“Forsvaret er skabt til fredstid – det er vores opgave at ændre det til det modsatte”

Enorme milliardbeløb bliver de kommende år kanaliseret ind i det danske forsvar. Midlerne udgør den grundlæggende forudsætning for, at Danmark kan foretage den militære oprustning, som den nutidige sikkerhedssituation kræver.

Flere penge løser dog ikke problemerne alene. De skal også bruges bedst muligt, så effektivitet og hastighed kommer i højsædet. Til det formål mobiliserede regeringen i december 2024 en gruppe erfarne profiler fra erhvervslivet og forskningsmiljøet til Ekspertudvalget for et veldrevet forsvar rustet til fremtiden.

Tidligere CEO for A.P. Møller – Mærsk Søren Skou er indsat som leder af udvalget. Han ser på opgaven med stor alvor. Det skyldes ikke kun de dystre sikkerhedspolitiske omstændigheder, men også, at udfordringen er langt større, end mange almindeligvis går og tror.

“Forsvaret får nu et økonomisk løft af historiske proportioner. Det skal tælles i hundreder af milliarder kroner over ti år. Det rejser spørgsmål, som regeringen gerne vil have inspiration til at svare på. Fx hvordan eksekverer vi det? Hvordan gør vi det effektivt og får hastigheden op? Det er ekspertudvalgets overordnede opgave at svare på bl.a. disse spørgsmål,” siger han.

Graver man et spadestik dybere, bliver det i Søren Skous optik klart, hvor stor udfordringen reelt er – og hvorfor der er brug for et regulært eksperthold, der skal efterse Forsvarets rutiner.

“Hvis vi fx ser på anskaffelsesprocesser, har vi i 30 år haft et indkøbssystem, der reelt er designet til at gå langsomt. En væsentlig driver har været at undgå fejl og at tænke sig godt om – ikke nødvendigvis at få leveret og ibrugtaget kapaciteter hurtigt. I krigstid er dagsordenen en anden. Forsvaret er designet til fredstid – det er vores opgave at ændre det til det modsatte,” siger han.

Udfordringer på kort og lang sigt

Ekspertudvalget består af ni personer, hvoraf flertallet har topledererfaring fra nogle af Danmarks største virksomheder. De fleste medlemmer ernærer sig i dag som professionelle bestyrelsesmedlemmer. Derudover deltager to universitetsforskere og en norsk forsvarsrepræsentant.

Udvalgets arbejde skal resultere i en rapport med anbefalinger, som skal være færdig i begyndelsen af 2026. Undervejs vil udvalget dog præsentere delkonklusioner for Forsvarsministeriet. Ekspertudvalget er blevet bedt om at give anbefalinger inden for følgende fire områder:

• Øget udviklingshastighed med fokus på teknologi og data
• Stærk tværgående økonomisk styring
• Organisering og ledelsesstruktur
• Mest muligt forsvar for pengene

Søren Skou anser alle fire områder som tæt sammenvævede, og nogle af dem udvikler sig allerede hastigt. Han nævner som eksempel, at Forsvarsministeriet allerede på egen hånd både har foretaget valg om hasteindkøb af visse våbenkapaciteter, og at forsvarschefen har fået tildelt mere handlekraft, da områder som personel og bygninger nu er lagt direkte ind under hans ansvarsområde.

Det bifalder Søren Skou, da den type tiltag netop understøtter nogle af de konklusioner, som udvalget forventeligt vil drage.

“Vi har brug for resultater hurtigt. Det bliver kun endnu mere aktuelt, når vi samtidig ser, hvordan NATO-alliancen er presset af den nye amerikanske regering. Derfor skal vi i høj grad arbejde med emner som eksekveringskraft og hastighed – men samtidig skal vi også se udfordringerne gennem mere langsigtede briller,” siger han og tilføjer:

“For realiteten er, at det ikke er nok blot at købe militære kapaciteter i en fart. Vi skal også indtænke alt det, der følger med fremover. Der skal bruges personel, udstyr skal vedligeholdes, der skal måske bygges garager eller hangarer og meget mere. Der er udfordringer på kort og lang sigt. Vi skal hjælpe med at få alle elementer til at spille sammen på den rigtige måde.”

Forsvaret skal favne og videreudvikle den nye teknologi

Når det kommer til at se på militære udfordringer på lidt længere sigt, mener Søren Skou, at det teknologiske felt er helt centralt. Han peger på, at brugen af krigsdroner i Ukraine tydeligt illustrerer, hvor hurtigt en ny militær kapacitet kan udvikle sig til at blive essentiel på slagmarken.

“Krigen i Ukraine har vist, at der sker meget på teknologiområdet. Droner er en helt ny faktor, man skal tage hensyn til. Ikke bare på grund af selve våbnet, men også økonomisk, idet dronerne er relativt billige at producere – i hvert fald i forhold til andre, langt dyrere, kapaciteter,” siger han og fortsætter:

“De mest simple droner kan jo nærmest laves af to teenagere i en garage. Men de kan samtidig destruere en langt dyrere kampvogn. Droner har haft en enorm indvirkning på, hvordan krigen i Ukraine føres.”

