“Implementering af AI kræver strategisk forankring i hele organisationen”

Implementering af AI kan styrke virksomhedernes innovationskraft, effektivitet, konkurrenceevne og værdiskabelse. Men de største gevinster tilfalder ikke nødvendigvis de virksomheder, der har de mest avancerede teknologiske løsninger. De tilfalder snarere dem, der formår at gøre AI til en integreret del af deres forretning og bruge teknologien strategisk.

Det vurderer forperson for AI-kompetencerådet under Digital Dogme, Lilian Mogensen, der har mere end 25 års erfaring med digital forretningsudvikling, IT-strategi, implementering af IT-platforme samt effektivisering og udvikling af organisationer, kundeservice og HR. Ifølge hende ligger den afgørende forskel i ledelsens evne til at forstå AI’s potentiale og koble teknologien til virksomhedens forretningsmæssige mål. 

“Investering i og implementering af avanceret teknologi som AI bør ikke være et mål i sig selv, da man risikerer at implementere løsninger, blot fordi de findes. Og så ender teknologien med at styre forretningen, i stedet for at forretningen styrer teknologien. AI er et strategisk redskab, der – anvendt rigtigt og konkret – kan understøtte virksomhedens forretningsmæssige mål. Derfor er det helt afgørende, at topledelsen gør sig klart, hvad teknologien skal hjælpe med at løfte og formår at sætte en klar retning,” forklarer Lilian Mogensen.

Manglende retning begrænser værdiskabelsen med AI

Ifølge Digital Dogmes AI Impact Barometer fra 2025 oplever 55 procent af de adspurgte virksomheder, organisationer og medarbejdere, at manglende strategisk retning er den største barriere for udbredelsen af AI. Samtidig viser målingen, at hele 92 procent endnu ikke har en AI-kompetencestrategi. Det er ifølge Lilian Mogensen foruroligende, da tallene peger på, at mange organisationer fortsat mangler en systematisk tilgang til AI som kompetenceområde.

“Det er helt afgørende at have en AI-kompetencestrategi som en del af virksomhedens samlede kompetencestrategi og derefter kortlægge både de nuværende kompetencer og de fremtidige behov. Mange steder mangler den ramme stadig, og dermed også en fælles forståelse af, hvordan man arbejder med AI i forretningen,” siger Lilian Mogensen.

Hun understreger, at AI-arbejdet først bør forankres i direktionen og bestyrelseslokalet frem for i IT-afdelingen. Først når ledelsen har taget stilling til, hvilken rolle AI skal spille i forretningen, hvilke gevinster der skal realiseres, og hvilke forandringer det kræver, giver det mening at fokusere på konkrete teknologiske løsninger.

“Som ledelse er man nødt til at stille de rigtige spørgsmål først: Hvordan vil vi udvikle vores forretning med AI? Hvilke gevinster ønsker vi at opnå? Hvordan påvirker AI vores konkurrencekraft? Hvilke data, kompetencer og risici skal vi have styr på? AI er ikke bare en teknologi, der implementeres gennem IT-afdelingen. Det handler om strategisk ledelse og transformation,” siger Lilian Mogensen.

Hun advarer mod en fragmenteret udvikling, hvor AI-initiativer vokser nedefra i organisationen uden en fælles retning. Det skaber risiko for, at værdien bliver spredt og ufokuseret:

“Et centralt spørgsmål, som topledelsen bør stille sig selv, er, hvem der reelt driver AI-udviklingen i organisationen – er det teknologien, enkelte medarbejdere eller ledelsen? Når det i praksis er enkelte medarbejdere, der driver anvendelsen, risikerer man at overse store dele af organisationen og de områder, hvor teknologien kunne skabe langt større værdi. Samtidig mangler mange organisationer stadig at afklare, om investeringer i AI-kompetencer skal ses som et kortsigtet afkastkrav eller som en langsigtet opbygning af kapabiliteter.”

Det største potentiale i AI ligger ikke i at automatisere eksisterende arbejdsgange, men i at skabe et stærkere beslutningsgrundlag, udvikle nye løsninger og understøtte virksomhedernes strategiske udvikling. Det kræver imidlertid et datagrundlag, der kan bære ambitionerne. Ifølge Lilian Mogensen opdager mange virksomheder først sent i processen, at deres data er ustrukturerede, utilgængelige eller utilstrækkelige. Konsekvensen er, at AI ofte ender med at optimere enkelte processer frem for at skabe de gevinster, teknologien rummer. “Hvis du virkelig vil have glæde af AI, skal du have styr på dine data. Ellers bliver AI blot et lag oven på eksisterende processer i stedet for en reel transformation.”

Krav om kompetenceudvikling

AI repræsenterer en omfattende forandringsproces, der grundlæggende ændrer måden, vi arbejder på. Derfor er der ifølge Lilian Mogensen behov for, at virksomhederne udvikler et fælles sprog for kompetencer og kobler opkvalificering tæt til konkrete arbejdsopgaver. Det giver medarbejderne et tydeligt udgangspunkt for at omsætte teknologien til praksis. 

