Fokus på digitalisering, bedre arbejdsforhold og øget medbestemmelse skal fremtidssikre den offentlige sektor

Mangel på arbejdskraft er en udfordring for både den private og den offentlige sektor i disse år. Flere steder i den offentlige sektor er manglen på arbejdskraft så udtalt, at der mangler medarbejdere til håndtering af flere velfærdsopgaver, ikke mindst grundet en aldrende befolkning. Ifølge analysen “Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor” fra PwC oplever ni ud af ti ledere i den offentlige sektor jævnligt, at de ikke kan rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, og 58 pct. fortæller, at de har udfordringer med at fastholde medarbejdere.

Der er særligt mangel på specialiserede medarbejdere, og i kommuner og regioner fortæller 76 pct. af lederne, at de mangler velfærdsmedarbejdere (fx pædagoger, pleje- og sundhedspersonale), mens ledere i staten efterspørger specialiserede kompetencer inden for it (72 pct.), jura (58 pct.) og økonomi (40 pct.).

Der er i forlængelse heraf en øget erkendelse hos regeringen og statslige, regionale og kommunale ledere af, at der skal tænkes nyt for at fremtidssikre den offentlige service. Den samme konklusion lyder fra økonomiprofessor og formand for Reformkommissionen Nina Smith.

”Vi mangler arbejdskraft, og danskerne har samtidig et generelt ønske om kortere arbejdstider, mens de stadig, uanset indkomst, har ret til alle de gratis kerneydelser, de er vant til. Det giver ikke kun udfordringer med tilstrækkelig arbejdskraft til disse ydelser. Det giver også finansielle udfordringer, for vores universelle velfærdsmodel er baseret på skatteindtægter fra folk i arbejde. Skal vi fastholde vores velfærdssamfund, så er der brug for markante ændringer,” siger hun.

Strukturelle ændringer og effektiviseringer

I en tid med stor mangel på arbejdskraft er det nødvendigt at udvikle og anvende flere arbejdskraftbesparende løsninger samt tilrettelægge arbejdet på en smartere og mere effektiv måde. På den ene side er der behov for at skaffe flere medarbejdere til den offentlige sektor.

Det handler bl.a. om rekruttering og fastholdelse og at øge antallet af arbejdstimer per medarbejder, eksempelvis ved at få flere deltidsansatte til at tage flere timer. På den anden side er der et øget behov for effektiviserende og arbejdskraftbesparende tiltag som fx integration af digitale løsninger og anvendelse af ny teknologi. Sådan lyder nogle af de væsentlige konklusioner fra ministre og ledere i den offentlige sektor, der har bidraget med indsigt, erfaringer og viden til dette magasin.

Konklusionerne bakkes op af Anders Grynnerup, partner og markedsleder for den offentlige sektor i PwC.

“Den offentlige sektor står over for en stor udfordring med rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft, som kun bliver større i de kommende år. Det kræver strukturelle ændringer, herunder yderligere effektiviseringer i det offentlige, hvis ikke det skal gå ud over kvaliteten af de velfærdsopgaver, som den offentlige sektor løfter,” vurderer han.

Konklusionerne fra PwC’s analyse “Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor” samt interview til dette magasin peger på fire indsatsområder, der kan bidrage til bedre løsninger:

1. Digitalisering og anvendelse af ny teknologi
2. Procesoptimering og kapacitetsstyring
3. Organisering og ledelse
4. Fælles løsninger, herunder øget samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv

Et af de indsatsområder, der generelt forventes meget af, er digitalisering og anvendelse af ny teknologi. Ifølge PwC’s analyse ser hele otte ud af ti ledere i den offentlige sektor et uudnyttet potentiale for digitalisering i deres organisation. 75 pct. vurderer, at øget digitalisering vil føre til mere effektive arbejdsgange i deres organisation, mens 59 pct. forventer, at det vil forbedre kvaliteten i deres arbejde.

