I en tid med store forandringer har teknologiudviklingen - med generativ AI som drivkraft – manifesteret sig højt på dagsordenen for danske topledere. Generativ AI er en teknologi, der - ud fra eksisterende data – bl.a. kan generere indhold lynhurtigt. De fleste danskere stiftede første gang bekendtskab med denne nye teknologi, da virksomheden OpenAI lancerede ChatGPT i november 2022, men allerede i dag er generativ AI stærkt medvirkende til, at danske topledere, ifølge PwC’s CEO Survey 2024, placerer ‘teknologiske forandringer’ højest på listen over faktorer, der vil drive transformation af erhvervsliv og virksomheder. Godt syv ud af ti danske CEO’er svarer i undersøgelsen, at generativ AI vil medføre ‘betydelige forandringer i måden, som deres virksomhed skaber og leverer værdi på’ inden for de næste tre år. Resultaterne i PwC’s CEO Survey 2024 understøttes af de topledere, der er interviewet til dette nummer af CXO Magasinet. Her ser man i høj grad muligheder, og herunder en anerkendelse af, at generativ AI har potentiale til at transformere fx produkter, forretningsudvikling og operationelle processer.
“Generativ AI er en afgørende drivkraft for fremtidens forretningsudvikling. Teknologien vil være med til at revolutionere virksomheders måde at drive forretning og levere resultater på. Derfor er det positivt, at langt størstedelen af de danske topledere ser muligheder i generativ AI,” siger Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i it- og cybersikkerhed.
Flest topledere forventer øget effektivitet
Et af de områder, danske topledere har de største forventninger til i kølvandet på generativ AI, er produktivitet og effektivitetsforbedringer. Således svarer 7 ud af 10 danske CEO’er i PwC’s CEO Survey 2024, at generativ AI vil medføre effektiviseringer i den gennemsnitlige medarbejders arbejdstid på minimum 5 pct., og knap hver fjerde forventer en effektivisering på 16 pct. eller derover de kommende 12 måneder. Næsten halvdelen af CEO’erne forventer tilsvarende effektiviseringer i deres eget job.
Hos Danske Bank er man for relativt nylig begyndt at anvende generativ AI. Her forventer COO Frans Woelders i første omgang resultater, bl.a. i form af mere effektivitet.
Banken har udviklet sin egen generative AI-teknologi - Danske GPT. I løbet af foråret 2024 åbnede Danske Bank gradvist op for, at en testgruppe kunne benytte sig af systemet, hvorefter banken i april åbnede op for, at næsten alle medarbejdere kunne få adgang.
“De ansatte bruger naturligvis Danske GPT i forskelligt omfang. Nogen tester det bare ud, men mange kan allerede konstatere, at det vil blive en del af deres arbejdsliv fremadrettet. Mit indtryk er, at medarbejderne i høj grad kan se fordelene, fx at de lettere kan løse opgaver og arbejde mere produktivt,” siger Frans Woelders.
Hos Danske Bank er der fokus på både at høste produktivitetsgevinster, men også på at aflaste medarbejdere i forbindelse med arbejdsfunktioner, der kan være rutineprægede. Samlet set vurderer Frans Woelders, at gevinsten heraf kan blive stor.
“Vi forventer, at effektiviseringen bliver tydelig på sigt. Eksterne analyser viser, at man kan forvente mellem 15 og 30 procents forbedring af produktiviteten. Vi forventer at se tydelig gevinst af AI inden for nogle år,” siger han.
