Nye samarbejder og investeringer i digital og fysisk sikkerhed

En nations forsvar handler om meget mere end blot militært materiel og mandskab. Forsvar handler også om at være forberedt på, at krisesituationer manifesterer sig, at skader kan begrænses, og at det efterfølgende oprydningsarbejde kan komme i gang. Den ændrede sikkerhedspolitiske situation har fået regeringen til at sætte fornyet fokus netop på det område. Det er bl.a. derfor, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev etableret i 2024. Forudsætningerne lå dog allerede klar, idet ministeriets eksistens var en del af regeringsgrundlaget fra 2022. Udgangspunktet var, at regeringen ønskede at styrke beredskabet ved at samle relevante områder, der tidligere var spredt i otte myndigheder, under ét tag.

I spidsen for ministeriet står Torsten Schack Pedersen (V). Han er i gang med at planlægge den fremadrettede indsats på området, der formelt er delt i to: det fysiske kriseberedskab og det digitale, herunder cybersikkerhed. Ministeriet er således organiseret med to underliggende styrelser. Det er Styrelsen for Samfundssikkerhed, der fokuserer på udfordringer som cyberangreb og krisestyring på tværs af myndigheder inden for rammerne af den Nationale Operative Stab, samt Beredskabsstyrelsen, der arbejder målrettet med de operative beredskaber, der kan indsættes ved fx stormflod eller andre naturkatastrofer.

Torsten Schack Pedersen forklarer, at etableringen af det nye ministerium skal ses i lyset af den forandrede sikkerhedspolitiske situation, der ikke blot har resulteret i de omfattende planer om militær oprustning, men også har sat fokus på den anden side af samme mønt: Hvordan vi som samfund står rustet mod hybridangreb – og kan håndtere kriserne, når de har manifesteret sig.

“Det er blevet alvor. Situationen er helt anderledes i forhold til tidligere, og vi bliver nødt til at identificere eventuelle sårbarheder. Tag vores vandforsyning som eksempel. For lidt over ti år siden anså man ikke vandforsyningen som specielt sårbar, da den var karakteriseret af at være temmelig analog – eksempelvis med udbredt manuel betjening af ventiler osv. Det har ændret sig,” siger han.

I dag er vandforsyningen nemlig blevet mere digital. Derudover er realiteten, at ondsindede kræfter i dag aktivt tester og forsøger at identificere samfundets svagheder. Det skal vi erkende – og det skal vi lære af, lyder Torsten Schack Pedersens pointe.

“Tag eksemplet med et mindre vandværk ved Køge, som blev hacket lige før årsskiftet. Hackerne havde held med at øge vandtrykket, hvilket resulterede i sprængte vandrør. Det var udenlandske hackere, der stod bag det. Skaden var begrænset, men det er ikke desto mindre skræmmende, at det overhovedet kan lade sig gøre,” siger han og fortsætter:

“Vandværket har talt åbent om hændelsen. Det har fx erkendt, at det nok ikke var tilstrækkeligt med et kodeord, der bogstavelig talt var: 1234. Det kan man måske grine af, men hændelsen viser, at truslen ikke er teoretisk. Den er reel. Lad det være et wakeup-call til os alle. Vi skal lære af sådanne hændelser.”

Konstant forbedring af sikkerhed

Cybersikkerhed er et af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs helt store fokusområder. Som eksemplet viser, er der nemlig sårbarheder i systemer og funktioner, der er offentlige eller halvoffentlige. Men det er kun én side af sagen, forklarer Torsten Schack Pedersen.

Det private erhvervsliv, der udfylder et væld af vigtige funktioner, er underlagt samme trussel. Ministeren fremhæver, at mange store virksomheder allerede har øget deres cybersikkerhed. Omvendt er der også virksomheder, der stadig er sårbare. En rapport fra ministeriet, der blev offentliggjort i foråret 2025, viser alvoren.

“Rapporten tager temperaturen på sikkerheden blandt de små og mellemstore virksomheder. Der er heldigvis positive konklusioner. Fx at 94 pct. af virksomhederne nu tager backup af deres data. Omvendt er der steder, hvor man roligt kan sige, at der er plads til forbedring. Kun 60 pct. af virksomhederne følger anbefalingerne om stærke passwords. Tidligere var det 85 pct.,” siger han og tilføjer:

“Forklaringen er dog ikke, at de er blevet dårligere. Årsagen er i stedet, at kravene til passwords konstant bliver skærpet. Pointen er, at cybertruslen er dynamisk. Det, der var godt nok i går, er ikke godt nok i dag. Vi er oppe imod fjender, der hele tiden finder nye angrebsvinkler. Derfor skal vi også hele tiden forbedre os.”

