Forskningsbaseret undervisning ruster kandidater til fremtidens arbejdsmarked

Et af de væsentlige formål for Aarhus Universitet er at uddanne kandidater til nutidens og fremtidens arbejdsmarked – både til den private sektor og den offentlige sektor, hvor mangel på arbejdskraft i forskellige brancher er en stigende udfordring. Manglen på bl.a. ingeniører, biokemikere og erhvervsuddannet arbejdskraft er en del af udfordringen i den private sektor, mens den offentlige sektor på tværs af kommuner, regioner og stat mangler andre former for specialiseret arbejdskraft – fra velfærdsmedarbejdere til it-specialister, jurister og økonomimedarbejdere.

”Vi har mange akademiske discipliner, hvor der kommer til at mangle folk. Særligt omkring digitalisering og på ingeniørområdet vil vi stå i nogle pressede situationer i de kommende år, og der er begyndende tendenser til, at det også vil omfatte dele af det samfundsvidenskabelige område. Vi kommer sandsynligvis også til at se mangel på arbejdskraft inden for det humanistiske område, for det er et område, hvor antallet af studerende er reduceret meget de seneste ti år. Det gælder særligt sprogfagene, men også kompetencer, der forstår menneskets natur og hvordan mennesker interagerer med de store samfundsudviklinger. De humanistiske fag er måske blevet lidt undervurderet i samfundsdebatten, fordi man taler så meget om, at vi skal være teknologisk førende i Danmark,” siger Kristian Thorn, universitetsdirektør for Aarhus Universitet (AU).

AU tog et vigtigt skridt på det teknologiske område i 2012, da Ingeniørhøjskolen blev fusioneret med AU og i dag også udbyder civilingeniøruddannelser.

Digitalisering kan modvirke mangel på arbejdskraft

Digitalisering er en del af den igangværende transformation af samfundet, og det er i stort fokus på AU. Ikke blot i form af digitale læringsteknologier, der var en stor gevinst under COVID-19-pandemien, men også i udviklingen af de studerendes digitale kompetencer.

”Det er ikke blot noget med at kunne kode – det handler simpelthen om, at studerende behersker de digitale kompetencer og metoder, der hører til deres fag. Om hvordan man kan løse komplekse problemer med hjælp fra digitale teknologier. Vi tænker det ikke som et særligt fag, som alle skal tage, men som noget, vi bygger ind i forlængelse af fagets discipliner. Vi ser også i forskning, at det digitale bliver stadig mere udtalt. Digitale teknologier fylder eksempelvis mere på humaniora, end man skulle tro. Det gælder også samfundsfag, naturvidenskab, medicin – det er inde alle steder,” siger Kristian Thorn.

Digitalisering er særdeles vigtigt i effektivisering af den offentlige sektor og kan modvirke manglen på arbejdskraft, påpeger han. Ikke mindst på sundhedsområdet, der bl.a. er kendetegnet af mangel på speciallæger – herunder praktiserende læger, hvoraf mange går på pension i de nærmeste år. En opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation i starten af året viste, at to ud af tre lægeklinikker i landet allerede har lukket for tilgang af nye patienter. I lægebranchen kan digitalisering og brug af kunstig intelligens være en af løsningerne til at give mere tid til patienterne.

Bæredygtighed på tværs af alle fagdiscipliner

”Hele tankegangen om bæredygtighed er en anden bred kompetence, der i stigende grad kommer til at gennemsyre vores uddannelser. Så man kan sige, at der er en faglig kompetence, og så er der nogle brede kompetencer som bæredygtighed og digitalisering, der går mere på tværs i tankegang,” siger Kristian Thorn.

Arbejdet med bæredygtighed kommer til udtryk i form af mange institutter, centre og netværk mv. på AU, bl.a. Arktisk Forskningscenter, Institut for Miljøvidenskab, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Institut for Fødevarevidenskab og Centre for Environmental Humanities. Det er ikke kun forskere, der er involveret i arbejdet med bæredygtighed, men også mange studerende – og det omfatter både de naturvidenskabelige og de humanistiske fag i tværvidenskabelige samarbejder, hvor de deltagende bidrager med hver deres faglighed.

”Vi forsker jo rigtig meget i teknologier, der får betydning for vores verden fremadrettet. Fx på CO2-forskningscentret CORC, der med finansiering fra Novo Nordisk Fonden arbejder med CO2-fangst. Her er mange fagligheder involveret – bl.a. fysikere, kemikere og industrielle partnere. Sådanne teknologier er jo på toppen af videnskaber i et samspil mellem forskellige fagdiscipliner. Og hvis man ikke kan skabe sådanne samarbejder, så er det svært at skabe løsninger for samfundet,” pointerer Kristian Thorn.

