Naturen er under stigende pres, og det er en alvorlig trussel for livet på vores planet. I kølvandet på erkendelsen af klimakrisen ser vi nu mere og mere dokumentation for, at også naturen er i alvorlig krise. En krise, der kræver handling, lyder det fra eksperter, erhvervslivet og fra politisk side. Alvoren blev præsenteret ganske præcist, da en gruppe internationale forskere, heriblandt den danske havbiolog og professor Katherine Richardson, i september 2023 konkluderede, at seks ud af ni planetære grænser var overskredet1. I 2009 var tre af ni planetære grænser overskredet, i 2015 var det fire, i 2022 var det fem, og i 2023 var det altså seks. Overskridelser, der med forskernes egne ord øger risikoen for alvorlige miljøforandringer, der kan true livet på Jorden, som vi kender det.
“Når vi taler om natur, omfatter begrebet de økosystemer – planter, dyr, luft, vand og øvrige naturressourcer – der tilsammen udgør miljøet her på planeten. Tabet af natur hænger uløseligt sammen med, og forstærkes af, klimaforandringerne. På den anden side vil en indsats for at genoprette naturen også bidrage til at imødegå klimakrisen,” forklarer Susanne Stormer, partner og leder af ESG- og bæredygtighedsydelser i PwC.
1. Kilde: Science Advances: Earth beyond six of nine planetary boundaries (Katherine Richardson, et. al.), 2023.
Naturen er rykket op på agendaen
Den alvorlige udvikling betyder, at naturens tilstand er løftet op og blevet et af de væsentligste temaer på topledernes agenda. Det er konklusionen på de interviews, der er foretaget til dette magasin, og det understreges samtidig af World Economic Forums seneste Global Risk Report, hvor de fire mest dominerende trusler, når globale topledere ser 10 år ud i fremtiden, således er klima- og naturrelaterede. ‘Ekstremt vejr’ topper listen over største risici på 10 års sigt, mens ‘kritiske forandringer i økosystemer’, ‘tab af biodiversitet’ og ‘mangel på naturlige ressourcer’ følger lige efter.
I en analyse fra april 2023 konkluderer PwC Global, at 55 pct. af det globale BNP er moderat eller meget afhængig af naturens ressourcer. Det svarer til, at naturens tilstand udgør en samlet risiko på omtrent 400.000 milliarder kroner på globalt plan. Afhængigheden af naturens ressourcer gælder i særlig grad industrier som fødevarer, energi, infrastruktur og modebranchen. Sektorer, der samtidig bidrager til 90 pct. af det menneskeskabte pres på biodiversiteten, lyder det i PwC’s analyse. Med andre ord er forstyrrelserne i økosystemerne ikke alene en trussel mod biodiversiteten; det er en alvorlig trussel mod virksomhedernes økonomiske bæredygtighed.
“For mange virksomhedsledere er der en erkendelse af, at naturen er mere end blot en ressource. Snarere er der tale om et system, der skaber grundlaget for deres eksistens, og at det er afgørende vigtigt at bidrage til naturens balance. Det vil med andre ord sige, at man skal begynde at integrere naturhensyn i strategiske beslutninger for at sikre langsigtet vækst og modstandsdygtighed,” siger Susanne Stormer.
Projekter skal være net-positive på biodiversitet
En af de virksomheder, der tager udfordringen op, og som har taget en række initiativer for at styrke naturen, er det danske energiselskab Ørsted.
”Omfanget af naturkrisen er globalt. Ligesom ved klimakrisen er udfordringen, at den kan være irreversibel. Hvis dyre- eller plantearter bliver udryddet, kan vi ikke få dem tilbage. Presset mod naturen har været enormt i mange år. Data peger på, at vi siden 1970’erne har mistet arter i stort omfang. Det er ikke holdbart,” siger Ingrid Reumert, Senior Vice President for Global Stakeholder Relations hos Ørsted.
Selskabet udvikler, opfører og driver havvindmølleparker i hele verden, og det er i den forbindelse, at man har besluttet at gøre en markant og målbar forskel for den natur, der ligger i umiddelbar nærhed af disse store parker: ”Vi har en ambition om, at alle vores projekter (fra 2030, red.) skal være net-positive på biodiversitet. Det betyder i praksis, at vi skal efterlade et fysisk projektområde i bedre naturmæssig forfatning, end da vi kom til. Vores holdning er, at private aktører ikke bare bør begrænse deres påvirkning af naturen. De bør være med til at forbedre den,” siger Ingrid Reumert, som fremhæver to aktuelle eksempler på forskningsprojekter i forbindelse med opstillingen af de store havvindmøller. Det ene ved udmundingen af floden Humber på den engelske østkyst. Det andet er i Taiwan.
