“Vi har et stærkt demokrati, men også udfordringer, vi må tage alvorligt”

Michael Bang Petersen er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0 – en tilstandsrapport om demokratiet i Danmark, bestilt af Folketinget. Et omfattende projekt, der dykker langt ned i demokratiets maskinrum og frem mod 2028 skal belyse tilstanden af demokratiet i Danmark. 

CXO Magasinet har talt med ham om demokratiets tilstand og betydningen for sammenhængskraften i Danmark.

“Behovet for at undersøge demokratiet og diskutere, hvordan det kan styrkes, er mere presserende, end jeg havde forestillet mig, da vi gik i gang med Magtudredningen. Vi skal tage udfordringerne alvorligt og kan ikke tage det danske demokrati for givet. Hvis det skal være levedygtigt og robust i det 21. århundredes samfund, er det nødvendigt, at borgere og beslutningstagere sikrer, at de demokratiske kerneopgaver løses med nye midler, som fx i højere grad at inddrage borgerne i de politiske processer,” siger Michael Bang Petersen, der også ser eksempler på dette bl.a. i de danske kommuner.

Noget af det mest opsigtsvækkende, som de foreløbige undersøgelser indtil videre har afsløret, er, hvordan lovgivningsprocessen har ændret sig. 

“Folketingspolitikerne bruger i dag mindre tid på lovgivningsarbejde, på trods af at lovteksterne bliver længere. Og næsten 70 procent af embedsfolkene i centraladministrationen siger, at tempoet i hele lovgivningsprocessen er så højt, at det går ud over den faglige kvalitet,” siger han.

Samtidig har det politiske system over en lang årrække vist sig at have sværere ved at løse strukturelle udfordringer, som har det med at blive skubbet fremad på tværs af skiftende regeringer. 

“Der er kommet en kompleksitet i reguleringen af samfundet, selv om problemerne ikke nødvendigvis er blevet mere komplekse,” siger Michael Bang Petersen, der understreger, at man i historisk perspektiv har løst store strukturelle udfordringer som fx børnedødelighed, opbygningen af velfærdsstater og skabelse af en international retsorden. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den faglige kvalitet i beslutninger omkring veldokumenterede, strukturelle udfordringer kan styrkes, fx med uafhængige institutioner i stil med Nationalbanken eller ekspertråd som Klimarådet og Vismandsrådet. 

”Måske skal man have flere af den slags faglige organer for at styrke den faglige kvalitet. For embedsværket er jo spændt ud mellem to hensyn – faglighed og lydhørhed. De skal være lydhøre over for ministeren, fordi det er ministeren, der udgør det demokratiske element i forvaltningsapparatet.”

Verdensmestre i tillid

Michael Bang Petersen ser positive elementer i demokratiets tilstand og i, at sammenhængskraften fortsat er høj, men han understreger, at der er elementer, der skal tages alvorligt.

”Når man undersøger sammenhængskraft i forskningen, ser man ofte på graden af tillid mellem borgerne og tilliden til de politiske systemer i landet. Dér står vi i Danmark heldigvis stadig godt. Vi er populært sagt verdensmestre i tillid. Men der er nogle mindre grupper i samfundet, som har fået meget mindre tillid til politikerne. Og når vi i vores undersøgelser spørger folk, hvad der er den største udfordring for demokratiet, svarer 35 procent, at det er den måde, politikerne agerer på. Så der er kommet elementer af politikerlede i samfundet,” siger Michael Bang Petersen.

Det skal man tage alvorligt, understreger han, og Danmark kan også blive påvirket af udviklingen rundt om i verden, hvor demokratiet er udfordret – både i nyere demokratier som Ungarn og nu også i et af verdens ældste demokratier, USA.

”Lederen af et af verdens største forskningsprojekter om demokratiets globale tilstand, V-Dem, sagde i 2025, at hvis tingene fortsatte sådan i USA, så regnede han ikke med, at de ville karakterisere USA som et demokrati,” siger Michael Bang Petersen.

Ifølge Michael Bang Petersen er den grundlæggende styrke i Danmarks sammenhængskraft dog fortsat tilliden mellem borgerne, som har vist sig holdbar trods adskillige stresstests i det 21. århundrede – fra finanskrisen i 2008 til pandemi, krig i Ukraine og energikrise. Tilliden viste sin betydning senest under COVID-19-pandemien.

”Tidsskriftet The Lancet brugte Danmark som case-studie og konkluderede, at der ville have været 40 procent færre smittede på verdensplan, hvis alle befolkninger havde stolet lige så meget på hinanden, som vi gør i Danmark,” siger Michael Bang Petersen.

Samfundet er mindre fælles

Men Danmark er under forandring, og det kræver opmærksomhed. Blandt andet er den økonomiske ulighed steget, og danskernes geografiske tilhørsforhold ser også ud til at spille en større rolle for tilliden.

”Undersøgelser viser nu, at det betyder noget, om man bor i et landområde eller et byområde, og hvordan man ser på hinanden. Der er ved at opstå flere forskellige virkeligheder.”

