“Det er i alles interesse, at samfundet fungerer i en krisetid”

Hvis der indtræffer en naturkatastrofe eller en anden alvorlig samfundskrise, har Danmark et stærkt offentligt beredskab til at adressere udfordringerne. Men kun til en vis grænse.

Hvis krisen er omfangsrig nok, vil der blive behov for, at vi alle sammen løfter i flok – det inkluderer også erhvervslivet.

Derfor har en række virksomheder med redningskoncernen Falck som initiativtager etableret Virksomhedsberedskabet. Det er grundlæggende et netværk af virksomheder, der analyserer, diskuterer og planlægger deres individuelle og samlede rolle, hvis Danmark pludselig skulle stå i en alvorlig krise, hvor der bliver behov for, at erhvervslivet tager ansvar. I spidsen for netværket står den tidligere officer i Forsvaret Kim Holst. Han forklarer, at man kan anskue Virksomhedsberedskabet som erhvervslivets forsøg på at sige: Vi står klar til at støtte, hvis samfundet har brug for vores hjælp.

“Virksomhederne skal ikke direkte ind og tage ansvaret eller styringen i en krisesituation. Det er stadig det offentlige beredskabs rolle. Det handler derimod om, at erhvervslivet gerne vil undersøge og planlægge, hvordan vi kan støtte op om det offentlige beredskab i en krise, så der kan opretholdes ro, tryghed og stabilitet i samfundet, mens krisen pågår – til alles fordel,” siger han.

Virksomhedsberedskabet blev officielt søsat i sommeren 2024 og er i fuld gang med at vokse sig stort. På nuværende tidspunkt består det af en række virksomheder, der i alt har over 180.000 ansatte i Danmark.

Kim Holst fortæller, at der er stor interesse i og sympati for netværket ude blandt virksomhederne.

“Vi får mange positive tilkendegivelser. Reaktionen er reelt ofte: Hvorfor er der ingen, der har gjort det her før? Det skyldes ikke kun, at potentielle deltagere kan se, at de kan spille en vigtig samfundsrolle i en krise. Det skyldes også, at de får øjnene op for egne sårbarheder,” siger han og tilføjer:

“Det er i alles interesse, at samfundet fungerer i en krisetid, og det inkluderer virksomhederne selv. Vi lider alle, hvis vigtige elementer som fx energi, transport, fødevareforsyning eller kommunikation bliver sat ud af spillet i en periode. Alle har en interesse i at hjælpe. Erhvervslivet har musklerne til at gøre det i stort omfang.”

Ambitionerne på sigt er store

Idéen til Virksomhedsberedskabet udsprang både af erfaringerne fra corona-krisen og andre hændelser – som fx snestormen sidste vinter, hvor hundreder af bilister strandede og overnattede i deres biler på den østjyske motorvej. Situationerne rejste et spørgsmål: Kan et beredskab i det private erhvervsliv spille en større rolle i at løse den slags problemer?

Sidste år blev Kim Holst, der netop havde afrundet en 30-årig officerskarriere i Flyvevåbnet, kontaktet af Falcks CEO, Jakob Riis. Sammen udviklede de konceptet bag Virksomhedsberedskabet og kontaktede potentielle medlemsvirksomheder. Det stod hurtigt klart, at interessen var til stede i erhvervslivet, men også at netværket skulle forankres i nogle helt klare principper. De er, at Virksomhedsberedskabet skal:

• Være en non-profit-baseret organisation.
• Blive selvbærende økonomisk på sigt.
• Forankres i det private erhvervsliv.
• Passe 100 pct. ind i de offentlige beredskaber.

På trods af, at Virksomhedsberedskabet stadig befinder sig i en tidlig fase, fortæller Kim Holst, at organisationen nu har syv tilknyttede medarbejdere, og at medlemmerne faktisk er nået langt med deres indledende arbejde. Samtidig er ambitionerne store på sigt.

“Selvom vi kun har været i gang siden sommeren, så vil vi og netværkets virksomheder reelt allerede i dag kunne yde vigtig assistance i en krise. Virksomhedsberedskabet udvikler sig løbende. Når vi med tiden får inkluderet en endnu større del af erhvervslivet, så står vi potentielt med en stor, samlet styrke, hvis en katastrofe indtræffer,” siger han.

Aktivering af privatejet udstyr

Via Virksomhedsberedskabet får medlemmerne en vej til at kortlægge, hvad deres rolle kan være i forskellige krisescenarier. Rollerne vil selvsagt være forskellige, alt efter medlemsvirksomhedens branche. Entreprenørvirksomheder vil fx kunne være et helt centralt element – både direkte og indirekte.

