har fx 15 forskellige kampvognsplatforme i Europa, mens amerikanerne kun har én. Europa bliver nødt til at designe en fælles, hvis vi vil sikre en europæisk konkurrencefordel på det her område. Og det gælder ikke bare for kampvogne, men også alt muligt andet,” påpeger Per Michael Johansen.

Rent praktisk handler det om, at soldater i kamp fra forskellige europæiske lande skal kunne låne udstyr af hinanden.

“Det er jo derfor, at vi i Danmark, i visse enheder af de operative udstyr, har købt rigtig meget amerikansk udstyr. Vi har været afsted på skarpe missioner sammen med amerikanerne i mange år, og så er det jo altså rigtig smart, at stikket passer, hvis jeg låner et batteri af dig, eller du låner ét af mig. Og det er helt nede på det niveau, vi er.”

Nordisk samarbejde og fremtiden

Per Michael Johansen ser et stort potentiale i tættere nordisk forsvarssamarbejde, især efter Finlands og Sveriges NATO-medlemskab. Hidtil har fokus ligget på EU, men et nordisk fælles forsvar og kommandokontrolsystem kan styrke industrien.

“Jeg finder det meget interessant med Mette Frederiksens besøg hos den norske statsminister Jonas Gahr Støre, hvor de talte om et landegrænsefrit forsvar med fælles kommandokontrolsystemer. Hvis det er en politisk vision, så tror jeg, at det kan give en kæmpestor industriel saltvandsindsprøjtning til nordisk forsvarsindustri,” siger han.

Per Michael Johansen fremhæver også Finlands ekspertise og erfaringer inden for militær teknologi, der er opbygget gennem årtier på grund af landets geografiske placering og historiske relation til Rusland. Danmark har netop underskrevet en forsvarsaftale med Finland om tættere samarbejde og mulige fælles indkøb. Også rumteknologi rummer muligheder, bl.a. via Norges Andøya Spaceport, der kan øge Europas uafhængighed og overvågningskapacitet.

Per Michael Johansen understreger, at AAU’s engagement i forsvarsforskning ikke kun handler om at udvikle nye teknologier, men også om at uddanne de ingeniører og forskere, der vil være nødvendige for at implementere og vedligeholde disse teknologier i fremtiden. Ved at kombinere akademisk ekspertise med praktisk erfaring kan AAU bidrage til at skabe en stærk og innovativ forsvarsindustri, der kan beskytte Danmark og Europa mod de trusler, der måtte opstå.

“Europa står med ryggen mod muren. Vi kan ikke længere regne med USA, måske ikke engang i tilfælde af, at NATO’s artikel 51 aktiveres. Vores langvarige hjemtagning af fredsdividenden var måske ikke det allerklogeste i bagklogskabens lys. Det var forståeligt, for vi levede i en anderledes fri verden, hvor vi kunne rejse i hinandens lande, uddanne os med hinanden, knytte bånd på tværs af landegrænser osv. Men nu er vi i en situation, hvor vi er tvunget til at investere i forskning og udvikling af forsvarsteknologi og opruste militært, så vi kan forsvare os uden USA,” siger Per Michael Johansen.