Udvikling af fremtidens energisystemer kræver særligt specialiserede kompetencer

Vind og sol leverer i dag over halvdelen af vores el, mens gas, kul og affaldsforbrænding stadig spiller en rolle. Det helt store mål er, at Danmark i 2050 skal have en samlet energiforsyning fri for fossile brændstoffer. Et delmål undervejs er, at der skal etableres et elnet baseret udelukkende på vedvarende energi. Dette er en uhyre kompleks opgave, der bl.a. omfatter sikring af stabil elproduktion med brug af energikilder som bl.a. sol og vind, og som derfor kan være svære at styre. En af de afgørende forudsætninger for, at det kan lykkes, er, at man har den nødvendige specialiserede arbejdskraft til den meget komplekse proces og drift. Her mærker Energinet, at der er tale om et stramt arbejdsmarked.

”Vi er i en vækstperiode, hvor vi har skullet ansætte mange nye medarbejdere, og indtil videre er vi lykkedes meget godt med at skaffe de rigtige folk. Men vi kan mærke, at det strammer til, når vi taler om meget specialiserede kompetencer på fx digitalisering og it-området. Det kan fx være ingeniører, folk der forstår AI, og rigtig dygtige økonomer, der forstår og kan understøtte vores forretningsudvikling,” forklarer Thomas Egebo.

Han mener, at en væsentlig forklaring på, at det hidtil er lykkedes Energinet at skaffe den nødvendige arbejdskraft, hænger sammen med et udpræget ønske blandt et stigende antal medarbejdere og jobsøgere om, at jobbet skal være meningsfyldt for dem.

”Når det indtil videre er lykkedes for os, skyldes det dels, at vi lever op til det, man på nudansk kalder et godt ’purpose’, eksempelvis at Energinet arbejder aktivt for den grønne omstilling. Det er der mange, der kan associere sig med som en positiv værdi,” fortæller Thomas Egebo.

At Energinet er en attraktiv arbejdsplads med et godt ’purpose’, understreges også, når det kommer til medarbejderengagementet og evnen til at fastholde medarbejdere.

”Vi kan se på vores HR-data, at vi bredt set i Energinet har et højt engagement, og at vi er gode til at fastholde vores medarbejdere. Fx har vi på vores it-område i år en fratrædelsesprocent på 4,3 pct. Det tænker jeg er flot i et brandvarmt it-jobmarked,” fortæller Thomas Egebo.

Men der er også mange andre, der arbejder med energi, teknologi, innovation og det gode grønne formål, erkender han. Derfor arbejder Energinet med mange forskellige tiltag for at skabe en attraktiv arbejdsplads.

”Det handler bl.a. om at styrke fokus på fleksibilitet i jobbet, som vi mærker er med til at tiltrække medarbejdere, der fx bor lidt længere væk fra arbejdsstedet. Desuden er vi meget opmærksomme på at give plads til mangfoldighed, så vi kan tiltrække så mange perspektiver og forskellige slags kompetencer til Energinet som overhovedet muligt,” siger han.

Digitalisering er afgørende

En af de afgørende parametre for, at den grønne omstilling forløber bedst muligt, er teknologianvendelse og ikke mindst digitalisering. Derfor er det vigtigt at skaffe de rigtige it-kompetencer, understreger Thomas Egebo. Med det mener han, at vi ser ind i et energisystem, der bliver mere komplekst i fremtiden, og at det således vil være svært at drive på analog vis, hvor mennesker træffer alle beslutninger. Derfor er Energinet også i gang med at udvikle en omfattende digital understøttelse af virksomhedens kontrolcenter.

”Kontrolcentret driver det danske energisystem. Her sørger man bl.a. for, at udbud og efterspørgsel matcher hinanden, man håndterer og kompenserer for udsving i elproduktion og holder øje med, hvad der sker i udlandet, som påvirker det danske energisystem – og så skal man træffe de rigtige beslutninger og sikre, at systemet hele tiden fungerer optimalt. Driften af kontrolcentret bliver mere og mere kompliceret, og derfor er der også brug for at udnytte alle tilgængelige data, så vi kan lade digitale systemer træffe nogle af beslutningerne. Her kan jeg godt se, at AI bliver en mulig partner med tiden,” fortæller Thomas Egebo.

