“Viden og innovation skal binde os sammen som samfund”

Danmark hviler på et unikt fundament af tillid og stærke fællesskaber, som historisk har gjort vores samfund til et af verdens mest stabile. Men i en verden præget af hastige forandringer og globale forskydninger er det afgørende, at vi aktivt værner om de bånd, der binder os sammen. Sådan lyder det fra Mads Krogsgaard Thomsen, CEO, Novo Nordisk Fonden. Skal vi bevare oplevelsen af at være på ‘samme hold’ og modvirke tendenser til ulighed og polarisering, kræver det en vedvarende indsats. Hvis både Danmark og Europa skal stå stærkt i fremtiden, forudsætter det, ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, en høj samfundsmæssig legitimitet og en dyb tillid mellem borgerne og de bærende institutioner. I dette lys ser han viden, vækst og evnen til at skabe fælles løsninger på tværs af samfundet som redskaber til at sikre robusthed og sammenhængskraft.

Novo Nordisk Fonden spiller som Danmarks største erhvervsdrivende fond en betydelig rolle i at sikre netop dette.

“Vi skal skabe et samfund, hvor viden og innovation ikke blot driver vækst, men også fungerer som den lim, der binder os sammen og gør os robuste over for fremtidens udfordringer,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk Fondens hovedindsatser er samlet omkring temaerne: bæredygtighed, sundhed og life science, og ifølge Mads Krogsgaard Thomsen sætter man ind dér, hvor man vurderer, at behovet er størst. Når vi spørger til nogle af fondens vigtige indsatser i direkte relation til at styrke sammenhængskraften i samfundet, fremhæver han særligt sundhedsområdet. Her fokuserer fonden sine donationer og investeringer på at reducere ulighed i sundhed og skabe lige adgang til behandling og forebyggelse. 

“Hvis sundhed afhænger af, hvor du bor, eller hvad du har råd til, så får vi et A- og et B-hold. Hvis ikke alle har samme adgang til behandling og forebyggelse, så har vi et problem. Sundhed skal være en del af fællesskabet og ikke et privilegium, og det er med dét fokus, at vi foretager vores donationer og investeringer,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Fokus på sundhed og uddannelse

Som eksempel på en af Novo Nordisk Fondens større sundhedsrelaterede investeringer i Danmark hører Center for Sundt Liv og Trivsel, der arbejder med forskning og forebyggelse af livsstilssygdomme blandt børn og unge i hele landet. Fonden har støttet centeret med 1 milliard kroner og støtter desuden en række andre sociale og sundhedsmæssige indsatser. 

Uddannelse har også en stor plads i hjertet hos den tidligere forskningsdirektør hos Novo Nordisk A/S. Han lægger ikke skjul på, at han og fonden ser en udtalt mangel på ikke bare naturvidenskabelige kandidater, ingeniører osv., men også på viden og indsigt på dette felt i befolkningen. Og selvom det måske ikke har en effekt på sammenhængskraften på kort sigt, så vil det få det på længere sigt, mener Mads Krogsgaard Thomsen, der understreger, at de naturvidenskabelige fag styrker samfundets robusthed ved at finde løsninger på nogle af de vigtigste udfordringer, verden står overfor lige nu. Løser vi ikke dem, vil udfordringerne kun blive større, lyder hans vurdering.

“Man kan se på enhver behovsanalyse, at Danmark kommer til at mangle naturvidenskabeligt uddannede kandidater. Der er simpelthen ikke nok, der søger, og det er et problem, fordi det netop er de kompetencer, der skal drive meget af den forskning og teknologiske udvikling, som samfundet er afhængigt af,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Legitimitet er afgørende for at løse samfundets store udfordringer

Fondens umiddelbare mål er at skubbe på en udvikling, hvor der kommer flere naturvidenskabelige kandidater. Et andet og lige så vigtigt mål er at øge den brede forståelse for naturvidenskabernes potentiale som måske den vigtigste samfundsmæssige problemknuser. Sidstnævnte er, ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, undervurderet i debatten om mangel på naturvidenskabelige kandidater, men helt afgørende i forsøget på at udvikle og implementere de rigtige løsninger på de store udfordringer, lyder det.

“I jagten på at finde løsninger på planetens største udfordringer er det ikke nok, at vi har de rigtige kompetencer siddende i forskningscentre rundt om i landet. Mindst lige så afgørende er det, at både borgere og politikere forstår og bakker op om den viden, der bliver skabt i de centre,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han kalder dette for vores naturvidenskabelige dannelse – samfundets sociale kapital. Hvor social kapital på en arbejdsplads handler om tillid kolleger imellem, fungerer det på samfundsplan som en kollektiv ballast, der gør, at vi som nation kan rykke os i fællesskab, når verden forandrer sig. For ham er den sociale kapital forudsætningen for, at vi kan navigere klogt og bevare sammenhængskraften.

