“Oplysning, udsyn og fantasi binder os sammen”

Et levedygtigt fællesskab styrkes gennem åbenhed over for omverdenen og en vedvarende vilje til at lade sit verdensbillede blive udfordret, forhandlet og fornyet, selvsagt uden at sætte grundlæggende værdier over styr. Det er også ved sammenligning med noget andet, man finder ud af, hvad der er prisværdigt i ens eget miljø. Sådan lyder budskabet fra adm. direktør i Gyldendal-koncernen, Hanne Salomonsen, der desuden er udnævnt som bestyrelsesformand for TV2 med tiltrædelse i april 2026. 

Et kosmopolitisk udsyn, kalder hun det. Hvor man både værner om det danske og lader impulser udefra kvalificere fællesskabet. Hun fremhæver det danske sprog som et eksempel på, at det lønner sig at besidde en danskhed, der ikke lukker sig om sig selv: “Vi, der elsker det danske sprog og har det som modersmål, bruger det til at udtrykke os utvungent og nuanceret. Og hvor ville det danske vokabular være uden udefrakommende påvirkning, dvs. uden græsk og latin, fransk og tysk, og ja, engelsk og amerikansk? Vi kan sagtens bevare det særegent danske, samtidig med at vi bliver beriget af impulser udefra. Det danske sprog har vist, at det har resiliens over for påvirkning udefra, ja, det er faktisk blevet beriget heraf.”

Dialog og indlevelsesevne

Åbenhed er med andre ord en central forudsætning for kulturel sammenhængskraft. Ligesom sproget bevares og styrkes, når det udsættes for nye påvirkninger, afhænger et fællesskabs styrke af vores evne til at lade os udfordre af andre perspektiver. Og netop derfor mener Hanne Salomonsen, at et samfund fungerer bedre, når mennesker er villige til at lære af hinanden og tage imod input, der kan kvalificere og udvikle os – men i lige så høj grad blive mindet om det værdifulde ved det, man er rundet af.

“Kulturel sammenhængskraft – forstået som det at være en borger i et samfund, hvor alle tager ansvar – er til en vis grad betinget af, at man orienterer sig mod omverdenen. At man gør en indsats for at lære andet og andre at kende. Det fremmede, om man vil. Det giver, ville visse filosoffer sige, en bedre dømmekraft og færre fordomme, at man kender til andre perspektiver, forhold eller synspunkter end ens eget. Og jo bedre dømmekraft vi har, desto bedre bliver samfundet, vil jeg vove at påstå.”

Det kræver fantasi og indlevelsesevne at forestille sig, hvordan det er at være et andet sted end ens eget. Her ser Hanne Salomonsen litteraturen som et rum for fordybelse, hvor fantasien stimuleres, og indlevelsesevnen udvikles. 

“Når vi læser i en bog, kan vi ikke bare scrolle videre; vi må selv skabe billederne og forholde os aktivt til det, vi møder. I litteraturen konfronteres vi med erfaringer, der ikke er vores egne. Læsning skærper vores blik for kompleksitet og minder os om, at verden sjældent er entydig,” siger Hanne Salomonsen.

At kunne forskyde sit eget perspektiv og midlertidigt se verden fra en andens position er en forudsætning for, at mennesker med forskellige udgangspunkter kan mødes og tale sammen på fornuftig vis. Denne tilgang har ifølge Hanne Salomonsen vist sig særdeles effektiv, når samfundet skal finde fælles løsninger. Den, der har sat sig ind i forskellige positioner, udvikler samtidig evnen til at forstå en modpart, forklarer hun – og illustrerer sin pointe med henvisning til den såkaldt danske model, hvor løn- og arbejdsvilkår forhandles og reguleres mellem arbejdsmarkedets parter.

“Den danske model, eller den nordiske model, som vi kender det fra arbejdsmarkedet, står for mig som et smukt eksempel på, hvordan vi kan etablere relationer mellem parter, der i udgangspunktet har modsatrettede interesser. På en baggrund af tiltro til og oplysning om hinandens forhold kan man forhandle sig frem til salomoniske løsninger, hvor flest muligt føler sig tilgodeset og hørt.”

Centrale institutioner

Litteraturen er med til at stimulere vores indlevelsesevne og dermed vores fællesskabsfølelse; at vi er sammen i det her, forklarer hun. I tråd hermed ser hun folkeskolen og folkebibliotekerne som centrale samfundsbærende institutioner.