Torsten Schack Pedersen noterer sig dog, at udviklingen går i den rigtige retning. Det skyldes ikke mindst, at lovgivningen på området også bliver skærpet. Det vidner tiltag som NIS2, der er EU-forordningen om cybersikkerhed for kritiske sektorer, om.

Et andet tiltag er CER-direktivet, der er endnu bredere og tillige dækker fysiske aspekter som adgangskontrol m.v. Det hele er med til at højne samfundets robusthed ved at øge store og vigtige virksomheders værn mod hybridangreb.

“Jeg tror, at de to initiativer kommer til at løfte sikkerhedsniveauet i vores kritiske infrastruktur markant. Det er dog samtidig vigtigt at få øget sikkerheden andre steder, deriblandt i SMV’erne. Det forsøger vi aktivt at fremme. Bl.a. med projekter som hjemmesiden Sikkerdigital.dk, hvor man kan få rådgivning i digital sikkerhed. Den indsats fortsætter vi for fuld kraft.”

Gode kort på hånden

Det danske samfund har behov for en markant opgradering af sikkerhed og beredskab. Regeringen har allerede givet tilsagn om, at der bliver tilført store beløb på begge områder. Rundt regnet bliver hvert af områderne tilgodeset med en milliard kroner som følge af den seneste politiske beredskabsaftale fra januar 2025.

Torsten Schack Pedersen noterer sig, at det private erhvervsliv har vist sig rede til at løfte sin del af byrden. Bl.a. ved på eget initiativ at etablere egne initiativer. Men det stopper ikke her, understreger ministeren. Flere offentlig-private samarbejder er etableret, og endnu flere er på vej. Selvom indsatsen er statslig, udgør det private erhvervsliv en vigtig brik i den. Det har været tilfældet indtil i dag, og det bliver det i højere grad fremadrettet, forklarer ministeren.

“Der er allerede i dag omfattende dialog og erfaringsudveksling mellem det offentlige og det private på området. Vi bruger hinanden, sparrer med hinanden og trækker på den viden, der er hos begge parter. Jeg er faktisk blevet positivt overrasket over, hvor meget velvilje erhvervslivet udtrykker. De er allerede i dag meget optaget af at fortælle, at de også kan bidrage,” siger han.

Ministeren nævner som eksempel Virksomhedsberedskabet. Det er et erhvervsnetværk, hvor medlemsvirksomhederne planlægger deres potentielle bidrag til en beredskabsindsats. Netværket er organiseret af Falck og inkluderer virksomheder som Salling Group, Securitas, OK, PwC m.fl. Torsten Schack Pedersen oplever, at erhvervslivet – og ikke mindst dets interesseorganisationer – har taget godt imod initiativet og generelt udviser interesse for at bidrage til samfundets sikkerhed.

“Deres budskab er: Tænk os ind, brug os. Det vil vi meget gerne. Derfor er en del af regeringens beredskabsaftale fra årsskiftet også, at vi vil etablere et forum for erhvervslivet. Det skal yderligere belyse, hvordan vi kan bruge de kapaciteter, som erhvervslivet ligger inde med. Det er en indsats, der skal styrke den samlede robusthed i Danmark og belyse, hvad erhvervslivet kan bidrage med, og hvordan vi guider og rådgiver dem bedst muligt,” siger ministeren, der også oplever velvilje, når det kommer til klassisk beredskab.

“Foreningen Danske Maskinstationer og Entreprenører med sine 700 medlemmer har også et samarbejde, der kan hjælpe med generatorer og maskiner i en krisesituation. Det er også ekstremt værdifuldt for samfundet,” siger han og fortsætter: ”Et forum for erhvervslivet skal også følge op på den slags tiltag. Det skal sørge for, at denne type samarbejde er håndterbart og operationelt i krisesituationer. Jeg ved endnu ikke, hvor det forum lander henne, men jeg konstaterer allerede nu, at der er stor velvillighed fra erhvervslivets side.”

Torsten Schack Pedersen mener også, at erhvervslivet skal se det som en eksportmulighed. Her har Danmark faktisk gode kort på hånden, vurderer han:

“Specielt området cybersikkerhed er i voldsom vækst. Den udfordring er jo ikke bare national, men i høj grad international. Vi skal aktivt bruge det, vi lærer. Vi har allerede stærke kompetencer på området. Ikke bare i erhvervslivet, men også på fx Aarhus Universitet, der er i verdenseliten inden for kryptografi. Den slags specialviden har kommercielt potentiale. Vi kan således både løfte egen sikkerhed og forfølge et kommercielt spor. Det ene skal ikke udelukke det andet.”