Danmark er et tillidsbaseret samfund, hvor vi stoler på hinanden, på politikerne, erhvervslivet og de bærende institutioner. Sammenhængskraft og tillid er således grundstenene for de værdier, der ligger til grund for et samfund som det danske. Men flere danskere oplever, at sammenhængskraften er under pres, og at polariseringen er stigende. Det viser analysen “Sammenhængskraften i Danmark”, udført af Epinion for PwC.
Konkret viser undersøgelsen, at lige knap halvdelen af danskerne (48 procent) vurderer, at sammenhængskraften er blevet svækket de seneste tre år, mens kun fire ud af ti oplever en generel følelse af fællesskab. Cirka seks ud af ti (57 procent) oplever, at der er sket en øget polarisering i befolkningen.
Hvordan oplever du, at sammenhængskraften i det danske samfund har udviklet sig de seneste tre år?
De topledere og eksperter, der er interviewet til denne udgave af CXO Magasinet, ser på den ene side et dansk samfund, hvor tillid, tryghed og fællesskab udgør et stærkt og vigtigt fundament. På den anden side anerkender de danskernes bekymringer og erkender, at selv de mindste forskydninger i de bærende værdier kan få store konsekvenser, hvis der ikke bliver handlet på dem i tide. Med andre ord er sammenhængskraften ikke brudt sammen, men den er blevet mere skrøbelig, lyder konklusionen. Det er en udvikling, toplederne anser for væsentlig – og som de ser en forpligtelse til at modarbejde.
“Sammenhængskraft og tillid er ikke noget, vi kan tage for givet. I en tid med global uro og voksende polarisering mærker vi tydeligere end før, hvor afgørende vores fælles værdier er. Det kræver en aktiv indsats på tværs af samfundet at bevare den styrke og robusthed, der kendetegner Danmark. Det er positivt at se, at der er en vilje og evne til at påtage sig et ansvar for at styrke dialogen, bygge bro mellem forskellige grupper og bidrage konstruktivt til de fællesskaber, som vores samfund på afgørende vis hviler på,” siger Lars Baungaard, adm. direktør og senior partner, PwC.
Forsigtig optimisme
Når man ser på forskningen i tillid mellem mennesker – det, der betegnes som “generaliseret social tillid” – viser den, at Danmark i nyere tid placerer sig helt i toppen internationalt og ofte fremhæves som et af verdens mest tillidsfulde samfund, forklarer Peter Thisted Dinesen, der er ekspert i tillid og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
I praksis fungerer social tillid som en samfundsbærende ressource og en central forudsætning for, at det danske samfund hænger sammen.
“Generaliseret social tillid handler om, hvordan vi møder hinanden i hverdagen. Det er den tillid, vi har til mennesker, som vi ikke har en personlig relation til, og som vi ofte kun har begrænset viden om. En høj grad af social tillid indebærer ikke, at man ukritisk stoler på alle, men at man møder andre med en grundlæggende positiv forventning om, at de vil handle rimeligt og ikke forsøge at udnytte én.”
Ifølge Peter Thisted Dinesen er der ikke i data belæg for at tale om et forestående tillidskollaps i Danmark. Men netop fordi tillid kan opbygges og nedbrydes, kræver den vedvarende opmærksomhed, understreger han. “Når tilliden først begynder at forvitre, kan den være svær at genoprette. Derfor skal den værnes om og ikke tages for givet."
“En høj grad af social tillid indebærer ikke, at man ukritisk stoler på alle, men at man møder andre med en grundlæggende positiv forventning om, at de vil handle rimeligt og ikke forsøge at udnytte én.”
Verdensmestre i tillid
Michael Bang Petersen er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0 – en tilstandsrapport om demokratiet i Danmark, bestilt af Folketinget. Han ser positive elementer i demokratiets tilstand og er enig i, at sammenhængskraften fortsat er høj, men samtidig ser han også elementer, der skal tages alvorligt.
“Når man undersøger sammenhængskraft i forskningen, ser man ofte på graden af tillid mellem borgerne og tilliden til de politiske systemer i landet. Dér står vi i Danmark heldigvis stadig godt. Vi er populært sagt verdensmestre i tillid. Men der er nogle mindre grupper i samfundet, som har fået meget mindre tillid til politikerne. Og når vi i vores undersøgelser spørger folk, hvad der er den største udfordring for demokratiet, svarer 35 procent, at det er den måde, politikerne agerer på,” siger Michael Bang Petersen, der ser anslag til politikerlede hos dele af befolkningen.
