Digitalisering skal bidrage konstruktivt til at løse flere af de samfundsudfordringer, vi står over for

For at løfte kvaliteten i den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling arbejder regeringen og Digitaliseringsministeriet målrettet på at skabe de bedst mulige digitale betingelser for landets borgere, kommuner, regioner og virksomheder. Det fortæller digitaliseringsminster og minister for ligestilling Marie Bjerre (V), der som første person i embedet som digitaliseringsminister udmønter lovgivning på digitaliseringsområdet under et selvstændigt ministerium. En opgave, der ofte implicerer samarbejde med andre ministerier. Dermed er Marie Bjerre placeret i en central og tværgående rolle med ansvar for at sikre, at digitaliseringsløsninger ministerierne imellem skaber reel værdi for samfundet og styrker landets digitale sammenhængskraft:

”I regeringen har vi høje ambitioner for Danmarks digitale fremtid, og derfor er det vigtigt, at vi sender et klart politisk signal om, at vi vil digitaliseringen – både i ord og handling. Vi tror på, at digitalisering spiller en nøglerolle i forhold til at frigøre arbejdskraft, både inden for den private og den offentlige sektor, og at det i det hele taget kan bidrage til at løse mange af de samfundsudfordringer, vi står over for lige nu. Derfor er mit fokus på muligheder og potentialer, som digitaliseringen rummer, og på at få igangsat nogle initiativer, der skaber værdi. Det kræver, at vi ikke er teknologiforskrækkede og tør satse på de teknologiske løsninger, der er til rådighed, i forsøget på at digitalisere dér, hvor digitaliseringen gavner mest. Tidligere har vi måske haft en tendens til at digitalisere bare for digitaliseringens skyld,” indleder Marie Bjerre.

Tiårsplan for digitalisering skal skaffe 10.000 årsværk

For at sætte handling bag ord og visioner fortæller Marie Bjerre, at regeringen har afsat ca. 750 mio. kroner til en digitaliseringsstrategi, der fremlægges i efteråret. Strategien bygger videre på den tidligere S-regerings digitaliseringsstrategi og tager udgangspunkt i 46 anbefalinger for de næste digitale skridt for Danmark. Anbefalingerne er udarbejdet af det såkaldte Digitaliseringspartnerskab bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, forskningsverdenen, KL og Danske Regioner.

”Foruden digitaliseringsstrategien har vi igangsat en tiårsplan for at frigøre, hvad der svarer til op mod 10.000 årsværk til den borgernære velfærd over ti år. Det skal ske gennem en række digitale initiativer, der fokuserer på at løse udfordringer inden for bl.a. sundheds- og uddannelsesområdet samt det grønne område. Nogle af initiativerne er allerede løbet godt i gang, men der er også behov for, at vi tænker i nye strategier løbende på det digitale område. Udviklingen på området går stærkt. Kunstig intelligens er et godt eksempel, hvor der det seneste halve år er sket rigtig meget. Derfor er digitalisering et politisk område, der følges og justeres løbende,” forklarer Marie Bjerre.

Uudnyttet potentiale for digitalisering skal frigive arbejdskraft i velfærdssektoren

Ifølge en ny rundspørgeundersøgelse, foretaget af PwC, oplever ni ud af ti ledere i den offentlige sektor på nuværende tidspunkt udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft, mens 80 pct. ud af i alt 162 deltagere svarer, at der eksisterer et uudnyttet potentiale for digitalisering i deres organisation. I sammenhæng hermed ser Marie Bjerre et stort potentiale for at spare ressourcer og frigøre arbejdskraft i velfærdssektoren ved brug af robotteknologi og kunstig intelligens. En opgave, hun pointerer kan understøttes af eksempelvis den offentlige forskningsreserve, så der kan forskes yderligere i udviklingen af digitaliseringsløsninger og velfærdsteknologi.

