Skal opruste, styrke sine alliancer og investere strategisk i forsvarsindustrien

Når man ser tilbage i historien, så er der nogle årstal, der stikker ud. Der blev således skrevet verdenshistorie i 1989 med Berlinmurens fald, der skabte håb om en ny og mere fredelig verdensorden. Der skrives også verdenshistorie i 2025.

Håbet om en fredelig verdensorden har ganske vist fortonet sig i årenes løb, men ligesom ingen havde set Murens fald komme, havde de færreste formentlig regnet med, at verden ville se ud, som den gør nu. Nye kapitler skrives hver dag i fortællingen om den nye verdensorden.

“Med krigen i Ukraine har vi set, at Rusland er den største konventionelle trussel mod Europa. Det sker på baggrund af en igangværende bevægelse fra en unipolær verden med kun én stormagt, USA – til en multipolær verden med flere magtcentre: USA, Kina, Indien osv.,” forklarer Lone Wisborg, indehaver af Wisborg Advisory, hvor hun rådgiver virksomheder om håndtering af den geopolitiske udvikling.

Denne nye verdensorden stiller krav til Europas rolle og strategiske positionering og understreger behovet for, at Europa tager ansvar for sin egen sikkerhed.

“Trump træder ind på scenen og skaber en fundamental usikkerhed omkring den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Og i denne situation er der kun én ting at gøre for os som europæere: Vi skal investere langt mere i vores forsvar,” siger Lone Wisborg.

Europa skal kunne forsvare sig selv, hurtigst muligt, så forsvarsudgifterne skal i vejret, og forsvarsindustrien skal øge produktionen. Samtidig skal vi blive ved med at forsøge at få etableret et samarbejde med Trump-administrationen.

“Det skal vi af flere grunde, men især fordi det tager tid, før vi kan forsvare os selv. Det kommer også an på truslen, vi står over for. Er det en mindre regional krig i Europa, eller er det 3. verdenskrig? En fuldskalakrig i Europa tror jeg, vi får svært ved som europæere at håndtere i min levetid. Så derfor skal det ikke være os, der smækker døren i for USA, selvom vi synes, det er voldsomt, det, der foregår lige nu,” siger Lone Wisborg.

Forsvarskapaciteten skal udbygges

Der er i NATO lagt forsvarsplaner for, at Rusland nu er Europas største trussel. Muligvis skal planerne dog justeres afhængigt af, hvordan en fred i Ukraine kommer til at se ud.

“Så må vi jo se, hvad det kommer til at betyde for Forsvaret og den rolle, både det europæiske og det danske forsvar skal have,” siger Lone Wisborg, der forventer, at der på NATO-topmødet i Haag i juni bliver aftalt et nyt mål for forsvarsudgifterne, som er højere end de nuværende 2 pct. af BNP.

Et af de store samtaleemner i debatten om Europas militære fremtid handler om, at vi selv skal kunne fremstille en stor del af det militære udstyr. Som med så meget andet, så er EU også på dette område ret afhængig af andre lande, især USA. Vi har dog en solid forsvarsindustri i Europa, påpeger Lone Wisborg. Men den er ikke stor og nuanceret nok til at kunne dække hele behovet, så vi bliver ikke selvforsynende foreløbig.

“I Europa har man siden krigen i Ukraine startede haft et ønske om at udvide produktionen, og det er gået lidt langsommere, end mange har ønsket. Det er der forskellige grunde til. Men en af dem er fx, at man har svært ved at finde arbejdskraft,” siger Lone Wisborg.

Der er simpelthen generelt en mangel på arbejdskraft i Europa, som gør det svært at udvide produktionen. En anden årsag har været, at forsvarsvirksomhederne har sagt, at de ikke kan leve af politiske signaler, men er nødt til at have egentlige bestillinger.

“For producenternes bekymring er selvfølgelig, at det godt kan være, at der er et kæmpe behov lige nu. Men hvad så om tre år, hvis det hele er faldet til ro? Så står de dér med nye produktionslinjer, nye fabrikker, måske. Så der skal være en forudsigelighed i det for forsvarsindustrien. Derfor bliver der også et arbejde med at have en dialog mellem industrien og politi-kerne om, hvad det er, vi kigger ind i, som giver producenterne en eller anden form for sikkerhed for, at ordrerne kommer til at falde.”

Lone Wisborg håber, at man kan få institutionelle investorer til at investere i den europæiske forsvarsindustri sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Det er ikke længere kontroversielt at investere i våben, for nu handler det om Europas fremtid. 

“Vores egen statsminister har også sagt, at vi nok er nødt til at optage fælles gæld, fordi sagen er, at vi alle sammen skal investere mere i forsvar. Nogle lande har en svær økonomisk situation, men det er nødvendigt, at alle er med. Så vi er nødt til at finde nogle løsninger, og vi vil både inden for NATO og EU se, at man prøver at samle en række lande til det, man kalder multilaterale indkøb,” siger Lone Wisborg.