Hans vurdering bakkes på sin vis op af en del af de danskere, der deltager i analysen fra PwC. Her svarer 44 procent, at de er enige i, at moral og etiske standarder i staten og regeringen er faldende, mens knap en fjerdedel (23 procent) modsat ikke mener, at dette er tilfældet. Samtidig peger godt halvdelen (53 procent) på, at kløften mellem borgere og det offentlige er blevet større de seneste år.
“Behovet for at undersøge demokratiet og diskutere, hvordan det kan styrkes, er mere presserende, end jeg havde forestillet mig, da vi gik i gang med Magtudredningen. Vi kan ikke tage det danske demokrati for givet. Hvis det skal være levedygtigt og robust i det 21. århundredes samfund, er det nødvendigt, at borgere og beslutningstagere sikrer, at de demokratiske kerneopgaver løses med nye midler, som fx i højere grad at inddrage borgerne i de politiske processer,” siger Michael Bang Petersen, der også ser eksempler på dette bl.a. i de danske kommuner.
“Vi kan ikke tage det danske demokrati for givet. Hvis det skal være levedygtigt og robust i det 21. århundredes samfund, er det nødvendigt, at borgere og beslutningstagere sikrer, at de demokratiske kerneopgaver løses med nye midler, som fx i højere grad at inddrage borgerne i de politiske processer.”
Erhvervslivets vigtige rolle
Når danskerne sætter ord på nogle underliggende udfordringer i relation til sammenhængskraft, så er det, at øget økonomisk ulighed og forskelle i adgang til ressourcer og muligheder bidrager til sociale spændinger og polarisering. I forlængelse heraf svarer næsten tre ud af fire (73 procent), at erhvervslivet spiller en vigtig rolle i at styrke fællesskab og forståelse i samfundet. To ud af tre (64 procent) er desuden enige i, at virksomheder skaber værdi gennem bl.a. arbejdspladser, skatteindtægter og engagement i samfundsudfordringer.
“Sammenhængskraften udfordres, når utryghed og polarisering vokser. Det er derfor væsentligt, at danskerne forstår og ser erhvervslivet som en medspiller i at styrke fællesskab og forståelse. Virksomhederne er afgørende for Danmarks vækst og for udbuddet af arbejdspladser, men de bidrager også til den stabilitet og sammenhængskraft, der er afgørende for samfundets udvikling,” siger Lars Baungaard.
Den danskforankrede servicegigant ISS er en af de virksomheder, der tager samfundsansvaret på sig. Koncernen har internationalt mere end 300.000 medarbejdere og har en lang række indsatser, der skal øge ansattes kompetencer og oplevelse af tryghed og stabilitet i hverdagen. Group CEO Kasper Fangel betegner sine ansattes velbefindende som grundlæggende. Både i forhold til, at det altid har ligget i virksomhedens DNA at gøre en forskel for mennesker. Og fordi det er helt afgørende for koncernens forretning.
“Når vores ansatte føler sig respekterede og engagerede, får de også lyst til at performe bedst muligt. Det sociale element er en del af vores indgangsvinkel – det er en del af vores kerne,” siger Kasper Fangel.
Som koncern forsøger ISS at sætte en række initiativer i gang, som kan fremme udvikling, både i lokalsamfund og blandt individer. Det mener Kasper Fangel er elementer, der i sidste ende kan skabe større sammenhængskraft. Han understreger, at vi alle har et ansvar i at fremme positiv udvikling. Det gælder ikke mindst de øverste niveauer i samfundet. Et oplagt sted at starte er ved at fremme respektfuld dialog.
“Min oplevelse er, at verden har taget en uheldig drejning på kommunikationen. Vi ser det mange steder. Bl.a. fra førende politikere internationalt. Det kan fremstå, som om de udviser meget lille interesse for det enkelte individ. At de hellere vil høre på sig selv og dermed giver mindre plads til andre,” siger han og fortsætter:
“Det bliver vi nødt til at gøre op med. I demokratiet skal profiler på de øverste niveauer være rollemodeller. Formår man ikke at tale ordentligt og respektfuldt som højtstående politiker eller i en anden magtfuld position, siger man indirekte til den yngre generation og andre samfundslag, at det er en okay opførsel. Det er det jo ikke.”