Digitalisering skal frigøre op mod 10.000 årsværk

Hos regeringen forventer man, at digitalisering kommer til at spille en stadig mere afgørende rolle i forhold til at frigøre arbejdskraft – og i det hele taget bidrage til at løse mange af de samfundsudfordringer, vi står over for lige nu. For at sikre fokus herpå nedsatte man ved regeringsdannelsen i 2022 for første gang i danmarkshistorien et ministerium med ansvar for digitalisering. Danmarks første digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), fortæller, at regeringen har afsat ca. 750 mio. kroner til en digitaliseringsstrategi baseret på anbefalinger fra det såkaldte Digitaliseringspartnerskab bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, forskningsverdenen, KL og Danske Regioner.

Foruden digitaliseringsstrategien igangsætter regeringen en tiårsplan for at frigøre, hvad der svarer til op mod 10.000 årsværk til den borgernære velfærd over ti år.

“Det skal ske gennem en række digitale initiativer, der fokuserer på at løse udfordringer inden for bl.a. sundheds- og uddannelsesområdet samt det grønne område. Nogle af initiativerne er allerede løbet godt i gang, men der er også behov for, at vi tænker i nye strategier løbende på det digitale område. Kunstig intelligens er et godt eksempel, hvor der det seneste halve år er sket rigtig meget. Derfor er digitalisering et politisk område, der følges og justeres løbende,” forklarer Marie Bjerre.

Flere steder i landet er man i fuld gang med at implementere nye digitale løsninger og velfærdsteknologi, herunder i Hørsholm Kommune. I arbejdet med at sikre det, man her kalder “det gode liv” for borgerne i kommunen, vil digitale løsninger være en vigtig løftestang, forklarer kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon.

“På administrationsniveau arbejder vi med automatisering, og så bliver kunstig intelligens på nuværende tidspunkt anvendt i det små, fx i forbindelse med strategiudarbejdelse og taleskrivning. Hvad angår velfærdsområderne, satser vi lige nu primært på ældreområdet, da det er her, vi kan se den største effekt af øget digitalisering. Vi kigger bl.a. ind i at få skærmløsninger i hjemmeplejen, som mange kommuner har gode erfaringer med. Det skaber øget kvalitet hos borgeren, der bliver mere selvhjulpen, og frigiver samtidig flere ressourcer til andre opgaver. Vi overvejer også at implementere såkaldte e-distrikter som et supplement, borgeren kan tilvælge, med inspiration fra Haderslev Kommune,” siger hun.

E-distrikt er et velfærdsprojekt i Haderslev Kommune, der implementerer velfærdsteknologiske løsninger på tværs af kommunen. E-distriktet er en enhed, der re-designer velfærdsservices dér, hvor digitalisering og teknologiske virkemidler kan erstatte fysiske hjemmebesøg.

Sundhedsminister ser optimistisk på fremtiden

Der er andre velfærdsteknologiske initiativer i både stat, kommuner og regioner, herunder det såkaldte eHospitalet i Næstved Kommune. Dette initiativ bliver fremhævet af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) som et positivt eksempel på, at det er nødvendigt at revurdere opfattelsen af, hvor en patientbehandling kan foregå i fremtiden.

“Vi skal ikke blot tage et opgør med, hvordan vi behandler, men også hvor vi behandler. På eHospitalet i Næstved har jeg set en digital stuegang, der bogstavelig talt foregik i patientens stue. En sygeplejerske var til stede i hjemmet, men lægen foretog stuegangen via videolink, og patientens ægtefælle kunne også være til stede. Det hele virkede nærværende og positivt,” siger Sophie Løhde, der generelt ser et stort potentiale i at benytte digitale løsninger på sundhedsområdet.

Sophie Løhde understreger, at hun på trods af udfordringerne fra både den demografiske udvikling og arbejdskraftmangel mener, at der er én vigtig faktor, der taler til sundhedssystemets fordel, når det handler om anvendelse af digitale og teknologiske løsninger.

“Den heftige udvikling inden for sundhedsteknologi, vi ser manifestere sig i disse år, kan blive betydningsfuld i det samlede spil om ressourceudnyttelse. Der er ikke tale om én samlet teknologi, der kan løse problemet, men i stedet om mange mindre innovationer, der i det store billede samlet set kan få en effekt,” siger Sophie Løhde, der også gerne ser, at det private erhvervsliv kommer i spil som en aktør, der kan assistere og afhjælpe spidsbelastningsproblemer i sundhedsvæsenet.