Generelt er uligheden mellem land og by blevet større. De unge og personer med længere uddannelser søger mod de store byer, og boligmarkedet er i sig selv en ’ulighedsgenerator’. Som eksempel er huspriserne i Skive steget 24 pct. siden 2000, mens stigningen i København er over 300 pct. Flere steder er priserne slet ikke steget. De store byer tilbyder også ofte bedre adgang til sundhedsydelser, uddannelsesinstitutioner og kultur, mens landdistrikter oplever færre offentlige investeringer og faldende serviceniveau, som det påpeges i ’Magt i et forandret Danmark’ – en af de foreløbig tre bøger udgivet af Magtudredningen 2.0.

Den direkte politiske deltagelse i befolkningen har også ændret sig betydeligt. 

”I 60’erne var over 30 procent af befolkningen medlem af et politisk parti – i dag er det kun lidt over to procent. Den måde, folk deltager politisk på i dag, er ofte mere enkeltsagsorienteret. Man ønsker ikke nødvendigvis at stå på mål for et samlet partiprogram.”

Det er problematisk, forklarer Michael Bang Petersen, for det betyder blandt andet, at der er stadig færre enkeltpersoner, der ender med indflydelse på demokratiet. Forbindelsen fra folket til det politiske system bliver svækket og gør, at flere ikke føler sig særlig godt repræsenteret i politik. 

Flere informationskilder

Tidligere havde vi få, fælles informationskilder. I dag er billedet langt mere fragmenteret ”Public service-medierne står stadig stærkt, men målt i sete minutter kan man kalde YouTube den største tv-kanal i Danmark. Her får vi serveret det, der interesserer os. Mange – især unge – får deres nyheder via sociale medier. Det betyder, at vi ikke længere får de samme informationer,” siger Michael Bang Petersen.

Heri ligger et paradoks. Adgangen til information fra hele verden har aldrig været større, men det er blevet lettere at vælge samfundsinformation til og fra.

“Man kan få al den information, man vil. Men det er et personligt valg. Med streamingtjenester og sociale medier kan man også tilrettelægge et underholdningsforbrug, der styrer én helt uden om nyheder.”

Mediemagten er dermed flyttet. Hvor adgangen til den offentlige debat tidligere var begrænset af dyre produktionsapparater, og hvor chefredaktørerne sad på magten, kan alle i dag udkomme. 

“Det betyder, at vi får stemmer frem, som vi ikke hørte før – fx eksperter, kunstnere, men også højtråbende, systemkritiske stemmer. Systemkritik kan være en enorm styrke, så længe fakta er det centrale udgangspunkt,” påpeger Michael Bang Petersen.

Men med digitaliseringen har vi afgivet en vigtig del af rammen for den offentlige samtale til tech-giganterne, der drives af kommercielle interesser, forklarer han. Den traditionelle danske mediebranche har mistet indflydelse og er økonomisk presset. Det er problematisk for demokratiet, idet mediebranchen er en central producent af information om samfundet og politik af høj kvalitet. Kendskabet til samfundsudviklingen bliver mindre, og vi har mindre fælles viden om udfordringerne.

Indvandring, uddannelse og omfordeling

Indvandring er også en af de faktorer, der kan have indflydelse på samhørigheden i et samfund.

“Etnisk homogenitet er et af kendetegnene ved samfund med høj sammenhængskraft. Det er nemmere at skabe tillid i et samfund, hvor man har et fælles kulturelt ophav. Men det har globaliseringen ændret.”

Ifølge Danmarks Statistik udgør indvandrere og efterkommere i dag 16,3 procent af befolkningen, heraf 59 procent fra ikke-vestlige lande. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning peger på, at andelen i 2070 vil være vokset til 23 pct.

En vigtig understøttende faktor for sammenhængskraften er Danmarks gratis uddannelse og omfordelingsmodellen, der sikrer social mobilitet.

“Hvis man har prøvet at tage en bus i USA, møder man mennesker, som det er svært at genkende sig selv i, fordi de lever i ekstrem fattigdom. Omfordeling kan sikre, at man – uanset hvem man møder – kan genkende noget af sig selv i andre, fordi grundlæggende livsvilkår er mere ens.”

Netop omfordelingsmodellen er en væsentlig forklaring på de velfungerende nordiske velfærdssamfund, der både er kendetegnet af høj velstand og høj tillid.

“De nordiske velfærdsstaters genialitet er, at man tager fra alle og giver til alle. Det betyder, at også de rige oplever at få noget for pengene – uddannelse, sundhedsvæsen og andre fælles goder. Det skaber en vis krævementalitet, men det skaber også noget af sammenhængskraften, fordi alle får noget ud af det.”

Globaliseringen udfordrer dog modellen. Kapital kan flyttes, og det kan virksomheder også. “Risikoen for kapitalflugt og flytning af virksomheder er en central grund til, at man ikke kan sikre samme omfordeling som tidligere,” pointerer Michael Bang Petersen.

Når man taler om globalisering, kommer man ikke uden om EU. En væsentlig del af magten er flyttet til Bruxelles, og det har både fordele og ulemper.

“Borgerne oplever en større afstand til det politiske niveau. Men baggrunden er, at Danmark overdrager noget magt til EU i håb om at få mere handlekraft internationalt. I en verden, hvor rå magt fylder mere, er det afgørende at stå sammen – også selv om man giver køb på noget suverænitet,” siger Michael Bang Petersen.