“I demokratiet skal profiler på de øverste niveauer være rollemodeller. Formår man ikke at tale ordentligt og respektfuldt som højtstående politiker eller i en anden magtfuld position, siger man indirekte til den yngre generation og andre samfundslag, at det er en okay opførsel. Det er det jo ikke.”
Når danskerne bliver spurgt ind til den svækkede sammenhængskraft og øget polarisering, er det interessant at iagttage, at de peger på borgerne selv i spørgsmålet om, hvem der har det største ansvar for at styrke sammenhængskraften og mindske polariseringen i Danmark. Det svarer 62 procent af danskerne. Først derefter kommer politikerne (50 procent) og medierne (28 procent).
Hvem mener du har det største ansvar for at styrke sammenhængskraften og mindske polariseringen i Danmark?
Nyvalgt bestyrelsesformand for Coop amba, Rasmus Willig, bakker op om, at borgerne selv måske er de vigtigste aktører i forhold til at styrke sammenhængskraften og mindske polariseringen. Første skridt på vejen er at slukke for skærmen og begive sig ud i den fysiske verden, lyder det fra bestyrelsesformanden for Danmarks største medlemsejede virksomhed med godt 2 millioner medlemmer og 900 butikker.
Han ser med en vis bekymring på, hvordan digitale fællesskaber fylder mere og mere i danskernes hverdag. Bl.a. fordi han mener, at digitale fællesskaber grundlæggende adskiller sig fra den fysiske virkelighed ved at være abstrakte og styret af mekanismer, der ofte aktivt modarbejder perspektivering, enighed og samhørighed.
Rasmus Willig forsøger ikke at gøre hverken Coop eller foreningslivet til løsningen på alle udfordringer. Hverken når digitale fællesskaber passiviserer os, eller når konflikter og geopolitisk uro fylder for meget i hverdagen. Ikke på kort sigt, i hvert fald. Men på længere sigt er han overbevist om, at sportsforeningen, brugsforeningen og andre forpligtende fællesskaber godt kan betragtes som en form for ”redningsplanke”.
“Hvis onlineverdenen er stedet, hvor vi glider fra hinanden, så er foreningslivet og den lokale brugsforening steder, hvor vi finder sammen igen,” siger Rasmus Willig. Han ser andelsbevægelsen og foreningslivet som en demokratisk ‘muskel’, der træner vores evne til solidaritet og samarbejde.
“Når man deltager i en generalforsamling i den lokale brugsforening eller sidder til et forældremøde i fodboldklubben, opstår der, hvad man kan kalde ‘produktive kampe’, hvor vi kan være uenige og alligevel tage beslutninger sammen. I disse kampe får man slebet sine kanter og bliver nødt til at lytte og indgå kompromiser for at få hverdagen til at fungere. Vi lærer at kunne sætte os i andres sted, og vi finder ud af, at vi ikke altid kan få ret, men at vi på trods af dette kan finde løsninger sammen med andre,” siger Rasmus Willig, der til daglig er forstander på Suhrs Højskole og desuden medlem af Etisk Råd.
“Hvis onlineverdenen er stedet, hvor vi glider fra hinanden, så er foreningslivet og den lokale brugsforening steder, hvor vi finder sammen igen ... Når man deltager i en generalforsamling i den lokale brugsforening eller sidder til et forældremøde i fodboldklubben, opstår der, hvad man kan kalde ‘produktive kampe’, hvor vi kan være uenige og alligevel tage beslutninger sammen.”
Sociale medier har også positive egenskaber
Dialogen og den tiltagende hårdhed i den offentlige debat er noget, danskerne har noteret sig. Næsten ni ud af ti mener, at sociale medier forstærker den hårde tone, og 55 procent fortæller, at de ofte undgår at deltage i samfundsdebatten, fordi tonen er for hård.
I hvilken grad er du enig i følgende udsagn?
Rie Odsbjerg Werner er adm. direktør for TryghedsGruppen, og hun vil gerne slå et slag for, at de sociale medier – trods deres negative effekter – også har visse fællesskaber, der fungerer fantastisk godt i sig selv. Det kan være grupper, der er funderet i fx lokalsamfund eller specifikke interesser som strikkeopskrifter eller arkæologi, og som ofte modereres af nogle frivillige moderatorer. De digitale frivillige løfter en stor opgave på vegne af fællesskabet, samtidig med at grupperne har en selvjustits, der fungerer i praksis. Det felt har TryghedsGruppen udforsket og støttet.