”Det er en måde at få mere sundhed for pengene på. Vi hjælper patienterne hurtigere, men vi sparer også penge, som vi kan investere andre steder i sundhedsvæsenet.”

Også på uddannelsesområdet fylder digitalisering og ikke mindst forståelsen for de samfundsmæssige potentialer herved mere og mere. På Aarhus Universitet mærker man, at digitalisering er en del af den igangværende transformation af samfundet. Ikke blot i form af digitale læringsteknologier, men også i udviklingen af de studerendes digitale kompetencer.

”Det handler om, at studerende behersker de digitale kompetencer og metoder, der hører til deres fag. Om, hvordan man kan løse komplekse problemer med hjælp fra digitale teknologier. Vi tænker det ikke som et særligt fag, som alle skal tage, men som noget, vi bygger ind i forlængelse af fagets discipliner. Vi ser også i forskning, at det digitale bliver stadig mere udtalt. Digitale teknologier fylder eksempelvis mere på humaniora, end man skulle tro. Det gælder også samfundsfag, naturvidenskab, medicin – det er inde alle steder,” siger universitetsdirektør Kristian Thorn, Aarhus Universitet.

Kapacitetsstyring giver tid til kerneopgaven

Et andet væsentligt indsatsområde handler om at øge effektiviteten via kapacitetsstyring og procesoptimering. Hele tre ud af fire ledere i den offentlige sektor ser mulighed for at øge effektiviteten i deres organisation gennem bedre processer og kapacitetsstyring. 68 pct. forventer, at det vil føre til bedre prioritering af ressourcer og aktiviteter. I Region Syddanmark anvender man den Syddanske Forbedringsmodel, der har til hensigt at fjerne spild i arbejdsgange, der opleves som unødvendige af personalet, eller som ikke skaber værdi for borgere og patienter. Ifølge regionsdirektør Jane Kraglund er det afgørende, at den enkelte medarbejder oplever, at ressourcerne ude på arbejdspladsen bruges på den bedst tænkelige måde, og at der ikke er unødvendige processer og bureaukrati.

“Det skaber mere tid til kerneopgaven. Det er medarbejderne, der er eksperter i de konkrete arbejdsgange, og derfor er det helt afgørende, at den viden, de har, bringes i spil på en god og konstruktiv måde. Det er det, den Syddanske Forbedringsmodel kan. Derfor er jeg stolt over, at det er lykkedes os at udbrede modellen på alle vores sygehuse og institutioner, og at vi hele tiden kan se, hvor meget nytte vi får af modellen,” siger Jane Kraglund, der understreger, at modellen samtidig øger medarbejdertrivslen.

Organisering og ledelse er en del af løsningen

Flere af de ministre og ledere, der har bidraget til magasinet, taler om betydningen af at skabe en attraktiv arbejdsplads i forhold til at styrke rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. To ud af tre (67 pct.) ledere i den offentlige sektor vurderer, ifølge PwC’s analyse, at de arbejder med en stærk medarbejderoplevelse, der sikrer, at de kan tiltrække, udvikle og fastholde de rigtige kompetencer.

Hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der håndterer al HR for Forsvarsministeriets ministerområde, er man ved at omstille sig fra nedskæringer til vækst. Dette sker bl.a. som følge af forsvarsforliget i juni 2023, der sikrer 143 mia. kr. i investeringer de kommende ti år. I forlængelse heraf skal Forsvaret gøres til en attraktiv arbejdsplads, lyder det fra direktør Janni Torp Kjærgaard. Det skal bl.a. ske gennem øget fleksibilitet og fokus på de ansattes livssituation.