Der arbejdes intenst på, at digitalisering understøtter alle centrale processer. Eksempelvis arbejder man hos Energinet på DLR – Dynamic Line Rating, der handler om at optimere, hvor meget strøm man sender igennem el-kabler ved at tage højde for kablernes kapacitet, behov, vejrforhold osv.

”Ledninger har en standardspecifikation af, hvor meget strøm der kan sendes igennem. Afhængigt af vejret kan vi nogle gange sende mere strøm igennem, især hvis det er en luftledning. For hvis det blæser nok, kan luften køle ledningerne, hvilket betyder, at man kan sende mere strøm igennem. Det er et eksempel på, at man ved brug af sofistikerede vejrdata og digitalisering kan øge kapaciteten i sin allerede eksisterende infrastruktur,” siger Thomas Egebo.

Digitalisering er afgørende

En af de afgørende parametre for, at den grønne omstilling forløber bedst muligt, er teknologianvendelse og ikke mindst digitalisering. Derfor er det vigtigt at skaffe de rigtige it-kompetencer, understreger Thomas Egebo. Med det mener han, at vi ser ind i et energisystem, der bliver mere komplekst i fremtiden, og at det således vil være svært at drive på analog vis, hvor mennesker træffer alle beslutninger. Derfor er Energinet også i gang med at udvikle en omfattende digital understøttelse af virksomhedens kontrolcenter.

”Kontrolcentret driver det danske energisystem. Her sørger man bl.a. for, at udbud og efterspørgsel matcher hinanden, man håndterer og kompenserer for udsving i elproduktion og holder øje med, hvad der sker i udlandet, som påvirker det danske energisystem – og så skal man træffe de rigtige beslutninger og sikre, at systemet hele tiden fungerer optimalt. Driften af kontrolcentret bliver mere og mere kompliceret, og derfor er der også brug for at udnytte alle tilgængelige data, så vi kan lade digitale systemer træffe nogle af beslutningerne. Her kan jeg godt se, at AI bliver en mulig partner med tiden,” fortæller Thomas Egebo.

Der arbejdes intenst på, at digitalisering understøtter alle centrale processer. Eksempelvis arbejder man hos Energinet på DLR – Dynamic Line Rating, der handler om at optimere, hvor meget strøm man sender igennem el-kabler ved at tage højde for kablernes kapacitet, behov, vejrforhold osv.

”Ledninger har en standardspecifikation af, hvor meget strøm der kan sendes igennem. Afhængigt af vejret kan vi nogle gange sende mere strøm igennem, især hvis det er en luftledning. For hvis det blæser nok, kan luften køle ledningerne, hvilket betyder, at man kan sende mere strøm igennem. Det er et eksempel på, at man ved brug af sofistikerede vejrdata og digitalisering kan øge kapaciteten i sin allerede eksisterende infrastruktur,” siger Thomas Egebo.

Forbrugerne har ændret adfærd

Sidste år kom det til udtryk i forbrugernes adfærd, hvor vigtig digitaliseringen er. To iværksættere udviklede på baggrund af data fra Energinet appen ”Min Strøm”, der på kort tid fik flere hundrede tusinde brugere og var medvirkende til, at mange forbrugere flyttede en stor del af deres elforbrug fra spidsbelastningstidspunktet mellem kl. 17 og 21 til andre tidspunkter på døgnet.

”Det er et godt eksempel på den fleksibilitet, vi efterspørger fra forbrugerne. Og vi stiller meget gerne vores data til rådighed, da det kan bidrage til nye forretningsmodeller, der ender med at gavne rejsen i den grønne omstilling,” fortæller Thomas Egebo.