“Vi arrangerede fx en konference for de her digitale frivillige. Her kunne de dele erfaringer og lære om nye redskaber. Det har både en positiv værdi i sig selv og er med til at modvirke de negative tendenser. Det er vigtigt. Vi skal undersøge mulighederne og ikke blot give op, for de sociale medier og problemerne her forsvinder ikke af sig selv,” siger Rie Odsbjerg Werner.
“Vi arrangerede fx en konference for de her digitale frivillige. Her kunne de dele erfaringer og lære om nye redskaber. Det har både en positiv værdi i sig selv og er med til at modvirke de negative tendenser. Det er vigtigt.”
I 2025 udgav TrygFonden i samarbejde med bureauet Analyse & Tal en rapport, der bundede i analyse af 73 millioner kommentarer specifikt på Facebook. Rapporten konkluderede, at gennemsnitligt hver 20. kommentar kan betegnes som hadfyldt, og at de ofte er relateret til emner som køn, religion, handikap og lignende. Rie Odsbjerg Werner pointerer dog, at erfaringerne også er, at hadefuld debat kan modvirkes.
“Som opfølgning på undersøgelsen oplevede vi efterspørgsel på værktøjer, der kan moderere debat på sociale medier. Den slags eksisterer, og de virker. Vi har støttet en app, der hedder Edda Moderation, udviklet af Analyse & Tal og Nordic Safe Cities. Vores støtte gjorde bl.a., at den var gratis til rådighed for politikere under kommunalvalget sidste år, og erfaringerne er gode,” siger hun.
Uddannelse og oplysning er en del af løsningen
Når man beder danskerne pege på, hvilke konkrete tiltag de mener, der skal til for at styrke sammenhængskraften og mindske polariseringen, så ser 44 procent “Uddannelse og oplysning” som de vigtigste tiltag.
Hvilke af følgende tiltag mener du er vigtigst for at styrke sammenhængskraften i Danmark?
Adm. direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen bakker danskerne op i deres vurdering. Hun ser litteraturen som et værktøj til at stimulere indlevelsesevne og fællesskabsfølelse. I tråd hermed ser hun folkeskolen og folkebibliotekerne som centrale samfundsbærende institutioner.
“Evnen til at kunne overskue og orientere sig i verden opstår ideelt set ved at gå i skole og lære noget om verden dér eller ved at læse bøger, både skøn- og faglitteratur, og få nye vinkler på livet og samfundet,” siger hun.
“Jeg ser folkeskolen og folkebibliotekerne som et afgørende led i den lim, der binder danskerne sammen. Det er institutioner, som hele den danske befolkning har fri adgang til. Skolegang er obligatorisk, og man er sammen på tværs af sociale kår og indkomstniveauer. Det er vigtigt, at vi passer på dem,” siger Hanne Salomonsen og påpeger, at den faldende læsefærdighed blandt børn og unge derfor vækker hendes bekymring:
“Når man ved, at evnen til at læse bibringer kvaliteter som evnen til fordybelse og kritisk tænkning, er det naturligvis et problem, at børn og unge bliver dårligere til at læse. Heldigvis synes den erkendelse også at være sket på Christiansborg, og det er positivt, at forudsætningen for flere og bedre læsende danskere støttes fra politisk hold. Det vil utvivlsomt styrke børn og unges læsning, at bibliotekerne på uddannelsesinstitutionerne igen fyldes op med bøger. Det skal selvsagt følges af en indsats på skolen i, hvordan man underviser i læsning. Flere skoler er gået foran med gode eksempler på læsebånd og andre tiltag, der fremmer koncentration og læsefærdigheder. Det skal vi have endnu mere af.”
“Jeg ser folkeskolen og folkebibliotekerne som et afgørende led i den lim, der binder danskerne sammen. Det er institutioner, som hele den danske befolkning har fri adgang til... Det er vigtigt, at vi passer på dem.”