Kandidater skal forstå samfundsudviklingen og virkeligheden efter studiet

Danmark er et meget avanceret samfund, og vi lever primært af vores viden. På AU oplever man, at der bliver efterspurgt mere og mere kompetence. Derudover er ph.d.-uddannelsen i de seneste 15 år vokset i styrke – både i antal og kvalitet – ikke blot på AU, men generelt i Danmark, understreger han og fortsætter:

”Det gør, at rigtig mange nu også forlader universitetet og bruger ph.d.-kompetencer til højt specialiserede roller på det danske arbejdsmarked. Så vi ser en stigende efterspørgsel efter viden på alle niveauer og kompetencer – først og fremmest i form af vores studerende og kandidater, men også de mest avancerede forskere.”

Kristian Thorn understreger, at det er vigtigt for kandidaterne at forstå samfundsudviklingen, de konkrete udfordringer og den virkelighed, de skal operere i efter uddannelsen. Brobygning til den offentlige sektor og erhvervslivet samt fokus på iværksætteri og innovation med stort fokus på de mange højaktuelle samfundsmæssige udfordringer er derfor højt prioriteret hos AU. For det er både vigtigt at fastholde og forhåbentlig forbedre niveauet i den offentlige service med tilstrækkelige kompetencer og samtidig prioritere væksten og den internationale konkurrenceevne i den private sektor.

AU har lavet en stor erhvervssatsning og etableret iværksætterplatformen ”The Kitchen”, hvor de studerende bl.a. har mulighed for at kombinere studier og start af egen virksomhed. Et andet tiltag er bedre muligheder for konkrete projektopgaver eller specifikke specialer i samarbejde med virksomheder og organisationer i både den private og den offentlige sektor.

”Det digitale, det bæredygtige og innovationsstartups er tre eksempler på nogle kompetencer, som vi lægger oven i den dybe faglighed, og som forholder sig til den virkelighed og de samfundsmæssige udfordringer, der venter efter uddannelsen. Fagligheden opnås med den forskningsbaserede undervisning, der skaber kvalitet, refleksion og dybde hos de studerende. Vi sikrer, at de studerende får forståelsen af, hvordan man tilvejebringer viden, hvilke kilder man kan gå til, hvordan man er kildekritisk – og hvordan man skaber ny viden til de udfordringer, som den offentlige og den private sektor står over for,” siger Kristian Thorn.

Han tilføjer, at mange undersøgelser viser, at virksomheder med akademisk arbejdskraft er mere innovative, produktudvikler mere og ender med større vækst og bedre bundlinje på den lange bane.

”Det er også vigtigt for erhvervsudviklingen, ikke mindst i Region Midtjylland, som vi også har et ansvar for at understøtte med videnoverførsel. Hvis man kigger på nogle af de regioner, der klarer sig bedst i verden – som Silicon Valley, Boston og andre områder – så er det jo, fordi man lykkes med at skabe et samlet økosystem af virksomheder, videns- og forskningsinstitutioner og kapital. Hvis man får skabt et godt setup af de tre dele, så er man et godt sted,” siger han.

Internationalt samarbejde er essentielt

Forskning bygger i meget høj grad på tidligere forskning. Derfor er det af afgørende betydning for innovation, nytænkning og videnskabelige fremskridt, at forskning deles på tværs af landegrænser blandt universiteter – både i form af forskningsresultater og ved, at forskere underviser og forsker på andre landes universiteter. Det praktiseres i høj grad på AU, der også lægger stor vægt på at tiltrække udenlandske studerende.

”Når vi taler om, at vi mangler arbejdskraft på rigtig mange områder, så giver det nogle virkelig spændende perspektiver og input at få folk ind, der har deres grundlæggende skolegang og barndom i et helt andet land. Og her gælder det så om, at de efter endt uddannelse fastholdes på det danske arbejdsmarked. Derfor er udenlandske studerende noget, som vi har satset rigtig meget på at blive bedre til at tiltrække og fastholde de senere år – og på mange fag fastholder vi en betydelig procentdel,” forklarer Kristian Thorn.

Han peger på en analyse fra Finansministeriet for nogle år siden, der viste, at med den daværende fastholdelsesgrad, der var lavere end i dag, så var det samlet set en rigtig god forretning for Danmark. De tilbageblevne sørgede for en samlet gevinst for Danmark, der klart overstiger de samlede udgifter til SU og uddannelse, som de udenlandske studerende tegner sig for.

”Kan vi få endnu flere udenlandske studerende, der har taget en kandidatuddannelse på AU og andre danske universiteter, til at blive her, vil det give et øget udbud af arbejdskraft. Det vil også øge den samfundsøkonomiske værdi i form af vækst i virksomheder og organisationer. I dag er det omkring en fjerdedel af de danske unge, der tager en universitetsuddannelse, og prognoser peger på, at det falder ned mod en femtedel af en ungdomsårgang de kommende ti år. Den udvikling kan forværre manglen på arbejdskraft i både den private og den offentlige sektor. Derfor kan fastholdelse af de udenlandske studerende efter uddannelse vise sig at være en vigtig understøttende faktor for samfundet. Ser vi på andre lande, der har lavet et godt setup til at håndtere det, så kan vi lære af det. Jeg tror, at vi kan gøre mere på den front og skabe bedre betingelser for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende til gavn for væksten i Danmark,” påpeger Kristian Thorn.