“Vi skal håndtere et komplekst og uforudsigeligt risiko- og trusselsbillede”

For at sikre, at Danmarks kriseberedskab er godt rustet til morgendagens udfordringer, kræver det løbende forberedelse og opmærksomhed i et digitalt forbundet samfund, hvor én krise hurtigt kan sprede sig på tværs af sektorer. Det fortæller fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen, Christine Engel Christensen. Hun peger på, at globale sammenhænge og den geopolitiske situation har skabt en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, præget af et øget kompleksitetsniveau, længerevarende kriser og nye trusler.

“Beredskabsstyrelsen er en veletableret organisation med rødder i Civilforsvaret. Under den kolde krig havde vi ansvaret for at forberede samfundet på store konflikter, og Danmark var organiseret til at håndtere krig. Efter krigens afslutning blev det krigsmæssige beredskab nedtrappet, og i 00’erne og 10’erne gik vi ind i en periode, hvor myndighedernes fokus bl.a. blev rettet mod terrorangreb, der kunne håndteres af politi, sundheds- og redningsberedskab – de såkaldte blå blink. I dag står vi over for et langt mere komplekst trusselsbillede. Danmark er blevet et digitalt og tæt forbundet samfund, hvor en krise i én sektor hurtigt kan sprede sig til andre. Det kræver en langt mere koordineret indsats,” siger Christine Engel Christensen.

Hun beskriver den nuværende sikkerhedssituation som uforudsigelig med risiko for eskalation, hvor klimaforandringer, pandemier og geopolitiske spændinger er faktorer, Danmark må være forberedt på.

Dansk beredskab omorganiseres og styrkes

Med formålet om at styrke Danmarks sikkerhed og beredskab oprettede regeringen i august 2024 Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. I januar 2025 blev der oprettet en søsterstyrelse til Beredskabsstyrelsen, Styrelsen for Samfundssikkerhed, der skal fokusere på rådgivning, risikovurdering og kriseplanlægning. Det gælder både for beredskabsplanlægning i bred forstand og inden for cybersikkerhed. Derudover har Beredskabsstyrelsen fået udvidet sit ansvarsområde med nye opgaver, herunder Kystredningstjenesten, Center for Beredskabskommunikation og Havmiljøberedskabet, for at skabe en mere effektiv og sammenhængende indsats.

Samtidig indgik regeringen og flere partier – herunder Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – en “Aftale om beredskabsområdet for 2025-2026”. Aftalen afsatte 608 mio. kr. i perioden samt årlige varige udgifter på 183 mio. kr.

De afsatte midler skal bl.a. sikre øget operativ kapacitet, der kan assistere kommunale redningsberedskaber, fx ved store vejrhændelser. Aftalen fokuserer desuden på at investere i klimamateriel, styrke borgernær kommunikation og rådgivning samt intensivere øvelser og uddannelse på tværs af sektorer. Et særligt fokus er også rettet mod cybersikkerhed og modstandsdygtighed i kritiske enheder, hvilket bliver stadig vigtigere i en digitalt forbundet verden.

“Som en del af aftalen har vi fået tildelt en akutpakke, der giver os mulighed for hurtigt at tage fat på de vigtigste udfordringer og implementere konkrete initiativer,” fortæller Christine Engel Christensen, der betegner den nye politiske aftale som en nødvendig saltvandsindsprøjtning for at styrke beredskabet i Danmark.

Akutpakken afsætter 145 mio. kr. til 2025-2026, hvor midlerne bl.a. skal bruges til at øge antallet af uniformeret personel, der bl.a. kan yde støtte til de kommunale redningsberedskaber. Derudover vil pengene blive brugt til at løse akutte problemer med bygninger og faciliteter i Beredskabsstyrelsen for at styrke den operative opgaveløsning, sikkerheden og arbejdsmiljøet.

Ny verdenssituation påkalder tæt samarbejde

Ifølge Beredskabsstyrelsens fungerende direktør er den globale sikkerhedspolitiske situation i hastig forandring, og geopolitiske dynamikker har skabt en ny virkelighed med alvorlige trusler mod samfundet. Denne udvikling er accelereret markant, særligt det seneste år.

“Set i forhold til landets samlede risiko- og trusselsbillede befinder vi os nu i den mest alvorlige situation, vi har stået over for i årtier,” siger Christine Engel Christensen og understreger behovet for et stærkt operativt fokus.

