Klimaagendaen stiller store krav, og handling er afgørende for fremtidig succes

Klimaagendaen er i dag rykket helt ind i de danske direktionslokaler, og i sammenligning med udlandet står Danmark stærkt på området. Internationalt set er danske topledere blandt de førende, når det kommer til arbejdet med energieffektivisering og udvikling af klimavenlige produkter og ydelser. Det fremgår af PwC’s CEO Survey 2024 og understøttes af interviews med en række topledere til CXO Magasinet.

PwC’s CEO Survey 2024 viser, at der er stor forskel på, hvor langt de forskellige landes topledere er med at opfylde deres fastsatte mål inden for klimaområdet. Hele 93 pct. af de danske topledere svarer, at de er i gang med at forbedre eller allerede har forbedret energieffektiviteten, mens det gælder 3 ud af 4 af toplederne på globalt plan.

Desuden svarer 75 pct. af de danske topledere, at de er i gang med eller allerede har udviklet produkter og ydelser, der bidrager til lavere udledning af drivhusgasser. Blandt topchefer globalt gælder det 58 pct. Undersøgelsen viser, at Danmark står stærkt på området i sammenligning med andre lande, forklarer Susanne Stormer, partner og leder af ESG- og bæredygtighedsydelser i PwC.

“PwC’s CEO Survey viser, at toplederne i Danmark i højere grad end topledere i andre lande har fokus på energieffektivitet og har igangsat eller gennemført klimaorienterede, innovative initiativer, der skal nedbringe brugen af fossile brændsler og bidrage til grøn omstilling. Dermed skiller de danske topledere sig positivt ud i en global sammenhæng,” siger hun.

PwC’s 27. CEO Survey bygger på interviews med 4.702 CEO’er i 105 lande, som blev afholdt i perioden den 3. oktober - 10. november 2023. 71 danske CEO’er fra nogle af Danmarks største virksomheder har deltaget i undersøgelsen, der er verdens førende undersøgelse blandt topledere.

Der er mange eksempler på, at danske virksomheder i stor stil implementerer innovative, klimarelaterede løsninger. En af dem er den store speditørkoncern DSV, der har over 75.000 ansatte, kontorer i mere end 80 lande og høje ambitioner på klimaområdet.

DSV’s Group CFO Michael Ebbe fortæller, at det langsigtede emissionsmål for DSV er at være klimaneutral i 2050. For at nå målet er der sat en række delmål for året 2030, som i store træk er at halvere emissioner fra Scope 1 og 2 samt at skære 30 pct. af emissioner fra Scope 3. ”Vi er godt i gang med det. Vi har et roadmap for, hvordan vi kommer i mål med 2030-planerne.

Vi er i gang med spændende projekter, der skal teste løsninger af. I Landskrona bygger vi fx et lager, der får 100.000 kvadratmeter solceller på tagene. Det er strøm, vi enten selv vil bruge, lagre eller sende ud i det svenske elnet. Vi tester også fx ellastbiler mod dieselbiler på faste ruter for at se, hvad der kan lade sig gøre,” lyder det fra Michael Ebbe.

PwC’s CEO Survey viser dog, at der er en række barrierer for virksomhedernes klimaindsats, herunder arbejdet med at dekarbonisere. I undersøgelsen svarer de danske topledere, at et lavere afkast på klimavenlige investeringer er den største barriere. Men den konsekvens er ca. 6 ud af 10 (56 pct.) danske topledere villige til at acceptere, mens det samme gælder 4 ud af 10 CEO’er på globalt plan.

“Klimainvesteringer, der kan virke dyrt købte på den korte bane, kan vise sig at være helt afgørende for virksomhedens evne til at overleve på længere sigt. Fx er investeringer i ny teknologi en væsentlig forudsætning for den grønne omstilling. Det er derfor et klart tegn på commitment til den grønne agenda, at mere end halvdelen af de danske topledere er villige til at acceptere et lavere afkast på klimainvesteringer,” siger Susanne Stormer. 

Denne problemstilling genkender man hos den danske ingeniørvirksomhed Topsoe. Her har man valgt at ændre sit strategiske fokus netop på baggrund af klimakrisen. Hvor man tidligere hovedsageligt beskæftigede sig med at udvikle ny teknologi og løsninger til specifikt olie- og raffinaderi-industrierne, har Topsoe de seneste par år ændret fokus. Nu udvikler virksomheden i høj grad innovative, klimarelaterede løsninger til et bredt kundesegment.