"Vi forventer, at effektiviseringen bliver tydelig på sigt. Eksterne analyser viser, at man kan forvente mellem 15 og 30 procents forbedring af produktiviteten. Vi forventer at se tydelig gevinst af AI inden for nogle år"
Generativ AI som assistent til medarbejderne
Hos transport- og logistikkoncernen DSV har man konstant øjnene rettet mod øget effektivisering. Virksomhedens branche og ikke mindst størrelse betyder, at der kan være en del at hente på netop effektivitetsforbedringer. DSV anvender både machine learning og AI, herunder generativ AI, til at optimere og effektivisere bl.a. håndtering af fakturaer og tolddokumenter. Et af de nye redskaber til dette kalder DSV for AI Factory. Det er et avanceret digitalt værktøj, som DSV fx bruger i forbindelse med de mellem 500.000 og 700.000 leverandørfakturaer, koncernen mod der herefter skal overføres til DSV’s interne systemer. Det gør en medarbejder konkret ved at have to skærme foran sig: én med fakturaen, én med DSV’s system. Systemet overfører så meget information som muligt. Medarbejderen tjekker, om alt ser rigtigt ud. Det hjælper AI Factory med.
AI Factory er dog ikke kun skabt for at assistere medarbejderne i deres arbejdsproces. En helt central del af konceptet er machine learning, der skal gøre systemet bedre og bedre i takt med, at de mange millioner bilag bliver behandlet.
”Programmet bliver hele tiden klogere ved at lære af, hvordan medarbejderen retter informationer. Hvis der er et felt, der ikke automatisk bliver udfyldt med fx et fakturanummer, trækker medarbejderen musen hen over nummeret på den anden skærm og overfører tallet,” siger Group CEO Jens H. Lund, DSV, og tilføjer: ”Det lærer programmet af. Med tiden bliver det på den måde trænet i selv at finde den rette information. Programmet bliver dygtigere og dygtigere. På den måde bliver automatiseringen hele tiden forbedret.”
"Programmet bliver hele tiden klogere ved at lære af, hvordan medarbejderen retter informationer. Med tiden bliver det trænet i selv at finde den rette information. Programmet bliver dygtigere og dygtigere. På den måde bliver automatiseringen hele tiden forbedret"
Danskere bruger generativ AI - også på jobbet
Da generativ AI i november 2022 for alvor manifesterede sig for offentligheden i form af ChatGPT, gjorde det et stort indtryk på både den generelle befolkning og på topledere over hele verden. I dag er generativ AI ganske udbredt - også på arbejdspladserne. Ifølge en særmåling om kunstig intelligens foretaget af PwC og Epinion anvender godt hver fjerde dansker i arbejdsstyrken således AI i deres arbejde, og for hele 82 pct. af dem er det chatbots som fx ChatGPT, Copilot og Gemini, der tages i brug.
“Danskerne har generelt taget de tilgængelige generative AI-teknologier til sig, og de er blevet fortrolige med de muligheder, disse teknologier giver i deres arbejde. Det er en positiv udvikling, som virksomhederne bør udnytte til bl.a. at øge anvendelsen og styrke medarbejdernes kompetencer,” siger Mads Nørgaard Madsen.
Når man ser på AI og dens påvirkning af jobsituationen, er det ganske interessant, at relativt få danskere (7 pct.) frygter at miste jobbet til AI de kommende 5 år. Til gengæld ser næsten fire ud af ti danskere på det generelle plan en ‘potentiel erosion af jobmarkedet og tab af menneskelig beskæftigelse’. Hver femte ser ‘behov for at skulle omskoles eller videreuddannes for at kunne håndtere nye teknologier eller beholde deres job’.
“Vi kan se, at danskerne ser en potentiel trussel fra AI i forhold til jobmarkedet generelt, men har en større optimisme, når det gælder deres egen jobsituation. Der forestår således en opgave hos toplederne i fortsat at være transparente omkring beslutninger og inddrage medarbejderne i de overvejelser og forventninger, man har til generativ AI,” siger Mads Nørgaard Madsen.
Fra utryghed til entusiasme
Lise Ryevad, Executive Vice President for Matas Danmark, oplevede en splittet modtagelse blandt medarbejderne, da generativ AI rullede ind over landet. De digitalt kyndige medarbejdere var proaktive og gik selv i gang med at benytte alle tilgængelige AI-værktøjer, mens der var tilbageholdenhed og utryghed blandt andre medarbejdergrupper.