“Forsvarets medarbejdere befinder sig i en verden, hvor man bliver sendt ud på operative opgaver og øvelser i kortere eller længere perioder. Den virkelighed kan være en udfordring, hvis man er en småbørnsfamilie. Derfor vil vi gerne i vores nye HR-politik gøre mere for, at der tages hensyn til livs- og familiesituationen, når vi fx beder folk tage afsted til internationale operationer. På samme måde vil vi gerne gøre en særlig indsats for at fastholde fx seniorerne gennem øget fokus på deres særlige behov. Vi skal have en bedre og styrket livsfasetilgang og mere fleksibilitet,” siger Janni Torp Kjærgaard, der oplever en stigende interesse for Forsvaret som arbejdsplads hos den yngre generation, hvor purpose og mening med jobbet er i centrum.

Den samme oplevelse har man hos Energinet, der er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark. Opgaven er at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene. En af de afgørende forudsætninger for, at det kan lykkes, er, at man har den nødvendige specialiserede arbejdskraft til den meget komplekse proces og drift. Her mærker Energinet, at der er tale om et stramt arbejdsmarked.

”Vi er i en vækstperiode, hvor vi har skullet ansætte mange nye medarbejdere, og indtil videre er vi lykkedes meget godt med at skaffe de rigtige folk. Men vi kan mærke, at det strammer til, når vi taler om meget specialiserede kompetencer på fx digitalisering og it-området. Det kan fx være ingeniører, folk der forstår AI, og rigtig dygtige økonomer, der forstår og kan understøtte vores forretningsudvikling,” forklarer Thomas Egebo, CEO, Energinet.

Han mener, at en væsentlig forklaring på, at det hidtil er lykkedes Energinet at skaffe den nødvendige arbejdskraft, hænger sammen med, at Energinet arbejder med den grønne omstilling.

Færre rigide regler og bureaukrati

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) understreger, at manglen på arbejdskraft skal ses i lyset af, at det er lykkedes at skabe høj beskæftigelse, lav ledighed og større succes på rekrutteringsområdet, og at eksempelvis udenlandsk arbejdskraft i dag er steget til 12,5 pct. af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse.

“Dansk økonomi er utrolig stærk sammenlignet med vores nabolande, og vores beskæftigelse er historisk god. Vi nærmer os tre millioner i beskæftigelse og har omkring 80.000 arbejdsløse. Det er altså et udtryk for, at vores arbejdsmarked overordnet fungerer,” fortæller Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun erkender dog, at der er udfordringer i øjeblikket, og at kvaliteten af den nuværende beskæftigelsesindsats kan forbedres, hvis unødigt bureaukrati og rigide statslige regler fjernes. Et tiltag, regeringen har i sinde at realisere gennem en ny reform på beskæftigelsesområdet, og som Ane Halsboe-Jørgensen vurderer vil frigive ressourcer og flere penge til andre tiltag på velfærdsområdet.

“I dag har vi mange rigide regler, der for mange mennesker opleves som et voldsomt møde med det offentlige. Unødigt bureaukrati skal fjernes, og de rigide statslige regler skal blive mindre, for vi kan bruge pengene klogere. Og så skal der være en større frihed til at tilrettelægge indsatserne lokalt, sådan at flere borgere forhåbentlig oplever, at de bliver mødt værdigt og ordentligt,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ligesom en generel oprydning i de statslige regler kan have en positiv effekt, så fremhæver flere offentlige ledere, at fælles løsninger på områder som administration, it og bogholderi kan være en fordel. 68 pct. af lederne i kommuner og regioner vurderer, ifølge PwC’s analyse, at der er uudnyttet potentiale for i højere grad at anvende fælles løsninger i deres organisation. I staten er det 44 pct. Gevinsterne vil, ifølge analysen, bl.a. være større ensartethed og transparens i opgaveløsningen, mere effektive arbejdsgange og øget kvalitet i opgaveløsningen.

“På trods af, at udfordringer med manglende arbejdskraft og en øget efterspørgsel sætter den offentlige service under pres, så er det vigtigt at understrege, at der bliver gjort en betydelig indsats fra stat, regioner og kommuners side for at fremtidssikre og effektivisere den offentlige sektor. Med fortsat fokus på digitalisering, kapacitetsstyring, nye organiseringsformer og øget medbestemmelse lokalt er der grund til optimisme for kvaliteten af fremtidens velfærd,” siger Anders Grynnerup.