“En stærk social kapital gør os i stand til at adaptere og være agile, når verden forandrer sig. Ligesom på en arbejdsplads fører tillid og videndeling i samfundet til højere kvalitet, mere innovation og bedre løsninger på vores kerneopgaver,” siger han.

LIFE Fonden er et eksempel på et initiativ, der både skal lægge kimen til fremtidige naturvidenskabelige kandidater, en bredere legitimitet og en naturvidenskabelig dannelse. LIFE Fonden giver børn og unge i hele landet mulighed for at møde naturvidenskaben i praksis. Med mobile laboratorier og undervisningsforløb når LIFE hvert år tusindvis af elever og lærere, særligt i områder, hvor skolerne har færre ressourcer.

Forskning og teknologi som drivkraft

Som en del af arbejdet med at styrke både viden og innovation investerer Novo Nordisk Fonden massivt i forskningsinfrastruktur og teknologiske løsninger. Et af de mest markante eksempler er Gefion-supercomputeren, en af Nordeuropas kraftigste computere, der giver både forskere, studerende og iværksættere adgang til beregningskraft på højeste niveau. Novo Nordisk Fonden har investeret 600 millioner kroner i Gefion.

“AI og særligt generativ AI kommer til at forandre verden. Det vil accelerere forskning og gøre, at vi hurtigere kan omsætte viden til samfundsløsninger, og derfor er Gefion-computeren en meget væsentlig investering for Danmark,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Investeringen i Gefion står ikke alene, men suppleres af indsatser, der sikrer, at de teknologiske gennembrud også når ud i virkeligheden. Her spiller BioInnovation Institute (BII) en central rolle i Novo Nordisk Fondens arbejde med at omsætte forskningen til nye virksomheder, produkter og arbejdspladser. Hvor Gefion leverer beregningskraften, fungerer BII som det internationale innovationscenter, hvor de lovende forskningsideer får de rette rammer til at vokse til konkrete løsninger inden for life science og bæredygtighed.

“Når forskning transformeres til nye virksomheder, skaber det ikke blot vækst og arbejdspladser, men også de fremskridt, der er forudsætningen for et mere robust samfund.”

Øget fokus på et styrket Europa

Når Mads Krogsgaard Thomsen løfter blikket og ser ud mod Europa, ser han et potentielt fællesskab af viden, teknologi og innovation, men også et kontinent, der skal hænge bedre sammen, hvis det fortsat skal kunne konkurrere globalt.

“Europa har brug for et stærkere fælleseuropæisk samarbejde, der er drevet af bl.a. fælles forskning, uddannelse, teknologi og investeringer. Vi skal være bedre til at udnytte hinandens styrker og skabe et fælles system for innovation,” siger han.

Mads Krogsgaard Thomsen peger på, at Europa allerede rummer nogle af verdens stærkeste forskningsmiljøer, men at samarbejdet på tværs af grænser er for svagt. Der mangler et fælles europæisk marked for videnskab, kapital og talent. Som et modspil til bl.a. Kina og USA.

“Hvis Europa skal stå stærkt globalt, skal vi kunne tiltrække og fastholde de bedste forskere og iværksættere og samtidig sikre, at idéerne har tilstrækkelig finansiering til, at de kan omsættes til samfundsløsninger og stærke virksomheder her,” siger Mads Krogsgaard Thomsen og nævner Novo Holdings A/S’ investering i den meget ambitiøse europæiske kapitalfond Scaleup Europe Fund som et eksempel på, hvad der skal til.

Han mener desuden, at Europa bør overveje at gøre op med det såkaldte precautionary principle¹( forsigtighedsprincip, red.), der er en barriere for regionens innovation og konkurrenceevne. Man kan med andre ord sige, at hvis vi af frygt for risici, lader USA og Kina løbe med den teknologiske førertrøje, svækker vi vores egen stabilitet.

“Hvis Europa altid følger forsigtighedsprincippet, så svækker det regionens innovationskraft. Vi er nødt til at balancere hensynet til sikkerhed med behovet for den innovation, der rent faktisk skal løse vores samfundsproblemer og sikre vores vækstgrundlag. Europa er ved at tabe på en række parametre. Det er ærgerligt, fordi vores uddannelser er gode, vores universiteter er stærke, og vores forskningsmæssige niveau er ret højt, men vi er ikke gode til at omsætte det til samfundsløsninger.”

For at modvirke denne stagnation foreslår han et “innovationsprincip”, der skal få beslutningstagere til at vurdere, hvordan ny lovgivning påvirker vores evne til at skabe de løsninger, der skal holde Danmark og Europa samlet i fremtiden.

^{1 Forsigtighedsprincippet (Precautionary Principle): beskriver en tilgang til risikostyring, således at hvis der er en mulighed for, at en bestemt politik eller handling kan forårsage skade på offentligheden eller miljøet, og hvis der stadig ikke er videnskabelig enighed på området, bør den pågældende politik eller handling ikke udføres. Kilde: EUR-Lex}