“Den danske tillid er unikt høj – men bør ikke tages for givet”

Jordbærboder langs landevejene, uovervåget selvbetjeningssalg i bybilledet og sovende børn i barnevogne uden for caféer og butikker. Den slags hverdagsscener bliver ofte fremhævet som genkendelige udtryk for den sociale tillid og oplevede tryghed, der præger det danske samfund. De er en del af den danske selvforståelse.

Men den høje grad af social tillid er ikke kun en fortælling om, hvem vi er – den er også veldokumenteret. Forskning i mellemmenneskelig tillid – det, der i forskningslitteraturen betegnes som “generaliseret social tillid” – viser, at Danmark i nyere tid har placeret sig helt i toppen internationalt og ofte fremhæves som et af verdens mest tillidsfulde samfund i verden. Kun de andre nordiske lande, særligt Norge og Finland, kommer tæt på, siger Peter Thisted Dinesen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Netop fordi social tillid ofte forbindes med hverdagspraksisser og relationer mellem mennesker, bliver den undertiden beskrevet som en “blød” værdi. Men det bløde er ikke det samme som det uforpligtende – tværtimod er tilliden en oplevet forbundethed med hinanden og en deraf følgende følelse af forpligtelse. I praksis fungerer social tillid som en samfundsbærende ressource og en central forudsætning for, at det danske samfund hænger sammen, forklarer han:

“Generaliseret social tillid handler om, hvordan vi møder hinanden i hverdagen – den tillid, vi har til mennesker, vi ikke har en personlig relation til, og som vi ofte kun har begrænset viden om. En høj grad af social tillid indebærer ikke, at man ukritisk stoler på alle, men at man møder andre med en grundlæggende positiv forventning om, at de vil handle rimeligt og ikke forsøge at udnytte én. Tillid rummer altid en risiko – man kan blive snydt. Men hvis man aldrig stoler på nogen, mister man også gevinsterne ved samarbejde, fællesskab og den sammenhængskraft, der opstår, når mennesker tør stole på hinanden.”

Social tillid er befordrende for samarbejdsvillighed

Ifølge Peter Thisted Dinesen kommer danskernes høje grad af social tillid bl.a. til udtryk ved, at borgere oftere udviser samfundssind og handler uegennyttigt – netop fordi de forventer, at andre vil gøre det samme. Tillid skaber med andre ord en gensidig forpligtelse, der styrker viljen til at bidrage til fællesskabet.

“Tillid fungerer som en effektiv samarbejdsmekanisme, der gør det muligt at koordinere handlinger uden konstant kontrol og sanktioner. Når mennesker møder hinanden med en grundlæggende tillid, bliver de selv mere samarbejdsvillige,” siger han og peger på danskernes villighed til at lade sig vaccinere under COVID-19-pandemien som eksempel herpå.

“Folk lod sig ikke kun vaccinere for deres egen skyld, men også fordi de forventede, at andre også gjorde det. Det handlede i høj grad om en gensidig forventning om ansvarlighed.”

Når denne tillidsdisposition er bredt forankret i hele befolkningen, har det mærkbare konsekvenser for samfundets måde at fungere på. Beslutningsprocesser forenkles, samarbejde bliver lettere at etablere, og både økonomiske og sociale omkostninger reduceres. 

Samarbejde, der opstår frivilligt og er baseret på tillid, er ganske enkelt mindre ressourcekrævende end systemer, hvor mistillid og det heraf følgende behov for detaljeret regulering og kontrol fylder mere.

“Man kan godt fremtvinge samarbejde gennem kontrol og sanktioner, men det er langt dyrere. Hvis folk samarbejder af sig selv, er det mere effektivt – og det frigør ressourcer, der kan bruges mere produktivt,” forklarer han.

Et foranderligt fænomen – formet af flere samfundsforhold

Tillid er ikke en statisk størrelse, men et fænomen, der opbygges og vedligeholdes over tid. Det fremgår af både internationale og nationale spørgeskemaundersøgelser, hvor befolkningers tillidsniveau er blevet målt systematisk i løbet af de seneste godt 50 år, forklarer Peter Thisted Dinesen. Det gør det muligt at følge udviklingen på tværs af både lande og generationer. I Danmark har udviklingen været markant. I slutningen af 1970’erne svarede omkring 47 procent af danskerne bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de fleste mennesker kan stoles på. Siden 2010 har andelen ligget stabilt omkring 80 procent. nternationale sammenligninger viser samtidig, at tilliden ikke nødvendigvis bevæger sig i samme retning alle steder. I USA peger målinger fx på et betydeligt fald i den sociale tillid siden 1960’erne.