“Den russiske fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 har ændret den sikkerhedspolitiske kontekst drastisk. Indtil for tre år siden fokuserede vores internationale indsatser primært på naturkatastrofer, men med Ukraine-konflikten er der sket et markant skifte. I dag har vi et tæt samarbejde med de ukrainske redningsberedskaber, hvor vi bl.a. har støttet dem med både materiel og træning,” siger Christine Engel Christensen. Hun fremhæver, at Beredskabsstyrelsen bl.a. har doneret et mobilt hospital med medicinsk udstyr, der kan behandle op til 500 patienter dagligt. Yderligere donationer er planlagt i år, herunder 150 mio. kr. i fællesskab med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Beredskabsstyrelsen vurderer, at der generelt er behov for fælles indsatser internationalt. Christine Engel Christensen påpeger, at håndtering af hybride trusler – der er svære at forudse og bekæmpe – kræver effektiv respons og samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser.

“Udviklingen i trusselsbilledet, ikke mindst hvad angår hybride trusler, kræver en samlet og koordineret indsats blandt NATO- og EU-landene. Her står vi langt stærkere og med bedre forudsætninger med oprettelsen af det nye ministerium og vores styrkede styrelse,” forklarer hun og henviser til, at de øgede geopolitiske trusler i Østersøregionen også fordrer et endnu tættere samarbejde blandt de nordiske lande.

“Selvom vi har forskellige historiske og geografiske forhold, er det afgørende, at vi har en koordineret indsats, når katastrofer eller trusler opstår. I dag skal vi både tænke beredskab og redning til lands og til vands. Det handler ikke kun om at dele ressourcer, men også om at lære af hinanden og styrke modstandskraften i regionen,” fastslår hun.

Komplekse udfordringer kræver nye sikkerhedsløsninger

Trusler og risici bliver stadig mere komplekse, og derfor er det afgørende, at Beredskabsstyrelsen hurtigt kan tilpasse sig for at håndtere fremtidens udfordringer. Ifølge Christine Engel Christensen er tilpasning en løbende proces, men den tog for alvor fart for flere år tilbage som reaktion på globale begivenheder:

“Jeg tror, at COVID-19-pandemien var en hændelse, der virkelig åbnede vores øjne for, at vi var på vej ind i en ny verdensorden. Vi havde beskrevet risikoen for pandemier i ‘Nationalt Risikobillede’, men dens omfang og dybde overraskede os alle. Pandemien blev en katalysator for en bredere forståelse af, hvordan globale kriser kan påvirke mange sektorer på én gang og kræve en sammenhængende og hurtig respons. Den gav os en mulighed for at øve håndteringen af store, komplekse kriser, og vi blev klogere på, hvor omfattende det er at agere i en global virkelighed,” fortæller hun.

For at styrke både Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber i håndteringen af det stadig mere komplekse risiko- og trusselsbillede er der i den politiske aftale afsat 37 mio. kr. til øvelses- og uddannelsesaktiviteter.

“Vi skal sikre, at redningsberedskabet bredt set har den nødvendige viden og de rette værktøjer til at håndtere både traditionelle og nye trusler. Vores samarbejde med de kommunale redningsberedskaber er derfor blevet endnu vigtigere, og vi arbejder tæt sammen, både operativt og på ledelsesniveau, for at sikre Danmark og danskernes tryghed,” forklarer Christine Engel Christensen.

Digitaliseringen spiller en central rolle i disse udfordringer og giver både nye muligheder og risici, især i forhold til beskyttelsen af samfundskritiske it- og kommunikationssystemer.

“Med ressortoverdragelsen fik vi ansvaret for en række samfundskritiske systemer. Som et meget digitaliseret samfund er Danmark særlig sårbart, og det er essentielt at sikre robusthed og redundans i vores it-systemer. Tidligere har vi – også i Beredskabsstyrelsen – fokuseret på innovation og brugervenlighed, men nu handler det primært om at skabe systemer, der er modstandsdygtige over for fejl, angreb og andre problemer,” siger Christine Engel Christensen og understreger, at det ikke kun handler om at beskytte mod digitale trusler, men også om at bruge digitaliseringens muligheder til at styrke beredskabet.

“Vi har i dag ikke operative indsatser ude ‘on the ground’, hvis vi ikke kan understøtte dem digitalt. Operative beredskabsindsatser ville simpelthen ikke kunne udføres effektivt uden solid digital understøttelse. Teknologiske værktøjer som droner og robotter vil i fremtiden spille en central rolle i at optimere beredskabets indsættelser og måske redde liv. Med de rette værktøjer kan vi undgå at sende vores folk ind i livsfarlige situationer, hvilket åbner for et væld af nye muligheder og bliver en vigtig del af fremtidens beredskab.”