”Ved Humber, der ligger i nærheden af et vigtigt knudepunkt for Ørsted i byen Grimsby, forsøger vi at genoprette et tidligere havmiljø, der i dag er helt forsvundet. Det gør vi ved at sætte noget nær en halv million østers ud og plante havgræs for at se, om vi kan genskabe økosystemet. I Taiwan forsøger vi at dyrke koraller på havvindmøllefundamenter og undersøger, om det kan bidrage til at redde verdens koralrev. Vandet omkring havvindmølleparker har en mere stabil temperatur i havoverfladen, og derfor kan der vokse sunde koraller,” fortæller Ingrid Reumert.
"Omfanget af naturkrisen er globalt. Ligesom ved klimakrisen er udfordringen, at den kan være irreversibel. Hvis dyre- eller plantearter bliver udryddet, kan vi ikke få dem tilbage. Presset mod naturen har været enormt i mange år"
Flere danske firstmovers
Ligesom Ørsted arbejder man også hos TDC NET med konkrete og ambitiøse mål for naturen, der skal nås i 2030. TDC NET har i dag omtrent 2.300 ansatte, hovedkvarter på Teglholmen i København og er langt den største aktør i Danmark inden for digital infrastruktur. TDC NET har eksempelvis ca. 250.000 kilometer kabler liggende i den danske muld og har udstyr stående på 6.000 lokationer – og det er sidstnævnte, der nu skal i spil på en ny måde med naturen i centrum, fortæller selskabets Vice President, Head of Sustainability, Peter Søndergaard Andersen.
For TDC NET handler det om, at man skal have udlagt 30 pct. af det areal, virksomheden ejer eller lejer, til naturforbedrende formål. For at gøre det bedst muligt samarbejder man med Biodiversitetsrådet om at udvælge de arealer med det største potentiale for at skabe store, sammenhængende naturområder.
”Vi samarbejder bl.a. med Biodiversitetsrådet. Deres rådgivning har gjort, at vi indledende fokuserer på store arealer i nærheden af eksisterende natur mht. naturgenopretning. Vi har overraskende mange lokationer, hvilket skyldes vores historie og datidens teknologi. Fx krævede kobberkabler i gamle dage forstærkerstationer hver syvende kilometer. Meget af den jord er stadig vores,” siger han og tilføjer: ”Målet er, at vi skal op på 30 pct. areal med naturprojekter i 2030. Det betyder, at vi har travlt. Derfor giver det mest mening at fokusere indledende på store arealer, også fra et naturkvalitetsperspektiv, hvor vi gerne skal skabe store sammenhængende naturarealer” TDC NET er sammen med Ørsted nogle af de danske virksomheder, der har forpligtet sig til at leve op til en række anbefalinger fra det såkaldte TNFD (Taskforce on Nature-related Financial Disclosures), der er et globalt markeds- og forskningsdrevet initiativ støttet af bl.a. FN, G7 og G20.
TNFD har udarbejdet anbefalinger til, hvordan virksomheder og organisationer kan dokumentere og rapportere deres eksponering over for naturrelaterede risici. Det indebærer at integrere disse risici i deres strategier, operationer, risikostyring, målinger og mål. TNFD fokuserer på fire centrale områder: governance, strategi, risikostyring, og måling/rapportering. Anbefalingerne opfordrer virksomheder til at vurdere deres afhængighed af naturressourcer, at forstå de risici, som naturforringelse udgør, samt implementere naturpositive strategier. Målet er at skabe mere gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til virksomheders påvirkning af naturen og dermed styrke bæredygtigheden globalt.
Andre danske såkaldt TNFD Early Adopters er PKA, Novo Nordisk samt Pandora. Disse virksomheder har bl.a. tilkendegivet, at de vil begynde at offentliggøre rapporter om naturrelaterede risici og muligheder i overensstemmelse med TNFD’s anbefalinger i deres regnskaber.