“Evnen til at kunne overskue og orientere sig i verden opstår ideelt set ved at gå i skole og lære noget om verden dér eller ved at læse bøger, både skøn- og faglitteratur, og få nye vinkler på livet og samfundet. Jeg ser her folkeskolen og også folkebibliotekerne som et afgørende led i den lim, der binder danskerne sammen. Det er institutioner, som hele den danske befolkning har fri adgang til. Skolegang er obligatorisk, og man er sammen på tværs af sociale kår og indkomstniveauer. Det er vigtigt, at vi passer på dem,” siger hun og påpeger, at den faldende læsefærdighed blandt børn og unge derfor vækker bekymring.

“Når man ved, at evnen til at læse bibringer kvaliteter som fordybelse og kritisk tænkning, er det naturligvis et problem, at børn og unge bliver dårligere til at læse. Heldigvis synes den erkendelse også at være sket på Christiansborg, og det er positivt, at forudsætningen for flere og bedre læsende danskere støttes fra politisk hold. Det vil utvivlsomt styrke børn og unges læsning, at bibliotekerne på uddannelsesinstitutionerne igen fyldes op med bøger. Det skal selvsagt følges af en indsats på skolen i, hvordan man underviser i læsning. Flere skoler er gået foran med gode eksempler på læsebånd og andre tiltag, der fremmer koncentration og læsefærdigheder. Det skal vi have endnu mere af."

Fordybelse udfordres af algoritmens motorvej

I den digitale offentlighed, hvor algoritmer gør det let at søge mod dem, der ligner os selv, og hvor friktionen kan fravælges, ser Hanne Salomonsen en betydelig risiko for, at den kritiske og kreative tænkning svækkes, og evnen til at forstå andre perspektiver derfor gradvist risikerer at forsvinde.

“I en tid, hvor den digitale verden i stigende grad oversvømmes af AI-genereret indhold, er jeg overbevist om, at udviklingen gør det endnu vigtigere, at vi har en oplyst befolkning, der evner at tænke kritisk og selvstændigt,” siger Hanne Salomonsen.

Hun ser en mulig løsning i, at indhold, der ikke har været gennem menneskehænder, markeres, men erkender, at en sådan ordning kan være svær at føre ud i praksis, da der kan være forskellige grader af teknologisk involvering i alt, hvad et menneske eller en institution frembringer af indhold.

“Vi må som samfund følge denne udvikling hen over de næste år og se, hvilke former for regulering der fremmer tilliden, kompetenceudviklingen og ikke mindst åndeligheden,” lyder vurderingen fra Hanne Salomonsen.

Hun understreger, at det ligger Gyldendal meget på sinde at kvalitetssikre indholdet i deres udgivelser, så de kan bidrage til netop den troværdige og facetterede oplysning, samfundet har brug for.

“I modsætning til techgiganter, som groft sagt er ligeglade med, hvad indholdet er, så længe forbrugeren kigger på det, så har publicistiske institutioner en forpligtelse til at udkomme med kvalitetsindhold. Vi etablerede brands skal i en verden med fake news mere end nogensinde levere varen. Og så må vi håbe og tro på, at forbrugeren i det lange løb vil foretrække (at betale for) information, der er førsterangs.”

I lyset af den teknologiske udvikling pointerer Hanne Salomonsen afslutningsvis, at evnen til at læse og sætte sig ind i forskellige fagligheder i høj grad er noget, der skal trænes – og er en kompetence, vi ikke må sætte over styr.

“Vi skal naturligvis benytte teknologi i en uddannelsesmæssig sammenhæng, men på en måde, der fremmer – og ikke hæmmer – læringen. Hvis danskerne har et dannelsesniveau og et uddannelsessystem, der fremmer kritisk og kreativ tænkning, er vi godt stillet. Det kræver fordybelse, og at der findes rum, fx i ens eget indre, hvor man så at sige kan dyrke den frie tanke uden at være styret af algoritmer. Forestillede man sig et Danmark, hvor det kulturelle og dannelsesmæssige højdepunkt var at spille Candy Crush på sin telefon eller doomscrolle, så var der måske ikke så meget Danmark tilbage. Vel at mærke, hvis vi gerne vil have et Danmark, hvor vi kan tænke selv og omsætte idéerne til handling – og derved i sidste ende opfinde løsninger til de forskellige udfordringer, der er i verden, lokalt og globalt. Heldigvis er innovationskraften ikke forsvundet endnu, men vi skal hele tiden være opmærksomme på, at den ikke kommer af sig selv i et lille land med stor påvirkning udefra. Her spiller skolen og uddannelsessystemet en stor rolle.”

“Vi skal dyrke den frie tanke. Det er den, der gør os i stand til at være ansvarlige, kritisk tænkende borgere – og det er dét, der binder os sammen. Og så skal der være samfundsmæssige vilkår, der understøtter agilitet, at vi har mulighed for at handle os ud af problemerne.”