“Supercomputeren Gefion skal sikre dansk ejerskab af fremtidens AI”

Danske forskere, iværksættere og erhvervsliv har et teknologisk es i ærmet, som de færreste nationer kan bryste sig af. Det er adgang til en supercomputer, der er bygget til at udforske og udvikle præcis den teknologi, der lige nu breder sig over verden i lyntempo: AI. 

Danish Centre for AI Innovation (DCAI) har ansvaret for driften og den fortsatte udvikling af supercomputeren, der har fået navnet Gefion. Forpersonen i DCAI’s bestyrelse er Nana Bule, der har et kvart århundredes erfaring fra den internationale teknologisektor med i bagagen. 

Hun forklarer, at et af de overordnede formål med Gefions eksistens er, at hverken universiteter, det offentlige eller erhvervslivet skal føle sig tvunget til at bruge udenlandsk teknologi til at udvikle AI-løsninger. Gefion er simpelthen et førsteklasses dansk alternativ, der skal sikre dansk ejerskab til den teknologi, der i fremtiden kan gå hen og blive et afgørende konkurrenceparameter for store dele af erhvervslivet. 

“Visionen er at være en katalysator for AI-innovationen i Danmark. Vi skal bl.a. hjælpe nye virksomheder, hvor AI spiller en stor rolle i udviklingen af produkt og forretningsmodel. Vi skal også hjælpe de store virksomheder, der har enorme datamængder, der både kan udgøre fundamentet for at optimere deres kerneforretning og skabe nye løsninger. Gefion skal sikre, at vi kan udvikle og forankre den nye teknologi herhjemme,” siger hun. 

DCAI’s supercomputer har været i drift siden oktober 2024. Sideløbende er interessen for AI eksploderet. Mange virksomheder har allerede taget sprogmodeller i brug. Det gælder fx de AI-modeller, som ligger bag løsninger som ChatGPT, Claude og lignende. Nana Bule oplever dog, at mange virksomheder nu er klar til at tage næste skridt:

“Specielt det sidste halve år er der virkelig sket noget herhjemme. Det er min klare fornemmelse. Det virker, som om mange virksomheder, der tidligere blot brugte AI til optimering af hverdagsprocesser, nu i stigende grad tænker AI-teknologien helt ind i hjertet af virksomheden. Ind i deres kerneprocesser. Det er spændende at se, for det er her, de helt store gevinster potentielt ligger.” 

Supercomputer i verdensklasse

Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har finansieret DCAI og Gefion. De investerede fra start henholdsvis 600 og 100 mio. kr. i udviklingen af supercomputeren i samarbejde med bl.a. mikrochip-producenten NVIDIA, der har leveret de 1.528 grafikchips (GPU’er), der er kernen i maskinen. 

Det faktum, at Gefion netop er bygget på GPU’er, afslører, hvad supercomputerens hovedformål er. Det er samme type mikrochips, der driver den fremadstormende AI-teknologi – deriblandt de sprogmodeller, der er den mest kendte version af teknologien, og som fx kan assistere med at skrive tekster og lignende. Gefions styrke er bl.a., at man kan træne store, komplicerede AI-modeller med den. Det er der efterspørgsel efter. 

“Der er et stort behov i både erhvervslivet, på forskningsområder og i det offentlige for at træne specialiserede modeller. Det kan fx være modeller af vejret, af hjernen – eller af verdens logistik. Gefion kan samtidig køre generiske sprogmodeller, så man kan bygge oven på dem. Den er særlig velegnet til træning af modeller, men kan også anvende AI-løsninger. Det er en supercomputer i verdensklasse, der er meget alsidig i sin brug,” siger hun. 

Det er netop den alsidighed, som Nana Bule ser blive foldet ud lige nu. Den indledende drift af Gefion var universitets- og forskningstung, men med tiden er andre typer brugere begyndt at fylde mere. Deriblandt teknologi-scaleups og større virksomheder. Det offentlige er også kommet i gang med at benytte den. 

Visioner med stort potentiale

DCAI’s rolle er selve driften af Gefion, men organisationen spiller også en stor rolle i at assistere og rådgive de aktører, der ønsker at benytte den. Det inkluderer de virksomheder, der kører projekter på supercomputeren. 