Ifølge Peter Thisted Dinesen spiller samfundsmæssige forhold som institutionel kvalitet, uddannelse og tryghed en afgørende rolle for niveauet af social tillid. I Danmark hænger den markante stigning i den sociale tillid tæt sammen med borgernes høje tillid til statslige institutioner. Disse institutioner sætter rammerne for vores interaktioner med andre mennesker. Hvis man ved, at andre kan misbruge institutionerne til at opnå fordele på ens bekostning, fx gennem bestikkelse, har man ingen grund til at stole på hverken institutionerne eller andre mennesker. Når man omvendt forventer, at myndigheder handler retfærdigt og kompetent, bliver det opfattet som mindre risikabelt at stole på mennesker, man ikke kender. Tilliden til institutionerne smitter med andre ord af på den tillid, vi møder hinanden med.

“Velfungerende institutioner er med til at opbygge en høj grad af social tillid mellem mennesker ved at gøre de fleste hverdagsinteraktioner positive. Positive erfaringer med andre mennesker aflejrer sig i et mere positivt syn på – en højere tillid til – andre mennesker generelt,” forklarer han.

I den forbindelse fremhæver han Danmarks placering blandt verdens mindst korrupte lande som en central del af forklaringen. Når institutioner som politi, domstole, sundhedsvæsen og uddannelsessystem opleves som ukorrupte og kompetente, bliver det mindre risikabelt at vise andre tillid.

Indvandring fylder ofte i den offentlige debat om social tillid og har en tendens til at blive fremhævet som en trussel mod sammenhængskraften. Forskningen tegner imidlertid et mere nuanceret billede. På den ene side peger studier på en negativ sammenhæng mellem lokal koncentration af indvandrere og majoritetsbefolkningens tillid, men effekten er relativt begrænset og skal ses i lyset af den udvikling, vi har set i den sociale tillid.

“Tilliden i Danmark er steget markant i samme periode, som andelen af indvandrere og efterkommere er vokset. Vi bør ikke negligere de negative effekter, men heller ikke tabe af syne, at andre faktorer betyder væsentligt mere, og at vi i Danmark ser de højeste tillidsniveauer, der nogensinde er målt. Samtidig viser både danske og europæiske undersøgelser, at indvandrere over tid i vid udstrækning overtager tillidsniveauet i det samfund, de lever i. Tillid udvikler sig med andre ord på baggrund af de erfaringer, mennesker gør sig i det samfund, de er en del af,” siger Peter Thisted Dinesen.

Ikke på vej mod tillidskollaps

Selv i en tid præget af geopolitisk uro, digital svindel og global usikkerhed er det slående, hvorledes den sociale tillid i Danmark fortsat er både høj og stabil. Ifølge Peter Thisted Dinesen er der heller ikke i data belæg for at tale om et forestående tillidskollaps.

“Jeg er hverken jubeloptimist eller pessimist – snarere forsigtigt optimistisk. Data giver ikke grundlag for at konkludere, at den generaliserede sociale tillid er på retur,” siger han.

Men netop fordi tillid kan opbygges og nedbrydes, kræver den vedvarende opmærksomhed.

“Når tilliden først begynder at forvitre, kan den være svær at genoprette. Det er netop derfor, den skal værnes om og ikke tages for givet.”

Et centralt spørgsmål er her, hvordan samfundet håndterer regelbrud. Ifølge Peter Thisted Dinesen behøver enkeltstående sager om korruption, bedrageri eller magtmisbrug ikke i sig selv at underminere den sociale tillid, så længe de opfattes som undtagelser fra reglen – og hvis de mødes med konsekvenser. Tilliden svækkes imidlertid, hvis regelbrud begynder at fremstå systematisk og ikke sanktioneres. Det er, når en større del af befolkningen får opfattelsen af, at man generelt kan slippe afsted med utillidsværdig adfærd, at advarselslamperne bør begynde at blinke.

Forskningen peger dermed på et centralt – og til tider kontroversielt – resultat: Velfungerende, upartiske og ikke-korrupte institutioner, der konsekvent sanktionerer dem, der snyder fællesskabet, kan faktisk være med til at styrke den sociale tillid. Kontrol er med andre ord ikke tillidens modsætning, men kan til gengæld understøtte den, når kontrollen opleves som legitim og effektiv. At Danmark i dag kan karakteriseres som et tillidsfuldt samfund, og at tillidsniveauet for blot få årtier siden var markant lavere, understreger netop, at høj social tillid ikke er naturgiven. Den kan opbygges. Og den kan tabes.