Uddannelse øger samfundets robusthed
En af de danske virksomheder, der investerer flest midler og ressourcer i at styrke uddannelse og innovation, er Novo Nordisk Fonden. Og netop uddannelse har en stor plads i hjertet hos adm. direktør for Novo Nordisk Fonden og tidligere forskningsdirektør hos Novo Nordisk A/S, Mads Krogsgaard Thomsen.
Som en naturlighed for Novo Nordisk Fondens fundament er det især de naturvidenskabelige uddannelser, der har fondens fokus. Dette skyldes ikke mindst det, Mads Krogsgaard Thomsen opfatter som en udtalt mangel på ikke bare naturvidenskabelige kandidater, ingeniører osv., men også på viden og indsigt på dette felt i befolkningen. Og selvom en styrkelse af dette måske ikke har effekt på sammenhængskraften på kort sigt, så vil det få det på længere sigt, mener Mads Krogsgaard Thomsen, der understreger, at de naturvidenskabelige fag styrker samfundets sammenhængskraft og robusthed ved at finde løsninger på nogle af de vigtigste udfordringer, verden oplever lige nu. Og løser vi ikke dem, vil udfordringerne kun blive større, lyder hans vurdering.
“Man kan se på enhver behovsanalyse, at Danmark kommer til at mangle naturvidenskabeligt uddannede kandidater. Der er simpelthen ikke nok, der søger, og det er et problem, fordi det netop er de kompetencer, der skal drive meget af den forskning og teknologiske udvikling, som samfundet er afhængigt af,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
“Europa har brug for et stærkere fælleseuropæisk samarbejde, der er drevet af bl.a. fælles forskning, uddannelse, teknologi og investeringer. Vi skal være bedre til at udnytte hinandens styrker og skabe et fælles system for innovation.”
Øget fokus på et styrket Europa
Når han løfter blikket og ser ud mod Europa, ser han et potentielt fællesskab af viden, teknologi og innovation, men også et kontinent, der skal hænge bedre sammen, hvis det fortsat skal kunne konkurrere globalt.
“Europa har brug for et stærkere fælleseuropæisk samarbejde, der er drevet af bl.a. fælles forskning, uddannelse, teknologi og investeringer. Vi skal være bedre til at udnytte hinandens styrker og skabe et fælles system for innovation,” siger han.
Mads Krogsgaard Thomsen peger på, at Europa allerede rummer nogle af verdens stærkeste forskningsmiljøer, men at samarbejdet på tværs af grænser er for svagt. Der mangler et fælles europæisk marked for videnskab, kapital og talent. Som et modspil til bl.a. Kina og USA.
“Hvis Europa skal stå stærkt globalt, skal vi kunne tiltrække og fastholde de bedste forskere og iværksættere og samtidig sikre, at idéerne har tilstrækkelig finansiering til, at de kan omsættes til samfundsløsninger og stærke virksomheder her,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
PwC Perspektiv
“Sammenhængskraft og tillid er ikke noget, vi kan tage for givet. I en tid med global uro og voksende polarisering mærker vi tydeligere end før, hvor afgørende vores fælles værdier er. Det kræver en aktiv indsats på tværs af samfundet at bevare den styrke og robusthed, der kendetegner Danmark. Det er positivt at se, at der er en vilje og evne til at påtage sig et ansvar for at styrke dialogen, bygge bro mellem forskellige grupper og bidrage konstruktivt til de fællesskaber, som vores samfund på afgørende vis hviler på.”
Lars Baungaard, Adm. direktør og senior partner, PwC
Højdepunkter fra PwC's analyse om sammenhængskraften i Danmark
I hvilken grad oplever du, at følgende gør sig gældende i det danske samfund?
I hvilken grad oplever du, at polariseringen er et problem i det danske samfund? (fx mellem grupper på tværs af geografi, indkomst, værdier, religion eller politiske holdninger)
I hvilken grad er du enig i følgende udsagn?
I hvilken grad er du enig i følgende udsagn?
I hvilken grad har du tillid til følgende aktører i samfundet?
Hvilke af følgende emner anser du som særligt vigtige at styrke/have politisk fokus på for det danske samfund de næste tre år?
Hvad giver dig håb eller optimisme for sammenhængskraften i Danmark i de kommende tre år?
Få det nyeste CXO Magasin i din indbakke
Tilmeld dig PwC's nyhedsbrev
Download CXO Magasinet #44
Læs hele magasinet