"Målet er, at vi skal op på 30 pct. areal med naturprojekter i 2030. Det betyder, at vi har travlt. Derfor giver det mest mening at fokusere indledende på store arealer"
6 ud af 9 planetære grænser er overskredet
De ni planetære grænser
Globale risici rangeret efter alvor på lang sigt
Spg.: "Angiv venligst, hvor stor indvirkning (alvorlighed), du vurderer, at følgende risici vil have over en 10-årig periode."
Fem industrier har en høj afhængighed af naturen
Elleve industrier har en moderat eller høj afhængighed af naturen
Note: Her måles naturafhængighed på, hvor stor en grad den økonomiske værdi, som genereres af forretningsaktiviteter, er udsat for risikoen ved forstyrrelser i økosystemet. Høj afhængighed betyder, at den økonomiske værdi stammer fra forretningsaktiviteter, der kan fejle økonomisk som følge af specifikke økosystemforstyrrelser. Moderat afhængighed betyder, at den økonomiske værdi stammer fra forretningsaktiviteter, der sandsynligvis vil opleve et væsentligt fald i økonomisk afkast på grund af bestemte økosystemforstyrrelser. Lav afhængighed betyder, at den økonomiske værdi kommer fra forretningsaktiviteter, der sandsynligvis kun vil opleve begrænsede økonomiske konsekvenser ved økosystemforstyrrelser.
Udvalgte initiativer
CSRD
Som en del af EU’s Green Deal vedtog EU direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD), der fra 1. januar 2026 vil omfatte omkring 50.000 virksomheder. Dette direktiv kræver bl.a., at virksomheder regelmæssigt offentliggør rapporter om de miljømæssige risici, de står over for – herunder naturen – samt hvordan deres aktiviteter påvirker miljøet. Virksomhederne skal desuden rapportere om deres bæredygtighedsstrategi, handlingsplaner og præstationer i forhold til naturen.
TNFD
Taskforce on Nature-related Financial Disclosures har til formål at udvikle og levere en ramme for risikostyring og rapportering, så organisationer kan identificere og handle på skiftende naturrelaterede risici. Målet er at ændre de globale finansielle strømme væk fra naturnegative og mod naturpositive resultater. Et bredt spektrum af virksomheder overvejer nu naturrelaterede risici for at understøtte robuste beslutningsprocesser, mens regulatorer skal sikre, at disse risici bliver en del af rapporteringsmekanismer og standarder.
Den grønne trepartsaftale
Den grønne trepartsaftale, som regeringen vedtog i juni 2024 sammen med et stort antal brancheforeninger og NGO’er, sætter retning for omstillingen af Danmarks skove og landarealer i de kommende år. Den grønne trepartsaftale har til formål at sikre en omfattende omstrukturering af de danske arealer. Denne plan indeholder bl.a. en køreplan for forbedring af 109 vandområder, samt at Danmarks skovareal kan øges med 40 pct., og at der skabes markant mere plads til natur og biodiversitet. Aftalen indebærer oprettelsen af Danmarks Grønne Arealfond, som vil stå for at fjerne over 15 pct. af landbrugsjorden, og der er afsat 40 mia. kroner til at støtte initiativer som skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.
Øget politisk fokus
Også politisk er der et øget fokus på naturens tilstand. Eksempelvis har EU – som en del af Den europæiske grønne pagt (Green Deal) – vedtaget direktivet om bæredygtighedsrapportering for virksomheder (CSRD). Direktivet er i gang med at blive rullet ud, og vil fra 1. januar 2026 stille krav til omkring 50.000 virksomheder om, at de regelmæssigt offentliggør rapporter om de miljømæssige risici, de står over for – herunder natur – og hvordan deres aktiviteter påvirker miljøet. Som følge heraf vil virksomhederne blive forpligtet til at rapportere om deres bæredygtighedsstrategi, handlingsplaner og præstationer i forhold til at beskytte og bevare naturen.
“Kravet om bæredygtighedsrapportering er et vigtigt politisk redskab, der signalerer til virksomhederne, at de forventes at danne sig et overblik over, hvordan de påvirker og påvirkes af naturforhold, og hvilke risici og muligheder det indebærer for dem. Og, ikke mindst, at de skal udarbejde scenarier for udviklingen og gøre rede for de handlingsplaner, der iværksættes på baggrund af den viden. Men virksomhederne har også brug for, at politikerne sætter klare rammer for, hvad virksomhederne skal gøre for, at det er ‘godt nok’, og skaber de bedst mulige vilkår for handling med veldefinerede regler og incitamenter,” siger Susanne Stormer.