På baggrund af den oplevede utryghed valgte Matas at gennemføre en række workshops for at introducere medarbejderne til AI-værktøjer på en praktisk og tilgængelig måde. Sessionerne har, ifølge Lise Ryevad, givet medarbejderne hands-on-erfa-ring med, hvordan AI kan understøtte deres arbejde og forbedre kundeoplevelsen.
“Medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Det er dem, der leverer den personlige rådgivning til kunderne. Derfor er det vigtigt for os, at de føler sig trygge i jobbet og har tillid til os som ledere. Samtidig har det været vigtigt for os at afmystificere AI og fremhæve det som et værktøj, der kan være en stor hjælp i hverdagen,” forklarer Lise Ryevad, der fornemmer, at det er lykkedes at flytte fokus fra frygt til nysgerrighed og entusiasme.
Et af de konkrete tiltag, Matas har implementeret, er etableringen af deres egen interne chatbot, drevet af AI-teknologi. Fremfor at anvende ChatGPT eller andre offentligt tilgængelige teknologier har Matas udviklet chatbotten MAIA (Matas Artificial Intelligence Agent), der kun er tilgængelig for Matas’ egne medarbejdere, og som er blevet fodret med vigtige informationer om Matas – alt fra strategi, politikker og retningslinjer, produktinfo og tone of voice helt ned til brugen af emojis i kundesvar.
"Medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Det er dem, der leverer den personlige rådgivning til kunderne. Derfor er det vigtigt for os, at de føler sig trygge i jobbet og har tillid til os som ledere. Samtidig har det været vigtigt for os at afmystificere AI og fremhæve det som et værktøj, der kan være en stor hjælp i hverdagen"
Digitale tvillinger revolutionerer produktudviklingen
På trods af, at generativ AI er en relativt ny teknologi, så svarer omtrent hver tredje danske CEO i CEO Survey 2024 allerede nu, at generativ AI vil være med til at forbedre kvaliteten af virksomhedens produkter eller services de kommende 12 måneder.
Medicinalselskabet Ferring Pharmaceuticals er endnu en af de virksomheder, der har taget AI til sig. De har en klar strategi om at anvende teknologien med henblik på at optimere produktudviklingen. Teknologi har i det hele taget længe spillet en afgørende rolle for Ferring, der er en stor international aktør i medicinalindustrien inden for bl.a. graviditet og fordøjelsessystemet. Senior Vice President og Global Head of Clinical & Translational Sciences hos Ferring, Philippe Pinton, forklarer, at digital simulering og AI har revolutioneret den del af udviklingsarbejdet, der ligger før de kliniske faser med tests på mennesker. Han forklarer, at fremskridt i teknologien i betydeligt omfang har styrket effektiviteten og præcisionen i processerne omkring udvikling af medicin. Det giver patienter bedre muligheder for behandling.
"I dag kan generativ AI forudse molekylære strukturer og interaktioner, hvilket understøtter udvikling af medicin. Den kan designe nye molekyler med ønskede egenskaber som øget effektivitet og færre bivirkninger. Sådanne egenskaber øger udviklingshastigheden af ny medicin – og kan potentielt forbedre behandlingen og redde liv"
Store forandringer på sundhedsområdet
I Philippe Pintons optik er nutidens store fordel i produktudviklingsarbejdet en kombination af tilgængeligheden af computerkraft og mulighederne i AI.
”I dag kan generativ AI forudse molekylære strukturer og interaktioner, hvilket understøtter udvikling af medicin. Den kan designe nye molekyler med ønskede egenskaber som øget effektivitet og færre bivirkninger. Sådanne egenskaber øger udviklingshastigheden af ny medicin – og kan potentielt forbedre behandlingen og redde liv,” siger han.