Det bliver vi nødt til at lære af, pointerer han. Søren Skou peger på, at man som forsvar er nødt til at forstå og favne den nye teknologi – og samtidig være parat til at udvikle den yderligere. Ny teknologi er potentielt en game changer, vurderer han.

“Teknologiudviklingen skriver krigens lærebøger om. Den påvirker derfor også Forsvarets prioriteter. Vi skal sikre os, at vi ikke køber ind til vores forsvar med udgangspunkt i en doktrin om, hvordan man tidligere førte krig. Det betyder, at vi skal skabe en organisationsstruktur og kultur, der er mere innovativ og agil end tidligere,” siger han.

Innovationsinspiration fra erhvervslivet

Søren Skou peger på, at det danske forsvar skal ændre sit mindset på flere måder for at understøtte innovation. Præcis hvordan anbefalingerne fra ekspertudvalget vil se ud på innovationsområdet, er det for tidligt at fastslå, men den rutinerede erhvervsmand nævner konkret rutinerne i indkøb som noget, der har brug for at blive gentænkt.

“Det er ikke, fordi alt skal udtænkes på ny. Men måske skal man se på sine indkøbsprocedurer. Når man har skullet købe en militær kapacitet, har man traditionelt specificeret den ned til mindste detalje og efterfølgende lavet et udbud, som leverandørerne forsøger at leve op til,” siger han og fortsætter:

“Men det er jo ikke den måde, man får udviklet nye ting på i dag. Moderne innovation bygger ofte på at identificere, hvad det er for et problem, man prøver at løse. Hvis man kan definere det, så kan andre udtænke løsninger, man ikke selv kunne. Man skal have andres ekspertise i spil.”

Søren Skou mener grundlæggende, at Forsvaret skal lade sig inspirere af erhvervslivets tilgang til innovation og teknologi. Det betyder også, at leverandørerne af nye løsninger potentielt skal være involveret i implementeringen og videreudviklingen. Det sker allerede i Ukraine. Det skal vi lære af, understreger han.

“I Ukraine ser vi, at soldaterne, der flyver droner, sender feedback direkte tilbage til producenten. Hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt, ser producenten på problemet hen over natten, og løsningen bliver testet på slagmarken allerede næste dag. Det går stærkt. Det er altså ikke sådan, at Forsvaret er vant til at arbejde med leverandører,” siger han og tilføjer:

“Men det bør det blive. Derfor skal vi også se på, hvordan vi bedst muligt skaber et tæt samarbejde mellem private virksomheder og Forsvaret om udvikling af nyt materiel.”

Mest muligt forsvar for pengene

Søren Skou og ekspertudvalget skal også analysere, hvordan de store summer giver mest muligt forsvar – og hvordan den fremadrettede drift bliver ansvarlig og fornuftig. I den forbindelse understreger han, at udvalget også vil se på tiltagenes langsigtede omkostninger.

“Når der bliver tilført så mange penge ind i et område, vil nogen nok konkludere, at det ikke er vigtigt at koncentrere sig om effektivitet og omkostninger. Man tænker måske, at nu har vi pludselig råd til det hele. Men man skal tænke på lang sigt. Vi skal også have råd til at drifte nye kapaciteter,” siger han.

Den regning mener han ikke, man skal undervurdere størrelsen af.

“Anskaffelsesprisen er bare en del af regningen. Man har måske udstyr i 30 år. Det skal opgraderes og vedligeholdes undervejs. Det er hele pakken, man skal tænke på. Og det stopper ikke dér. Én ting er at købe kanonen, men den skal også have noget at skyde med. Ellers er den ikke relevant,” siger han og fortsætter:

“Det er et klassisk supply chain-problem. Krig handler på mange måder om produktion. Det hele bliver hurtigt meget komplekst i en krigssituation. Derfor skal det hele tænkes sammen.”

Det er ekspertudvalgets opgave at gøre netop det – og komme med input til løsninger, der kan få den igangværende oprustning til at blive til virkelighed. Søren Skou gør dog arbejdet med glæde. Det oplever han også, at resten af udvalgets deltagere gør. Med god grund:

“Ingen af udvalgets deltagere mangler arbejdsopgaver i dagligdagen. Jeg tror, at deres motivation er den samme som min. Vi vil gerne hjælpe vores land i en alvorlig situation. Det kan man ikke sige nej til. Vi er nødt til at stå sammen som del af et samfund, hvis vi skal løfte udfordringen og skabe det forsvar, vi har brug for.”

Ekspertudvalgets medlemmer

Søren Skou (formand), tidl. CEO for A.P. Møller – Mærsk

Jens Bjørn Andersen, tidl. CEO for DSV

Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet

Merete Eldrup, bestyrelsesformand for Nykredit

Ingrid Gjerde, chef for forsvarsstaben i det norske forsvar

Anders Hagh, CEO for Salling Group

Peder Lundquist, CEO for Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Mogens Nørgaard Mogensen, tidl. administrerende direktør for PwC Danmark

Jens Ringsmose, rektor på Syddansk Universitet