Det er dog en rejse, der stadig har lang vej til den helt grønne energiforsyning. For selv om omkring 60 pct. af Danmarks elforbrug modsvares af strømproduktion fra sol og vind, så er elforbruget under 20 pct. af det samlede danske energiforbrug. Thomas Egebo er optimistisk, men understreger, at Energinet alene ikke kan løse opgaven:

”Vi spiller jo ind i nogle værdikæder, hvor andre aktører skal understøtte den grønne omstilling. Nogle producerer energi, andre har med infrastruktur at gøre, myndigheder skal behandle ansøgninger om infrastruktur og produktionsanlæg, forbrug skal omstilles osv. Det er en stor værdikæde med mange flere aktører end os, og dér tror jeg, at vi kan få meget ud af at bøje os mod hinanden og arbejde med, hvordan vi optimerer den samlede værdikæde i stedet for at arbejde isoleret. Vi skal spille hinanden gode,” understreger Thomas Egebo.

For at Energinet kan levere sit bedste, kræver det, at man har de nødvendige kompetencer i arbejdskraften. Og her skal der ses både på lokal, national og global rekruttering. Derfor er det afgørende for Energinet at sikre en inkluderende og fleksibel arbejdsplads, der kan øge diversiteten både ift. kompetencer, køn og international arbejdskraft.

Særligt om behovet for international arbejdskraft fortæller Thomas Egebo videre: ”Vi er det land, der har mest fluktuerende, vedvarende energi, og derfor skal vi være i verdensklasse med kompetencer inden for bl.a. HVDC-teknologi (højspændingsstrøm, red.). Det kræver, at vi hyrer nærmest fra hele verden. Vi har brug for en bred blanding af højt specialiserede kompetencer, der ikke nødvendigvis er til rådighed i Danmark. Derfor arbejder vi også på, hvordan vi kan dreje vores virksomhedskultur, så vi bliver mere attraktive for udenlandske eksperter.”

Volatil energiforsyning og regionalt samarbejde

Thomas Egebo peger på, at de politiske ambitioner i Danmark med omstillingen til grøn energi fik ekstra højt fokus i forbindelse med krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise. Det skabte et forstærket ønske om geopolitisk uafhængig energiforsyning og dermed endnu hurtigere grøn omstilling. Det vil sige, at vi ser ind i en transformation af energisystemet over mod en mere volatil energiforsyning, og denne transformation skal gå endnu hurtigere, end man regnede med inden krigen i Ukraine.

Thomas Egebo forklarer udfordringen således: ”I går kiggede jeg på, hvordan det helt aktuelt så ud med produktionen af strøm fra vind og sol. Det var en solrig og ret blæsende dag, og der var nogle timer, hvor der var 5.000 MW produktion fra vind og over 2.000 MW fra sol. Vi bruger 4.000-4.500 MW i hele Danmark, så her havde vi faktisk overproduktion af el. Et par dage i forvejen var en stille dag, hvor vinden blot leverede 52 MW. Det er den fremtid, vi kigger ind i. Disse udsving skal vi håndtere og kunne levere en stabil energiforsyning til forbrugerne,” pointerer Thomas Egebo.

Med en elproduktion, der svinger, som vejret skifter, er det vigtigt, at Danmark er forbundet med andre lande, hvor hverken vejret eller energiforsyningens sammensætning er ens, fordi det på denne måde er lettere at levere stabilitet. Her er såkaldt sektorkobling en løsning. Sektorkobling er intelligent integration og kobling mellem energiforsyning, -lagring, -konvertering og -forbrug, som sikrer et effektivt ressourceforbrug og skaber synergier større end isolerede tiltag inden for de enkelte områder. Det er en tættere kobling mellem traditionelle og nye aktører på energimarkedet og vil give energisystemet en større omkostningseffektiv fleksibilitet. Eksempler er spildvarme fra industrianlæg, overskud af en virksomheds solenergi, overskudsvarme fra elektrolyseanlæg eller datacentre mv., der kan anvendes andre steder.

”Det er et væsentligt bidrag til den grønne omstilling, at energisystemerne integreres på tværs af landegrænser. Sektorkobling, hvor man integrerer på tværs af sektorer, er rigtig god, og den styrker også fleksibiliteten på forbrugssiden. Sektorkobling er også et af de områder, hvor vi får brug for flere kompetencer i fremtiden,” slutter Thomas Egebo.