“Der er mange virksomheder, der gerne vil bidrage. Tag en stor oversvømmelse som eksempel. Det offentlige beredskab har pumper og andet udstyr på lager, men samtidig bruger mange private virksomheder samme type udstyr i dagligdagen. De har pumper på deres byggepladser. Det udgør en ressource, samfundet kan bruge til at bekæmpe problemet,” siger Kim Holst og fortsætter:

“Ikke nok med det, så har erhvervslivet den fordel, at de allerede transporterer den type udstyr rundt i hverdagen. I modsætning til det offentlige beredskabs udstyr, der står på centrale lagre. Så udstyret er derude lokalt. Det er i drift. Klar til at bruge. Det ville være tosset ikke at gøre det, hvis behovet opstår.”

Perspektiverne i et offentligt-privat samarbejde omkring materiel er endnu større, pointerer han.

“Realiteten er, at hvis man kunne kortlægge erhvervslivets materiel og lave aftaler om leje i krisesituationer, vil det offentlige måske kunne spare indkøb af samme maskiner – og undgå udgifterne til vedligehold. Lige nu står deres udstyr jo bare og venter på et lager. Der er potentielt store fordele i at tænke det offentlige og det private erhvervsliv sammen på sigt,” siger han.

Mere end tungt maskineri

Medlemmerne af Virksomhedsberedskabet er ikke blot entreprenører, der fx kan levere pumper til at håndtere oversvømmelser, tungt løfteudstyr og bigbags til spærringer. De nuværende medlemmer spænder reelt branchemæssigt bredt. Det er der gode grunde til. Sagen er, at kriser kan skabe et væld af konsekvenser, der rækker langt ud over den første, skadesbekæmpende indsats.

Det inkluderer problemstillinger som fødevaresikkerhed til nærområdets berørte og potentielt juridisk assistance, forklarer Kim Holst:

“Salling Group ejer Bilka-kæden. Deres 19 varehuse og lagre kan potentielt levere fødevarer til et ramt område i ugevis. Men hvad med indkvartering af evakuerede? Her har vi brug for hotelkæderne og busselskaberne. Alle har reelt en rolle at spille, hvis det går galt,” siger han og tilføjer:

“Og det stopper ikke dér. Erfaringer fra udlandet viser, at svindel er et stort problem fra en katastrofes første dag. Fx i form af folk, der lover ydelser og assistance, men aldrig leverer. Det skaber et akut behov for ekspertrådgivning af borgere og virksomheder. Den ekspertise vil fx jurister og revisionshuse kunne yde.”

Kim Holsts pointe er, at en regulær katastrofesituation vil skabe utallige problemfelter, der skal adresseres. De problemfelter er ikke overraskende. De er forventede. Via Virksomhedsberedskabet kan samfundet analysere dem på forhånd, finde løsninger og sætte dem på skrift, så de er klar, når behovet opstår. Det vil i hans optik kunne forebygge uhensigtsmæssige dominoeffekter – og potentielt redde liv.

For virksomhedens egen skyld

Visionerne i Virksomhedsberedskabet er store. Kim Holst håber, at konceptet de kommende år kan udvides så meget, at Danmark ender med at stå med et bomstærkt beredskab, hvor det offentlige og det private er tæt sammenvævet. Det vil kunne udgøre en enorm styrke for nationen, vurderer han.

“Omtrent to mio. mennesker er ansat i det private erhvervsliv. Hvis vi bare kunne aktivere en lille del af dem og deres ressourcer i en nødsituation, vil det stille os i en helt anden og meget stærkere situation end i dag. Forudsætningen er kun, at vi har overblikket og ved, hvem der kan hjælpe med hvad. Det oplever jeg heldigvis, at de fleste kan se fornuften i,” siger han.

Det er mere end almindelig snusfornuft at være beredt på potentielle kriser. På flere måder, forklarer Kim Holst.

“Det er fx godt at vide, hvilke medarbejdere man kan trække på – både til beredskabsarbejde og til egen drift – hvis en hændelse indtræffer. Hvis børnehaverne lukker, så vil fx enlige forældre skulle blive hjemme. Dermed forsvinder en medarbejder. Det giver mening at vide, hvem man realistisk har til rådighed,” siger Kim Holst og fortsætter:

“Noget helt andet er, hvor lang tid man overhovedet kan klare sig økonomisk, hvis ens produktion lukker ned og pengestrømmen stopper. En katastrofe kan også skabe et utal af konkurser. Det er endnu et argument for ikke bare at forberede sig – men også for at stille op og hjælpe beredskabet, så krisen bliver så kortvarig som muligt. Som vores slogan lyder: Det giver ro at være klar.”