Ferring er ikke alene om at fokusere på mulighederne i teknologien. It-udviklingen er nærmest blevet et kapløb i medicinalindustrien, fortæller Philippe Pinton. Udviklingen kan betyde, at man inden for få år vil se teknologien brede sig til flere og flere lægefaglige områder. Vi vil simpelthen alle møde den i vores kontakt med sundhedssystemet, spår han.
Klaus Larsen er it-direktør i Region Nordjylland og følger den udviklingen inden for AI tæt. Ligesom Philippe Pinton er han ikke i tvivl om, at potentialet sundhedsområdet er stort.
”Jeg tror, at teknologien vil være så udviklet allerede i 2030, at vi som borgere kan tale med AI og dermed skabe en stor indsigt i vores tilstand, før vi taler med en læge. Så i kommunikationen med en virtuel læge vil en patient også kunne inddrage en hel del prøver i samtalen. Inde på hospitalerne vil der komme flere automatiserede processer. Der vil komme mere personlig medicinering og mere hjælp til tolkning og diagnosticering på baggrund af AI,” siger Klaus Larsen, der forudser, at sundhedsog diagnosticeringsværktøjer vil blive mere tilgængelige for alle.
Faktorer, der driver forandringerne i virksomhederne
Danske toplederes planer inden for generativ AI
I hvor høj grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om generativ AI?
Træghed i implementeringen af AI
Mens mange af de topledere, der er interviewet til dette magasin, er i fuld gang med at anvende generativ AI-teknologi, så viser PwC’s CEO Survey 2024, at der er en træghed i forhold til implementeringen generelt blandt danske virksomheder. Blot 14 pct. af toplederne er i høj eller meget høj grad enige i, at de har implementeret generativ AI i deres organisation i de seneste 12 måneder, mens hver femte svarer, at de har ændret deres teknologistrategi på grund af AI.
“Undersøgelsen viser, at trods topledernes store tiltro til generativ AI er mange ikke for alvor kommet i gang med at implementere det i deres organisation endnu. De ser potentialet i AI, og en del har allerede ændret strategi på grund af AI, men mangler for alvor at få teknologierne ind i strategien og ud i organisationen,” siger Mads Nørgaard Madsen.
Han ser det som væsentligt ikke bare for de enkelte virksomheder, men for dansk erhvervsliv og Danmarks konkurrenceevne generelt, at toplederne styrker indsatsen omkring anvendelse af AI.
“Det er allerede nu et væsentligt konkurrenceparameter for virksomheder at implementere AI hurtigt og effektivt og styrke værdiskabelsen. Derfor er det afgørende, at toplederne hurtigt tager stilling til, hvordan AI kan styrke virksomhedens strategi, værditilbud og konkurrenceevne,” siger Mads Nørgaard Madsen.
Danske topledere forventer, at generativ AI vil levere betydelige fordele på top- og bundlinje
I hvilket omfang vil generativ AI øge eller mindske følgende i din virksomhed i løbet af de næste 12 måneder?
Danske toplederes bekymringer i forhold til generativ AI
I hvor høj grad er du enig eller uenig i, at generativ AI muligvis vil øge følgende i din virksomhed i løbet af de næste 12 måneder?
Generativ AI vil booste konkurrenceevnen
Han bliver bakket op af Country Director hos Google Denmark, Bianca Bruhn, der ser den samme tendens, nemlig at selv om AI-teknologien har potentiale til at styrke og optimere virksomhederne på en række forskellige forretningsområder såsom salg, marketing, produktudvikling, kundesupport og it-tjenester, så er der stadig en udbredt tilbageholdenhed i forhold til at anvende teknologien blandt særligt mindre og mellemstore danske virksomheder.
Ifølge Bianca Bruhn er det især tech- og medicinalindustrien samt detailbranchen, der har taget generativ AI til sig, mens mange andre sektorer og brancher endnu ikke har integreret AI i deres forretningspraksis.
“De, der kommer til at udnytte AI, vil udkonkurrere dem, der ikke læner sig ind i teknologien. Vi ser det specielt inden for detail, hvor konkurrencen er enormt stor. AI er langt nemmere at bruge end anden teknologi,” siger hun og understreger, at det handler om at komme i gang og få en fornemmelse af anvendelsen.