”Nogle af de her teknologier er mere modne end andre. Det gælder fx biobrændstof, som vi har arbejdet med i lang tid. Men taler vi om Power to X, så er det et helt nyt segment. Fællesnævneren for dem alle er dog, at efterspørgslen ventes at stige. Så for os er det en investering i fremtiden,” siger han.

Topsoe lancerede sin nye klimafokuserede strategi for omtrent fire år siden. Roeland Baan noterer sig, at investeringerne i nye, klimarelaterede produkter påvirker omsætningen i positiv retning.

”Grøn teknologi genererer allerede omsætning for Topsoe. I 2019 var det noget nær nul pct. For 2023 ser det ud til, at vi lander på, at omkring 20 pct. af omsætningen kommer fra forretning, der relaterer sig til energitransitionen, og at vores omsætning kommer til at stige markant fra de seks mia. kroner, vi nåede i 2022. Vores gamle kerneforretning vokser også, hvilket er med til at give plads til investeringer i innovation,” siger han.

Topledernes planer på klimadagsordenen

Hvor langt er din virksomhed med følgende aktiviteter?

Der er stadig områder inden for erhvervslivets klimaindsats, som trænger til forbedring. Fx viser CEO Survey 2024, at kun lidt flere end halvdelen af de danske topledere har indarbejdet klimarisici i deres økonomiske forventninger, mens 27 pct. ingen planer har herom. 

Blandt de globale topchefer er det under halvdelen, der har indarbejdet eller har planer om at indarbejde klimarisici i deres finansielle planlægning – og næsten en tredjedel har ingen planer om at gøre det. Det er tankevækkende, mener PwC’s leder af ESG- og bæredygtighedsydelser.

“Flere topledere kan med fordel tage stilling til, hvordan klimaforandringer kan påvirke virksomhedens kerneforretning, og hvilke økonomiske konsekvenser det har. Det gælder såvel de fysiske risici som risici forbundet med den nødvendige grønne omstilling, hvor det er mindst lige så relevant at tage højde for prisen ved ikke at handle i tide,” siger Susanne Stormer.

Og der er en pris. Både for den enkelte virksomhed og for kloden som helhed, lyder det fra Katherine Richardson. Hun er leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og rådsmedlem i Klimarådet. 

Hun advarer generelt imod at afvente, hvad andre gør, før man selv foretager sig noget for at forbedre klimaet. I stedet opfordrer hun til, at alle - både virksomheder, men også forbrugere - påtager sig et ansvar i forhold til den grønne omstilling.

“Det er, som om vi forventer, at andre skal tage initiativ, når det kommer til at tackle klimaforandringerne. Jeg oplever en udbredt forestilling om, at det er politikerne, der skal løse problemerne, og samtidig ser jeg, at politikerne forventer, at ingeniører og andre fagfolk finder løsningerne. Bolden bliver konstant kastet videre, men løsningen er snarere at sætte os selv i centrum for forandringerne. At vi påtager os et ansvar og handler på det fremfor at vente på, at andre gør noget.”

Hos Green Power Denmark oplever CEO Kristian Jensen noget lignende. Han er i offentligheden nok mest kendt fra den politiske arena, hvor han af flere omgange har været minister og i ledelsen for partiet Venstre, men i dag arbejder han for, at Danmark gennemgår en hastig, grøn elektrificering. 

Han hører mange virksomheder tale om klimaudfordringerne, men han ser også en træghed, når det kommer til at følge op med konkret handling. Han kommer med et eksempel: 

”Da gasprisen eksploderede i 2022, var der rigtig mange virksomheder, der sagde: Nu skal vi væk fra gas, vi skal være CO2-fri. Så faldt gasprisen, og så sagde en del af dem, at det haster alligevel ikke så meget,” siger han og tilføjer: ”Jeg synes, at flere af de virksomheder skal lægge deres investeringer, hvor deres erklæringer også er. Hvis de vil være CO2-neutrale i fx 2030, som mange af dem har i deres erklæringer, så skal de ud af naturgas og over på strøm under alle omstændigheder. De skubber bare investeringen foran sig.” 