I Danmark har vi for nylig set et ganske afgørende initiativ, der skal adressere denne komplekse problemstilling. Den grønne trepartsaftale, som regeringen vedtog i juni 2024 sammen med et stort antal brancheforeninger og NGO’er, sætter retning for omstillingen af Danmarks skove og landarealer i de kommende år.
“Den grønne trepart har indgået en aftale om en massiv omlægning af det danske areal, som bl.a. indeholder en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt, at Danmarks skovareal kan forøges med 40 procent, og at der skabes markant mere plads til naturen og biodiversiteten,” lyder det i aftaleteksten. For at understrege væsentligheden af denne aftale udnævnte regeringen for nylig Jeppe Bruus (S) til minister for den grønne trepartsaftale.
En historisk aftale
Hos Landbrug & Fødevarer kalder man da også den grønne trepartsaftale for en historisk aftale, bl.a. fordi den for første gang i nyere tid inddrager mange af de involverede parter i aftalen. Adm. direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Merete Juhl, ser potentiale i aftalen, og erkender, at den kommer til at stille store krav til fremtidens landbruger.
“Vi står på tærsklen til noget nyt, hvor vi både skal kunne sikre en effektiv klimabeskyttelse og sørge for en produktion af højkvalitetsfødevarer med et lavere klimaaftryk. Det gør vi bl.a. med en ny nøgle til arealanvendelse og arealfordeling. Det stiller selvfølgelig en hel masse krav til landbruget og forpligter også samfundet bredt, for der bliver lagt en ikke ubetydelig samfundsmæssig investering i den her omstilling. Vi skal have flere skove, vi skal have mere natur, og vi skal samtidig have en stærk landbrugsproduktion, der leverer fødevarer til Danmark og til verden med et lavt klimaaftryk,” lyder det fra Merete Juhl.
“Jeg mener virkelig, at den nye aftale giver både landbrugerne og samfundet en klar, fælles retning fremad. Vi skal selvfølgelig have en effektiv implementering af aftalen, og dér vil jeg pege på, at den lokale forankring er meget vigtig. Det kommer til at stille store krav til vores dygtige landbrugere, men også til myndigheder og kommuner, så vi får det, jeg vil kalde en effektiv implementeringsmotor. Det er en stor opgave at få redefineret danmarkskortet med en ny arealnøgle,” forklarer Merete Juhl.
"Vi skal have flere skove, vi skal have mere natur, og vi skal samtidig have en stærk landbrugsproduktion, der leverer fødevarer til Danmark og til verden med et lavt klimaaftryk"
Lokale initiativer spiller også en rolle
Mens nationale og internationale initiativer er afgørende, spiller lokale handlinger også en vigtig rolle. Natur og biodiversitet er således også kommet på dagsordenen i landets kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune. Sidste år vedtog en enig kommunalbestyrelse en strategi på området for biodiversitet. Handleplanen “Vildere Lyngby-Taarbæk 2030” beskriver over 43 sider kommunens grønne områder og udstikker en retning for, hvordan de skal plejes og udvikles frem mod 2030.
“Helt konkret handler det i høj grad om at omlægge til naturvenlig drift af vores grønne områder. Det kan fx være, at nogle områder har bedre af at blive brændt af, i stedet for at arealet plejes med maskinel slåning, eller det kan dreje sig om at omlægge nogle af vores vejbede, så de ikke blot er chaussé-sten, men måske også indeholder vilde blomster eller stauder,” siger borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani (K). Hun fortæller endvidere, at man desuden har oprettet et udvalg i kommunen, der skal sikre, at erhvervslivet og større, private grundejere bliver involveret i arbejdet med den kommunale bæredygtighedsstrategi.
"Helt konkret handler det i høj grad om at omlægge til naturvenlig drift af vores grønne områder. Det kan fx være, at nogle områder har bedre af at blive brændt af i stedet for, at arealet plejes med maskinel slåning"
Behov for handling
Selvom der sker noget på naturagendaen i disse år – både i forhold til politisk regulering samt strategi og handling i en række virksomheder, så er der bred enighed hos de eksperter, topledere og politikere, vi har interviewet til dette magasin om, at vi er i det tidlige stadie i forhold til indsatser omkring natur, naturgenopretning og naturbevaring, og derudover, at der kan og skal gøres meget mere.
