De lokale fællesskaber er vores globale modstandskraft

Tillid mennesker imellem er essentielt i et velfungerende demokrati. Tilliden minimerer mistro og maksimerer sammenhængskraften i samfundet. Netop derfor skal vi som deltagere i demokratiet være på vagt over for strømninger, der risikerer at udhule den tillidsfølelse.

Det mener Rie Odsbjerg Werner, der er adm. direktør for TryghedsGruppen, der ejer knap halvdelen af aktierne i forsikringskoncernen Tryg og står bag det almennyttige arbejde TrygFonden. Den uddeler årligt over en halv mia. kr. til almennyttige projekter – blandt de mest kendte er hjerteløbere og livreddere ved strandene om sommeren.

TryghedsGruppen støtter også projekter, der både undersøger og understøtter borgernes oplevelse af tillid og fællesskab. Målet er både at hjælpe enkelte borgere, der føler sig uden for fællesskabet, og at modvirke de større, negative samfundstendenser, som vi kan se, når vi kigger mod udlandet.

“Når man understøtter fællesskab, gør det på den ene side noget konkret for dem, der har brug for en støttende hånd i ryggen. Men det gør også en forskel mht. vores fælles oplevelse. Vi får lyst til at involvere os. Gensidig tillid øges. Indsatsen understøtter dermed vores sammenhængskraft og demokrati,” siger hun og tilføjer:

“I forhold til andre lande har vi allerede ret stor tillid til hinanden i Danmark, men vi er også påvirket af negative tendenser – fx i form af politisk polarisering og hadefuld debattone. Dem skal vi modarbejde med vores tillidsskabende fællesskaber. Som jeg ser det, er de lokale fællesskaber vores globale modstandskraft.”

Stærkere rammer for samfundet

Årsagen til TryghedsGruppens fokus på fællesskab og samarbejde skal findes i dens historie. Udgangspunktet er nemlig Københavns brand i 1728. Her nedbrændte omkring 1.600 af hovedstadens ca. 4.500 matrikler, og en femtedel af dens indbyggere blev hjemløse. Efterfølgende etablerede en gruppe borgere Kjøbenhavns Brandforsikring som fælles værn mod endnu en katastrofe. Den konstruktion blev med tiden til Danmarks største forsikringskoncern, Tryg Forsikring, som TryghedsGruppen i dag er moderkoncern for. Trods sit historiske ophav og fokus på medlemmernes individuelle tryghed er TryghedsGruppen også meget opmærksom på større tendenser i både ind- og udland. Det former dens strategi.

“Da vi senest opdaterede TrygFondens strategi, blev deltagelse i civilsamfund og demokrati skrevet ind som et af de mål, vi arbejder efter. Vi kalder det ‘Stærke rammer for tryghed’. Årsagen er, at det er fundamentet for vores tryghed – forstået som, at der er stærke demokratiske rammer omkring det samfund, vi alle er en del af,” siger hun.

Det var ikke noget tilfælde, at netop det emne blev fremhævet i den strategi, der blev søsat i 2022.

“Det var et år efter stormen på kongressen i USA. Det blev tydeligt, at der kom nye emner på bordet. Danmark er ikke USA. Alligevel stod det klart, at selvom meget er stærkt i det danske demokrati, bliver vi nødt til at værne om det. Det gælder også i tider, hvor det egentlig ser ud til at gå godt. Emnet er en del af vores DNA – men det var på tide at få det ind i den konkrete strategi,” siger hun.

Dialog kan få os ud af skyttegraven

Rie Odsbjerg Werner understreger, at hun anser det demokratiske fundament i Danmark som stærkt. Vores udgangspunkt er godt. Når det er sagt, ser hun bekymrende tendenser. Dem skal vi tage alvorligt.

“Vi kan fx se i TrygFondens tilbagevendende tryghedsmåling, at borgerne generelt har høj tillid til institutioner som Folketinget, domstole og politi. Det er godt. Der er dog en gruppe borgere, der føler sig uden for fællesskabet. De oplever, at deres stemmer ikke betyder noget for politikerne og beslutningstagerne. Det fænomen bliver vi nødt til at være nysgerrige på. Målet skal være at finde ud af, hvordan de får oplevelsen af at blive hørt,” siger hun.

Rie Odsbjerg Werner forklarer i forlængelse deraf, at TryghedsGruppen bevidst forsøger at kæde problemstillinger sammen med potentielle løsningsmodeller. Et eksempel på netop det var en folkehøring i 2024 med både borgere, eksperter og repræsentanter fra det offentlige. Emnet var kunstig intelligens (AI).