Det er ikke kun i forbindelse med virksomhedernes drift, at et større fokus på grøn omstilling bliver efterspurgt. Også investorerne begynder for alvor at få øjnene op for, at sunde virksomheder tager klimaudfordringerne alvorligt. 

PwC’s Global Investor Survey 2023 bygger på svar fra 345 investorer og analytikere på tværs af 30 lande, herunder Danmark, samt dybdegående interviews med 15 investeringseksperter. Den viser, at 3 ud af 4 af investorerne vurderer, at information om, hvordan virksomhederne håndterer risici og muligheder inden for bæredygtighed, er vigtig for deres beslutninger.

Virksomhedernes bæredygtighedsprofil kan simpelthen være afgørende for, om investorer vil foretage en investering. Det har man oplevet hos Bramming Plast-Industri (BPI), der udvikler avancerede, teknologibaserede løsninger i polyurethan (PU), herunder forskellige former for skumplast til eksempelvis madrasser og lydisoleringsprodukter. 

Virksomhedens R&D Director, Kasper Kamp Jensen, fortæller, at ledelsen bag BPI på et tidligt tidspunkt tog en beslutning om at fremtidssikre virksomheden og styrke fokus på bæredygtighed. Det viste sig at være en god beslutning. Da den svenske koncern Indutrade AB i 2022 købte BPI af ledelsen og kapitalfonden Blue Equity, var begrundelsen i høj grad, at virksomheden var førende på bæredygtighedsområdet.

”Indutrade AB begrundede bl.a. købet med, at man kunne se gode muligheder i at bringe vores viden, mere miljøvenlige løsninger og måde at arbejde struktureret med bæredygtighed på videre til koncernens søsterselskaber,” siger Kasper Kamp Jensen.

Interessen i klima fra investorsiden begynder at melde sig i flere sektorer. Ejendomsinvestoren Nrep er et eksempel. CEO Rune Kock forklarer, at det både handler om ansvarligt samfundssind og om at sikre sine investeringer på den lange bane. 

g om at sikre sine investeringer på den lange bane. “Som ejendomsudvikler og investor begynder vi at kunne stille flere krav til vores entreprenører, fx at der ikke må udledes CO2 i driftsfasen. Det var der ingen entreprenører, der kunne levere for fem år siden. Udviklingen koger og bobler lige nu, og jeg tror, at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at bygge grønt. Man gambler i hvert fald med sine aktiver,” lyder det fra Rune Kock. Han noterer sig, at bæredygtighedsagendaen viser sig flere steder i sektoren. 

“Vi ser, at bankerne så småt begynder at arbejde med grøn finansiering, og hvordan de gennem deres belåningsgrad og rentemarginaler kan rykke industrien i en mere grøn retning, mens forsikringsselskaber begynder at forholde sig til usikkerheden ved at forsikre ejendomme, der ikke er grønne,” siger han og tilføjer:

”I ejendomsbranchen er klimakrav til kommercielle ejendomme også et stort tema. Man taler om, at det kan blive umuligt at leje en række kommercielle ejendomme ud i storbyer som bl.a. London og Paris på grund af kommende klimakrav. Derfor ser vi også, at mange inden for erhvervssegmentet er i gang med at omstille sig, mens offentlige bygninger og beboelsesejendomme ofte halter efter.”

Man skal ikke undervurdere investorernes mulighed for at styre virksomheders bæredygtighedsprofil. Det gælder også internationalt. Faktisk kan investorer være med til at lede globale industrier i en ny og mere klimavenlig retning. 

Det kan potentielt gøre en stor forskel i verdens samlede klimaregnskab, vurderer Group CEO i FLSmidth, Mikko Keto. Den danske ingeniørvirksomhed er blandt verdens største aktører inden for udvikling og implementering af ny teknologi i den verdensomspændende mineindustri.  

En stor del af verdens minedrift sker i lande, bl.a. i Afrika og Latinamerika, hvor der typisk ikke er de samme miljø- og klimastandarder som i Danmark og Europa. Men her kan investorernes krav mærkes og gøre en forskel. Årsagen er simpel, fortæller Mikko Keto: 

”Selskaberne er ofte forankret i den vestlige verden og dermed de klimakrav, som vestlige ejere og kunder i dag har. De er også underlagt pres om at forandre sig. Ligesom alle andre vestlige virksomheder,” siger han. 