I den forbindelse anbefaler Nana Bule, at erhvervslivet skal huske at være ambitiøst. I hendes optik er det de virksomheder, der tænker strategisk om udviklingen og implementeringen af AI, der har potentiale for de største gevinster. De skal tænke ud over de generiske sprogmodeller og standard AI-løsninger, der er integreret i enterprise-software. De skal tænke AI helt ind i deres virksomheders kernedrift som en løftestang for effektivitet og innovation, lyder hendes råd. Det ser hun heldigvis allerede ske – endda i en vifte af brancher. 

“Naturligt nok har vi fra start haft interesse fra medicinalbranchen. Bl.a. i form af LEO Pharma og Novo Nordisk. De har AI som en del af kernen i deres forretning. Det er meget positivt at opleve, at også en virksomhed som DSV så aktivt melder ud, at den satser på AI til at optimere driften. Man fortæller offentligt, at man tror, at en stor del af den fremtidige konkurrencefordel skal komme fra teknologien,” siger hun og tilføjer: 

“Et andet eksempel med en visionær AI-strategi kommer fra Nordea. Her har man sat klare mål for AI, bl.a. at man forventer, at 80 pct. af behandlingen af lån skal automatiseres. Pointen er, at virksomhederne begynder at se, hvordan teknologien vil ændre en stor del af deres kerneforretning. Det er her, at det hele bliver rigtig spændende. Det er her, vi taler om grundlæggende konkurrencefordele via AI.”

Scaleups viser vejen

Nana Bule understreger samtidig, at der er endnu en forklaring på, at danske virksomheder ser med stigende interesse på at benytte Gefion. Alternativet ville nemlig være, at de i stedet købte tid på udenlandske supercomputere. Det kan rejse spørgsmål om datasikkerhed. Uanset om den bekymring er reel, bliver den i højere og højere grad taget alvorligt. De data, der ligger til grund for udviklingen af AI-modeller, vil ofte udgøre noget nær virksomhedernes allerhelligste. 

Selvom Nana Bule generelt ser positive takter med hensyn til virksomhedernes interesse for og brug af AI, er der alligevel et problemfelt, hun ser på med bekymring. Det er, om den store underskov af danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) også kommer med på AI-vognen. SMV’erne kommer måske ikke til at banke på døren til DCAI og Gefion i stort omfang. Nogle kunne sikkert have gavn af det, men problemet handler i hendes optik nærmere om, at SMV’erne ofte kun får kradset lidt i overfladen af teknologien og måske høster de nemme gevinster fra generiske sprogmodeller som ChatGPT og Claude. Men det, mener hun, er ikke nok i en international sammenhæng, hvor hun oplever, at selv mindre virksomheder er mere ambitiøse med AI. 

“Vi bør som samfund have fokus på SMV’ernes fremtidige konkurrenceevne. Alt afhængigt af den industri, de er i, skal de også se sig over skulderen efter potentielt nye konkurrenter. De bliver også nødt til at tænke AI mere strategisk og arbejde med at få det ind i kernen af virksomheden. Det er ikke et spørgsmål om manglende vilje, men om manglende viden og ressourcer. Det er derfor, jeg mener, at det er en opgave, vi som samfund skal forsøge at bidrage til. Vi skal huske at italesætte, hvor stor en omvæltning AI kan gå hen og blive. Det kan sammenlignes med de forandringer og muligheder, som internettet eller mobiltelefonen skabte,” siger hun. 

Nana Bules klare opfordring til SMV’erne er, at de ikke må lurepasse på teknologien. Det kan blive dyrt for det segment af erhvervslivet. Når det er sagt, ser hun gode takter andetsteds. De teknologibaserede vækstvirksomheder, der er kendt som scaleups, har i stort omfang fået øjnene op for AI. Ofte har de allerede et element af AI i deres kernekoncept. Det kan på sigt blive meget værdifuldt, vurderer hun: 

“Vi har vækstvirksomheder herhjemme, der baserer forretningen på AI. De udfordrer modigt de største aktører i verden ved ikke blot at udvikle applikationer på toppen af de udenlandske AI-modeller, men ved i stigende grad at udvikle deres helt egne modeller. De vil derfor eje en stor del af logikken bag deres løsning – og ikke bare købe teknologien i udlandet. Det er både spændende og vigtigt. Det er dér, vi skal hen.”