“På velfærdsområdet oplever vi i særdeleshed, at vi mangler arbejdskraft. Her kan digitaliseringen spare os for en masse ressourcer. Ved at kigge ind i digitaliseringen af velfærds- og sundhedssektorens administration kan vi bl.a. se, at digitalisering skaber stor værdi. Kunstig intelligens kan eksempelvis frigive tid i forbindelse med sortering af indkomne mails til kommuner og offentlige institutioner. Ligeledes kan kunstig intelligens optimere og løfte kvaliteten af offentlige ydelser i sundhedsvæsenet – fx i forbindelse med mammografiscreeninger, hvor kunstig intelligens er bedre til at spotte celleforandringer end det menneskelige øje. Sådan ser vi hele tiden tiltag, hvor brug af kunstig intelligens optimerer den eksisterende drift i vores velfærdssektor på en måde, der måske ovenikøbet kan betragtes som smartere,” siger Marie Bjerre og understreger i relation til sit embede som ligestillingsminister vigtigheden af, at man i udviklingen af kunstig intelligens har øje for ikke at reproducere bias og dermed bidrage til konstruktionen af stereotype kønsopfattelser, der allerede florerer i samfundet.

Danmark som foregangsland for digital inklusion

Selvom Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet i politisk øjemed ikke umiddelbart synes at være naturligt forbundne ministerier, eksisterer der ifølge Marie Bjerre en række væsentlige ligestillingsudfordringer på digitaliseringsområdet.

At alle skal have lige muligheder, kommer bl.a. til udtryk i den politiske aftale “Indsatser for digital inklusion”, der blev vedtaget bredt blandt Folketingets partier den 27. juni 2023. Over en fireårig indsatsperiode, fra 2023 til 2027, har aftalen til hensigt at understøtte borgere, der har svært ved at begå sig digitalt. Hertil er der afsat 54,5 mio. kroner til fem nye indsatser, der bl.a. indebærer bedre hjælp til MitID og forbedring af vilkårene for it-frivillige organisationer. Derudover skal det i fremtiden være lettere at assistere og hjælpe andre i forbindelse med Digital Post. Fremover skal pårørende på lovlig og sikker vis nemlig kunne læse og sende meddelelser på vegne af en anden, hvor det indtil nu kun har været muligt at læse digital post på vegne af andre.

“Skal kvaliteten i de offentlige services løftes, handler det først og fremmest om at have en ordentlig fælles offentlig digital infrastruktur, der løbende udbygges og forbedres. Det har vi i dag i form af MitID og digital post, der er fundamentet for, at vi kan digitalisere privat og offentligt i Danmark, hvilket mange lande i øvrigt ser op til. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat arbejder for at styrke vores fælles tillid til digitaliseringen og undgår, som tilfældet er i dag, at nogen føler sig ekskluderet fra samfundet, fordi de har vanskeligt ved at begå sig digitalt. Digitalisering er svært for nogen, og det er ikke alle, der har lyst eller kan henvende sig på borgerservice for at få hjælp til deres digitale udfordringer. Derfor vil vi også gerne gøre det lettere for civilsamfundet at bidrage og give mere anerkendelse til frivillige organisationer, der hjælper borgere med digital vejledning. Og så skal der stilles it-kurser til rådighed for personer, der har svært ved at benytte de digitale services, og som har lyst til at styrke deres it-kompetencer,” forklarer Marie Bjerre.

Hun påpeger, at det primært er borgere over 70 år, der har digitale udfordringer, men at der også er tale om andre befolkningsgrupper med digitale vanskeligheder – herunder socialt udsatte borgere og folk i den unge aldersgruppe:

“Når man får NemID og digital post, fra man fylder 15 år, kan vi se, at mange ikke er vant til at begå sig digitalt. Det kan godt være, at man er god til at bruge sin smartphone og anvende sociale medier, men det med at kommunikere digitalt med det offentlige er noget, der skal tillæres. Siden jeg blev udnævnt som digitaliserings- og ligestillingsminister, har jeg desuden erfaret, at der kan være god synergi mellem ligestilling og digitalisering på flere områder. Det får mig afslutningsvis til at nævne, at vi i Digitaliseringsministeriet også arbejder aktivt for at få flere kvinder til at interessere sig for og beskæftige sig med digitalisering og it, idet kvinder er stærkt underrepræsenteret i kønsstatistikkerne på vores it-uddannelser og universiteter. Uddannelse er en af grundstenene til, at vi på sigt kan fortsætte og styrke digitaliseringen af vores samfund. Derfor giver det god mening at starte den digitale dannelse allerede i folkeskolen,” afslutter Marie Bjerre.