Derfor giver det forretningsmæssigt også rigtig god mening for virksomheder at være på forkant med klimarelaterede løsninger til kunderne. Det er FLSmidth i høj grad, fortæller Mikko Keto og henviser til virksomhedens løfte til kunderne, kaldet MissionZero. 

”Vi vil simpelthen gøre det muligt for mineselskaberne at træffe et valg. Ved at optimere alle vores løsninger vil vi gøre det realistisk for mineselskaberne at vælge at blive CO2-neutrale. Optimerede processer vil minimere energiforbruget til et niveau, hvor de fx kan vælge energiforsyning via vedvarende energi. Vi vil gøre det muligt for dem,” siger han.

Det nye EU-rapporteringsdirektiv om bæredygtighed (CSRD) med understøttende lovpligtige standarder for oplysningskrav er tiltænkt at imødekomme behovet fra investorer og andre interessenter om mere klar, konsekvent og sammenlignelig information.

I PwC’s Global Investor Survey 2023 svarer 85 pct. af de adspurgte investorer, at en uafhængig erklæring med en høj grad af sikkerhed i lighed med revisionen af det finansielle regnskab ville give dem tillid til bæredygtighedsrapportering i ”moderat”, ”høj” eller ”meget høj grad”. 

“Virksomhederne kan med stor fordel læne sig ind i det kommende lovkrav om rapportering inden for bæredygtighed, når det gælder om at vinde investorernes tillid. For investorerne er det helt afgørende, at rapporteringen giver pålidelig og sammenlignelig information, som de – og andre interessenter – kan stole på,” siger Susanne Stormer. 

Der er dog en udfordring. Mange virksomhedsledere er fortsat ikke tilstrækkeligt bekendte med CSRD. Det viser PwC’s Sustainability Survey, der er gennemført i perioden 1. september - 1. oktober 2023 blandt 225 danske erhvervsledere. 

Undersøgelsen viser, at 61 pct. af de danske virksomheder har bæredygtighed i top 3 over de vigtigste temaer de kommende to år. Det er kundernes efterspørgsel og øgede krav om compliance, der driver udviklingen på bæredygtighedsområdet.

“Virksomhederne er i den grad blevet opmærksomme på, hvor vigtigt arbejdet med bæredygtighed er i de senere år. Dels er der et øget pres fra lovgivernes side med bl.a. EUrapporteringsdirektivet om bæredygtighed (CSRD), men også kundernes forventninger er en vigtig driver for virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, særligt for de mellemstore og mindre virksomheder,” siger Susanne Stormer.

Faktisk kan regulering i form af compliance-krav være udslagsgivende for, at virksomheder implementerer bæredygtige tiltag. Det vurderer Group CEO i Danish Crown, Jais Valeur.  

Slagterikoncernen har reduceret CO₂-aftrykket fra grisekød med 30 pct., vil nå 50 pct. i 2030 og være klimaneutral i 2050. Drivkraften kommer dog ikke fra forbrugerne, for på trods af opmærksomheden på køds CO2-belastning er danskernes kødforbrug stort set uændret og ligger i verdenstoppen målt per indbygger. 

”Det er ikke forbrugernes krav, der driver vores grønne omstilling, for de er endnu ikke klar til at betale lidt mere for mere bæredygtigt kød. Når de står ved køledisken, har de svært ved at navigere og ser efter de gule tilbudsmærker uden at vide, at det sydamerikanske oksekød måske har fem gange så stor klimabelastning som det danske. For at skabe transparens opfordrer vi derfor til en fælles EU-klimamærkning af kød,” fortæller han.

Han vurderer, at netop regulering i form af for eksempel CSRD eller det forventede EU-direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed (CSDDD) vil være udslagsgivende i slagterisektorens grønne omstilling. 

”CSRD, CSDDD og andre stramme klimakrav og regulering fra EU kommer til at drive vores og andres bæredygtighedsarbejde nu og på sigt. Vi kan se det i dialogen med vores kunder, nemlig supermarkederne: Indkøberne ser på prisen, mens topledelsen ser på dokumenterbar bæredygtighed. Kæderne kan med indkøb hos os skabe vejen til, at forbrugerne på sigt køber klimaneutralt kød,” siger han.