“Derfor er der også grund til bekymring i forhold til det her forbehold, vi møder ude i det danske erhvervsliv, hvor mange endnu ikke er kommet i gang,” forklarer Bianca Bruhn.
"De, der kommer til at udnytte AI, vil udkonkurrere dem, der ikke læner sig ind i teknologien. Vi ser det specielt inden for detail, hvor konkurrencen er enormt stor. AI er langt nemmere at bruge end anden teknologi "
Vigtigt at tænke strategi før AI
Hos Microsoft Danmark opfordrer CEO Mette Kaagaard ligeledes toplederne til at teste mulighederne i teknologien af, og peger samtidig på, at der er nogle strategiske spørgsmål, som virksomhederne skal finde deres egne svar på, inden man går i gang med at implementere løsninger.
”Virksomhederne skal beslutte sig for, hvorfor de vil bruge teknologien. Hvad vil man have ud af AI? Er det en omkostningsbesparelse, eller vil man bruge teknologien til at frigøre ressourcer til andre ting som fx innovation? Det handler med andre ord om strategi – dvs. hvor AI skal føre én hen,” siger hun.
Mette Kaagaard mener, at man skal tage overvejelserne alvorligt, og at toplederne er nødt til at forstå, hvor magtfuld en teknologi generativ AI reelt er. Den kan hurtigt skabe markedsforstyrrelser – fx hvis en konkurrent finder vejen til effektivitetsforbedringer eller sågar nye services vha. teknologien, spår hun.
”Potentialet er så stort i AI, at man bliver nødt til at se på, hvordan det kan påvirke ens egen virksomhed og andre markedsaktører. Det kan være svært at gætte sig til, hvis man ikke selv tester det af. Derfor er det vigtigt at tage alvorligt,” siger hun.
"Potentialet er så stort i AI, at man bliver nødt til at se på, hvordan det kan påvirke ens egen virksomhed og andre markedsaktører. Det kan være svært at gætte sig til, hvis man ikke selv tester det af"
Cyberrisici og misinformation
Mens generativ AI har potentiale til at skabe erhvervsmæssige og samfundsmæssige fremskridt, så har teknologien også negative sider. De danske topledere peger på særligt to trusler ved generativ AI: cyberrisici og spredning af misinformation. Ifølge CEO Survey 2024 forventer næsten 7 ud af 10 danske CEO’er en øget risiko inden for cyberområdet, mens hver anden forventer, at AI medfører spredning af misinformation.
“I og med at flere og flere virksomheder anvender AI til at løse opgaver, stiger behovet for øget fokus på digital sikkerhed, fordi anvendelsen af AI ofte udvider antallet af potentielle angrebsflader i organisationen. Virksomheder bør derfor løbende tilpasse deres risikoprofil og sikre, at den er opdateret for at imødegå trusler og bevare et højt sikkerhedsniveau. Det er derudover også vigtigt med en ansvarlig implementering og overvågning af AI-teknologier for at opretholde et højt niveau af informationsintegritet og dermed bekæmpe udbredelsen af falske nyheder,” fastslår Mads Nørgaard Madsen og henviser til, at politisk regulering af AI, herunder EU’s AI Act, skal være med til at skabe mere tillid til de nye teknologier og sikre, at AI udvikles til gavn for samfundet som helhed.
Den nye teknologi øger også risikobilledet
At AI er et magtfuldt redskab, som kan udnyttes af personer med de forkerte hensigter, bl.a. i form af cyberkriminalitet, mærker man også i finanskoncernen Danske Bank. Kriminalitetsmønstret har flyttet sig. Opfindsomme kriminelle bruger ny teknologi til deres angreb, og det må Danske Bank løbende tilpasse sig, forklarer Frans Woelders.