“Diskussionens udgangspunkt var: Er AI en styrke eller et problem? Det har mange en fasttømret holdning til. Det kan få en debat om emnet til at minde om en skyttegravskrig, men der er jo ofte en dobbelthed i den slags emner. Der er både potentiale og udfordringer. Høringen skulle belyse, hvad landets borgere går og tænker – og hvad vi kan lære af hinandens holdninger,” siger hun og fortsætter:

“Folkehøringen gik godt. Det interessante er, at vi spurgte ind til deltagernes holdninger før og efter. Det viste sig, at efter en hel weekend med dialog og diskussion konvergerede holdningerne ind mod midten. Ekstremerne blev mindre udprægede. Det viste, hvordan man via involvering kan understøtte den demokratiske samtale.”

Teknologi er både et problem og en løsning

Et andet område, som TryghedsGruppen har været med til at udforske, handler om sociale medier. Nærmere betegnet den hårde og hadske debattone, som mange oplever her.

I 2025 udgav TrygFonden i samarbejde med bureauet Analyse & Tal en rapport, der bundede i analyse af 73 millioner kommentarer specifikt på Facebook. Rapporten konkluderede, at gennemsnitligt hver 20. kommentar kan betegnes som hadfyldt, og at de ofte er relaterede til emner som køn, religion, handikap og lignende. Rie Odsbjerg Werner pointerer dog, at erfaringerne også er, at hadefuld debat kan modvirkes. Det viser andre erfaringer.

“Som opfølgning på undersøgelsen oplevede vi efterspørgsel på værktøjer, der kan moderere debat på sociale medier. Den slags eksisterer, og de virker. Vi har støttet en app, der hedder Edda Moderation – udviklet af Analyse & Tal og Nordic Safe Cities. Vores støtte gjorde bl.a., at den var gratis til rådighed for politikere under kommunalvalget sidste år. Erfaringerne er gode,” siger hun.

Den type teknologi kan i realtid overvåge debat på sociale medier og alarmere moderatorerne, når hadske kommentarer manifesterer sig. Den kan dermed filtrere en debat, så den forbliver ordentlig og på sporet. Derudover fremhæver Rie Odsbjerg Werner, at visse fællesskaber på sociale medier fungerer ekstremt godt i sig selv. Det kan være grupper, der er funderet i fx lokalsamfund eller specifikke interesser som strikkeopskrifter eller arkæologi, og som ofte modereres af nogle frivillige moderatorer. De digitale frivillige løfter en virkelig stor opgave på vegne af fællesskabet, samtidig med at grupperne har en selvjustits, der fungerer i praksis. Det felt har TryghedsGruppen også udforsket og støttet.

“Vi arrangerede fx en konference for de her digitale frivillige. Her kunne de dele erfaringer og lære om nye redskaber. Det har både en positiv værdi i sig selv og er med til at modvirke de negative tendenser. Det er vigtigt. Vi skal undersøge mulighederne og ikke blot give op – for de sociale medier og problemerne her forsvinder ikke af sig selv,” siger hun.

De er ikke nødvendigvis systemstormere

Rie Odsbjerg Werner advarer imod, at vi lader os blænde af negative konsekvenser af teknologi og andre tendenser. Hun advarer også imod, at vi opgiver de mennesker, der råber op og ytrer sig negativt. Hun henviser til en opløftende pointe i den såkaldte Fællesskabsmåling, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd står bag – og som TryghedsGruppen støtter sammen med Mary Fonden.

“Vi kan se, at den gruppe borgere, der føler sig uden for fællesskabet, er størrelsesmæssigt nogenlunde stabil. Den vokser ikke mærkbart. Samtidig kan vi se, at gruppen ikke nødvendigvis indeholder samme mennesker. Man kan rykke ind og ud af den. Borgere, der i perioder føler, de står uden for fællesskabet, kan altså komme tilbage – hvis de får en hjælpende hånd,” siger hun.

Det mener Rie Odsbjerg Werner er et opløftende perspektiv. Sprækker i samfundets sammenhængskraft er ikke nødvendigvis permanente. Forskellige tiltag kan skabe fornyet tillid mellem uenige samfundsgrupper og dermed understøtte dialog, sammenhængskraft i samfundet – og i sidste ende demokratiet. Ekstreme ytringer kan få os til at tro, at en stor gruppe i samfundet blot arbejder på at rive det hele ned. Ofte vil de i realiteten noget helt andet, vurderer Rie Odsbjerg Werner:

“Utilfredse og højtråbende mennesker har ikke nødvendigvis meldt sig helt ud. De er ikke bare blevet en flok systemstormere, vi ikke kan nå. De vil være involverede. De vil have et job. De vil have en stemme. Vi har alle et ansvar for at sikre, at de bliver hørt og mødt – så de kan blive en del af fællesskabet igen.”