Det er således værd at tage compliance-krav alvorligt, mener Susanne Stormer. Hun påpeger, at det er en god idé at få lagt en strategi for, hvordan ens virksomhed skal bevæge sig hen imod en mere bæredygtig fremtid. 

På trods af den øgede opmærksomhed på bæredygtighed har kun 1 ud af 3 blandt de store virksomheder en færdigudviklet bæredygtighedsstrategi, mens 43 pct. af dem er i gang med at udarbejde én. 

“Alle virksomheder står over for nye udfordringer med at navigere i de meget omfattende krav og forventninger, de mødes af, men disse nye udfordringer byder også på muligheder for de virksomheder, der evner at udnytte situationen strategisk. Derfor er det vigtigt, at de får færdigudviklet deres strategi,” siger hun.

PwC’s Sustainability Survey viser desuden, at mange virksomheder ikke er fuldt ud bekendte med de nye EU-rapporteringskrav inden for bæredygtighed. Således svarer lidt over halvdelen af de større virksomheder, at de er fuldt ud bekendte med de nye krav, mens dette kun gælder for hver femte virksomhed med færre end 250 ansatte. 

“Kun lidt over halvdelen af de større virksomheder har fuldt kendskab til CSRD. Dertil kommer, at der stadig er en andel som har begrænset kendskab, og alle skal jo helst være med på, hvad der er i vente, så de kan være klar til at rapportere i henhold til CSRD fra regnskabsåret 2024 eller 2025,” vurderer Susanne Stormer. 

Det er ressourcekrævende at blive klar til de nye krav i CSRD. Knap 7 ud af 10 blandt de store virksomheder er i gang med at planlægge eller helt færdige med at udvikle et såkaldt bæredygtigheds-roadmap med mål og tidslinjer. Det er dog kun 14 pct., der er helt klar. 

Blandt de mindre virksomheder er det kun 4 ud af 10, der er i gang med at planlægge eller er færdige med at udvikle et bæredygtigheds-roadmap. Samme billede tegner sig, når man ser på, hvor mange virksomheder der er i gang eller helt i mål med at etablere en formaliseret måde, hvorpå de kan vurdere deres modenhed og risici ift. bæredygtighed.

”Det er mest kritisk for de store virksomheder at komme i mål med deres væsentlighedsanalyse, da CSRD kræver, at virksomhederne tager stilling til deres påvirkninger, risici og muligheder ud fra retningslinjerne om dobbelt væsentlighed – for samfundet og for virksomheden – i henhold til de nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), og denne analyse skal være veldokumenteret,” siger Susanne Stormer og slutter: ”De mindre og mellemstore virksomheder har mere tid at løbe på, men flere kan med fordel gå i gang med planlægningsfasen, da det kan være en tidskrævende proces.”

Det nye direktiv medfører nye rapporteringsforpligtelser, og kravene vil, til en start, omfatte store børsnoterede virksomheder i finansår 2024 og virksomheder i regnskabsklasse C i finansår 2025. Med de nye regler kræves der blandt andet integration af ESG-rapportering i årsregnskabet med krav om revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Reglerne vil inden for de næste år omfatte de største virksomheder, men vil på sigt direkte eller indirekte omfatte de mindre og mellemstore virksomheder, der er leverandører til de store, som bl.a. skal kunne redegøre for deres klimapåvirkning i hele deres værdikæde.

Emma Cox, Global Climate Leader i PwC, fortalte til PwC’s Klimakonference 2024 om, hvordan topledere kommer i gang med den grønne omstilling. Her er hendes råd: 

1. Globalt udsyn: Erkend, hvor omfattende og eksistentiel klimarisikoen er
2. Tænk stort: Klimatiltag skal være kernen af en succesfuld forretningsstrategi (og investorerne vil fokusere på dette) 
3. Data er din hjælper: Forankr din analyse og fremtidige strategi i data, og vær parat til at evaluere og justere kursen
4. Gå forrest sammen: Involvér din topledelse
5. Kom i gang: Planerne for forandring kan justeres og forbedres løbende
6. Omfavn nye muligheder: Nye samarbejdspartnere, teknologier og forretningsmodeller