”Hvert eneste år investerer vi mere i at forebygge cyberkriminalitet, end vi gjorde året før. Man kan sammenligne det med et våbenkapløb. De kriminelle bruger teknologi mod os og vores kunder, og vi bruger teknologi til at modarbejde dem. Det vil ikke ændre sig. Vores højeste prioritet er sikkerhed,” siger han og tilføjer: ”Her skal vi fx finde modtræk til svindel vha. AI-genererede videoer som deep-fakes. Vi skal også forberede os på kvantecomputere, der måske kan udfordre nutidens kryptering. Det er en del af fremtidens risikoscenarier, og dem må vi forberede os på – og det gør vi allerede.”
Dansk sprogmodel kan løfte SMV-segmentet
Som professionelt bestyrelsesmedlem og mangeårig topleder i mediebranchen ser Lisbeth Knudsen overordnet et stort potentiale i udbredelsen af AI og generativ AI. Derfor ser hun også gerne, at EU, frem for blot at regulere, påtager sig en mere proaktiv og handlekraftig rolle ved aktivt at engagere sig i udviklingen af AI-platforme. Hun mener, det er afgørende, at der udvikles alternative AI-platforme, der reguleres på en måde, så man sikrer, at europæiske værdier og regler overholdes. Det er vigtigt både i det brede samfundsmæssige perspektiv, men også i relation til at styrke erhvervslivet.
gså i relation til at styrke erhvervslivet. “Som et land med mange små og mellemstore virksomheder er det nødvendigt at have sprogmodeller, der stilles til rådighed af staten og vedligeholdes af staten, da mange virksomheder ikke vil have de fornødne ressourcer til selv at indhøste og betale for det indhold, der skal til for at træne sprogmodellen og udvikle disse platforme. At have en offentligt ejet model, der er tilgængelig for alle, tror jeg derfor er den rigtige vej at gå – ikke mindst ud fra et konkurrencemæssigt hensyn,” siger Lisbeth Knudsen, der fremhæver etableringen af et nationalt center for AI-innovation og den såkaldte supercomputer Gefion, der udvikles i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og den globale techvirksomhed NVIDIA.
“Med den vil vi have computerkraft nok til at etablere en dansk sprogmodel som overbygning og supplement til europæiske AI-platforme,” tilføjer Lisbeth Knudsen, der argumenterer for en open-source-tilgang til en dansk sprogmodel, som alternativ til fx ChatGPT.
En sådan sprogmodel, finansieret og vedligeholdt af staten, vil fremme innovation og udvikling inden for AI-teknologi samt demokratisere brugen af sprogmodeller i Danmark, både i den private og den offentlige sektor, mener Lisbeth Knudsen.
"Som et land med mange små og mellemstore virksomheder er det nødvendigt at have sprogmodeller, der stilles til rådighed af staten og vedligeholdes af staten, da mange virksomheder ikke vil have de fornødne ressourcer til selv at indhøste og betale for det indhold, der skal til for at træne sprogmodellen og udvikle disse platforme"
Om 'Danskernes holdning til kunstig intelligens':
I samarbejde med Epinion har PwC analyseret 709 danskere i arbejdsstyrken og deres holdning til kunstig intelligens. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af danskerne og består af 48 pct. mænd og 52 pct. kvinder. 44 pct. af respondenterne er mellem 18-36 år, 38 pct. er mellem 37-55 år, og 18 pct. er 56 år eller derover. Epinion har fra 19/3 2024 til 25/3 2024 indsamlet data.
Om 'CEO Survey 2024':
I PwC’s 27. CEO Survey blev der gennemført interviews med 4.702 CEO’er i 105 lande i perioden den 3. oktober til 10. november 2023. 71 danske CEO’er fra nogle af Danmarks største virksomheder har deltaget i undersøgelsen. PwC’s CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.
CXO Magasinet #38
Tilmeld dig PwC's nyhedsbrev og få det nyeste CXO Magasin i din indbakke.
Transformér din virksomhed med AI
Muligheder, løsninger og risici