En yderligere mulighed, vi bør udnytte, er at reducere mængden af regler i EU, understreger hun. Som Mario Draghi påpegede i en artikel i Financial Times i februar i år, så viser beregninger af IMF, at EU’s samlede reguleringsbyrde svarer til, at man har pålagt unionens egen industri en straftold på 45 pct., og for tjenesteydelser er tallet 110 pct.

Danmarks rolle i NATO og EU’s forsvarssamarbejde

Danmark er et lille land, og vi er helt afhængige af vores alliancer og samarbejdspartnere.

“Situationen gør, at det er endnu vigtigere, at vi påtager os en aktiv og markant rolle i både EU og NATO. Jeg synes allerede, at vi har vist det med vores aktive engagement i Ukraine og også med regeringens og forligspartiernes markante øgning af forsvarsudgifterne. Og den aktivisme skal vi bruge til at overbevise vores allierede om at gøre det samme. I EU får vi jo en god lejlighed, når vi til efteråret overtager formandskabet. Jeg ser et behov for, at Danmark i endnu højere grad er en aktiv og konstruktiv stemme, der trækker i retning af, at Europa skal være mere og hurtigere i stand til at klare sig selv.”

Danmark har i flere år været i gang med en transformation væk fra det, man kalder ekspeditionsforsvar. Det var det, vi havde, da vi deltog i Afghanistan og Irak.

“Der er en transformation i gang til et territorialt forsvar i alle NATO-lande. Det er en kæmpe opgave, fordi vi kommer fra en situation, hvor vi selv kunne vælge, hvor, hvornår og med hvad, vi ville engagere os, til at vi nu skal være klar når som helst og hvor som helst på vores territorium til at forsvare os,” siger hun.

Det betyder, at Forsvaret skal være større i Danmark og Europa med mere personel og materiel. I Danmark har vi stærkt brug for luftforsvar, ammunition og en udvidet og stærkere flåde.

“Det er her vigtigt at forstå, at Danmark er i en alliance i NATO, hvor der er en arbejdsdeling, så vi skal ikke kun have fokus på, hvad vi skal bruge for at forsvare os selv. Faktisk er det jo også sådan, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke mener, at der er en aktuel militærkonventionel trussel mod Danmark fra Rusland. Så det er ikke det, der skal være vores hovedfokus. Vores hovedfokus skal være, hvordan vi passer ind i NATO’s planer, og hvad der skal til for, at vi kan udfylde vores opgave dér,” siger Lone Wisborg.

Geopolitikkens påvirkning af forsvarsindustrien og nye løsninger

Erfaringerne fra Ukraine viser, at moderne krig har ændret karakter og i høj grad tager moderne teknologi i brug. Lone Wisborg fremhæver brugen af droner og kunstig intelligens – og at kamppladsen er blevet mere transparent. Men det er en stor udfordring at kombinere den meget hurtige teknologiske udvikling med den planlægningshorisont og de anskaffelsestider, der kendetegner forsvarsindustrien.

“Det har vi ikke løsningen på. Vi ser en udvikling i teknologi, der går superhurtigt, men det tager tid at lægge forsvarsplanerne og finde ud af, hvad man skal investere i og efterfølgende at producere det. Så der er ikke nogen let løsning andet end, at der er behov for en meget tæt dialog mellem Forsvaret, forsvarsindustrien og politikerne om, hvordan vi knækker den nød bedst muligt,” påpeger Lone Wisborg.

En anden stor udfordring handler om konsolidering. Tager man kampvognen som eksempel, så har vi 15 forskellige typer kampvogne i Europa. I USA har de én.

“Vi bliver nødt til at få konsolideret vores industri i Europa. Problemet er bare, at der er ingen, der vil opgive deres. Men kendsgerningen er, at vi har for mange forskellige våbensystemer, og de kan faktisk ikke alle snakke sammen. Det fandt vi ud af i Ukraine, da selv de meget anvendte 155 mm artillerigranater gav nogle problemer, som skyldes, at hvert land, der producerer dem, har nogle nationale specifikationer, der gør, at man ikke bare kunne bruge dem uden videre.”

Anbefalet positionering for dansk forsvarsindustri

Ifølge rapporten Danmarks forsvarsindustrielle økosystem (2024), udarbejdet af IRIS Group for Erhvervsstyrelsen, består den danske forsvarsindustri af 500+ virksomheder. En kerne på ca. 45 virksomheder leverer færdige produkter, større delløsninger eller kritiske komponenter, mens resten bidrager med delkomponenter og rådgivning. Eksport er afgørende, da den nationale efterspørgsel er utilstrækkelig, og dansk forsvarsindustri er en del af den internationale forsyningskæde.

Lone Wisborg ser tre store udfordringer for dansk forsvarsindustri.

“Det er virkelig vigtigt, at man får etableret flere partnerskaber med europæiske aktører. Den anden udfordring er politisk. Hvis man vil geare sin forsvarsindustri op, skal der ordrer i bogen. Så der skal en dialog med regeringen i gang om at få det til at ske hurtigst muligt. Og den tredje udfordring handler om, hvordan man sørger for, at ens produktionsapparat kan følge med, når ordrerne kommer på plads. Hvordan kan man geare produktionen hurtigt op?” forklarer Lone Wisborg.