“AI’s største udfordring er typisk ikke teknologien, men medarbejdernes frygt for ikke at kunne følge med. Den bekymring forstærkes, når debatten i høj grad handler om nedskæringer og job, der forsvinder. I stedet bør vi tale om, at arbejdsopgaver generelt vil ændre sig, og at det derfor ikke længere er tilstrækkeligt alene at mestre sit fag. Medarbejderne må løbende forny deres kompetencer – uanset om de er nyuddannede eller erfarne specialister. Ingen kan længere regne med, at deres faglighed er tilstrækkelig igennem et helt arbejdsliv. Livslang læring er afgørende,” forklarer Lilian Mogensen. 

Hun peger på, at teknologiske skift historisk sjældent har fjernet hele professioner, men snarere flyttet arbejdsopgaver op i værdikæden. Med AI bliver udviklingen blot mere udtalt, fordi akademiske job i stigende grad også påvirkes. Det stiller nye krav til både uddannelsessystemet og virksomhederne. Derfor bliver kompetenceudvikling i højere grad en kontinuerlig ledelsesopgave, der skal foregå fleksibelt og tæt på de enkelte medarbejderes hverdag.

“Man skal gøre op med tanken om, at kompetenceudvikling kan klares i forbindelse med en årlig MUS-samtale eller et to-timers seminar. Forandringen skal forankres i den daglige praksis, ellers skaber den ikke reel effekt. Flere virksomheder arbejder allerede med mere fleksible læringsformer, hvor medarbejderne kan udvikle deres AI-kompetencer i praksis. Det gælder eksempelvis AI-caféer, hvor nye værktøjer afprøves og diskuteres, samt pilotprojekter, der kobles direkte til konkrete forretningsområder og kompetenceudvikling,” fortæller Lilian Mogensen.

Samtidig understreger hun, at det er en ledelsesopgave at sikre lige adgang til AI, da medarbejderne møder teknologien med meget forskellige forudsætninger:

“Undersøgelser har vist, at kvinder er mindre tilbøjelige til at bruge AI end mænd i samme faggruppe – også selv om de er lige optimistiske omkring teknologiens potentiale. Erfarne medarbejdere kan opleve AI som en trussel mod deres faglighed, mens yngre medarbejdere ofte er mere eksperimenterende. Og medarbejdere med teknologisk baggrund er generelt hurtigere til at tage teknologien i brug end andre grupper. Der er derfor mange forskellige dynamikker i spil, når vi taler om lige adgang til – og udbytte af – AI.”

Dømmekraft er centralt

For virksomhederne har det altid været en central ledelsesopgave at balancere effektivitet og innovation med ansvar, kvalitet og forståelse for kontekst. AI forstærker blot denne balance og gør den endnu mere afgørende, fortæller Lilian Mogensen. Hun peger derfor på, at evnen til at kombinere teknologiske muligheder med menneskelig dømmekraft bliver et centralt konkurrenceparameter de kommende år.

“Når AI har potentiale til at overtage flere rutineprægede opgaver, flyttes fokus til de beslutninger, hvor mennesker fortsat er afgørende. Det stiller nye krav til både ledere og medarbejdere, der i højere grad skal kunne vurdere, forstå sammenhænge og tage ansvarlige beslutninger i samspil med teknologien. Med AI bliver menneskets rolle i højere grad at være human in the loop – altså den, der kvalitetssikrer, vurderer, træffer beslutninger og skaber retning. AI kan hallucinere, og derfor bliver menneskelige kompetencer som kritisk tænkning, dømmekraft og relationel forståelse ikke mindre vigtige, men tværtimod endnu mere afgørende,” udtaler Lilian Mogensen.

Hun påpeger afslutningsvist, at det i høj grad er et ledelsesspørgsmål, hvor organisationerne må tage aktivt stilling til, hvor langt automatiseringen skal gå, og hvor menneskelig kontakt fortsat skal være bærende – både i mødet med kunder og internt i organisationen. 

“Det er ikke, fordi mennesker skal kontrollere teknologien af princip, men fordi dømmekraft er det, der skaber kvalitet. Det er den, der afgør, om en rapport er fagligt solid, om et svar til en kunde er rigtigt, og om en beslutning er ansvarlig. Og derfor risikerer virksomheder, der alene jagter produktivitetsgevinster, at overse deres vigtigste konkurrenceparameter. Det bliver ikke AI, der differentierer virksomhederne – det bliver de ledelsesmæssige beslutninger. Og her kan vi lære meget af hinanden. Derfor er vi i AI-kompetencepagten nu mere end 70 virksomheder, offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner, der samarbejder og deler erfaringer om, hvordan vi får mest værdi ud af AI, og hvilke kompetencer der er brug for.”