En af dem er Bo Normander. Han er uddannet civilingeniør, har en ph.d. fra det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser og har bestredet ledende stillinger i bl.a. Verdensnaturfonden, Det Økologiske Råd (i dag: Rådet for Grøn Omstilling, red.) og den amerikanske tænketank Worldwatch Institute. I dag har han stiftet NaturTanken, der rådgiver og formidler viden om naturbeskyttelse til virksomheder og organisationer. Derudover er han forskningsfaglig rådgiver i Biodiversitetsrådet.
Bo Normander kalder sig selv optimist på naturens vegne, men alligevel tror han ikke på, at vi for alvor får vendt skuden i løbet af hans egen levetid. Netop derfor er der grund til at handle, mener han.
“Det grundlæggende problem er, at vi nærmest ikke har noget uberørt, vild natur i Danmark. Mere end 60 pct. af Danmarks jordarealer er landbrug, 15 pct. er produktionsskov, 13 pct. er byer og bebyggede områder, herunder eksempelvis et omfattende vejnet. Der er ganske enkelt ikke plads til naturen. Vi udnytter landressourcerne til det yderste, fordi vi har et meget intensivt landbrug og skovbrug, og selvom begge dele måske syner af natur, så er det tæmmet natur, der er indrettet til produktion,” siger Bo Normander.
Ifølge beregninger foretaget af Biodiversitetsrådet har Danmark blot omkring 2 pct. beskyttet natur, hvilket er blandt det laveste i EU, hvor man har en målsætning om, at hvert land skal have 30 pct. beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet. Målsætningen understøttes af Natura 2000-initiativet, der er et netværk af beskyttede naturområder i EU, der er oprettet for at bevare truede arter og naturtyper.
“De mål bør vi i Danmark leve op til. Og der skal være tale om reelt beskyttet natur. Som det er i dag, indeholder danske Natura 2000-områder også opdyrkede marker og andet, der ikke er beskyttet natur. Så der er rigtig langt op til de 30 pct.”
"Det grundlæggende problem er, at vi nærmest ikke har noget uberørt, vild natur i Danmark. Mere end 60 pct. af Danmarks jordarealer er landbrug, 15 pct. er produktionsskov, 13 pct. er byer og bebyggede områder, herunder eksempelvis et omfattende vejnet"
Forskning og innovation spiller en nøglerolle
Et af de områder, der skal skrues op for, er forskning og innovation, og netop dette er en af de væsentligste årsager til, at Novo Nordisk Fonden har valgt at bidrage til den grønne trepartsaftale. Novo Nordisk Fonden har givet tilsagn om at støtte projektet med ti mia. kr. fordelt over en tiårig periode. Præcis hvad det store beløb skal gå til, er endnu ikke besluttet. Det er dog forventeligt, at forskning inden for bl.a. biodiversitet, bæredygtigt landbrug og ny teknologi vil blive prioriteret.
”Alt i alt matcher den grønne trepart vores kernestrategi om at støtte bæredygtighed. Der er brug for at skabe et landbrug i balance med naturen. Derfor vil vi gerne være en del af aftalen. Vi kan ikke forvente, at vi kan løse hverken de nuværende eller kommende udfordringer for naturen med den teknologi eller viden, vi har til rådighed i øjeblikket. Forskning og udviklingen af ny teknologi bliver en forudsætning for at løse problemerne. Det område vil vi gerne støtte – og det gør vi allerede,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO, Novo Nordisk Fonden.
Novo Nordisk Fonden er kendt for at støtte projekter inden for sundhed og life-science, men siden vedtagelsen af en ny strategi i 2017 er fondens bevillinger også gået til projekter med fokus på klima og natur. Forklaringen findes bl.a. i, hvordan fonden i dag anskuer begrebet ”health”.
”Vi arbejder med to begreber: Human Health og Planetary Health. Vi ser dem på sin vis som to sider af samme sag. De hænger sammen. Den ene påvirker den anden. Klimaændringerne skaber fx hedebølger, som folk lider under i Sydeuropa. Mennesket æder sig ind på dyrenes habitater, og det øger risikoen for pandemiske trusler i form af zoonoser, altså sygdomme overført fra dyr. Det hele er tæt sammenvævet. Derfor giver det mening at tænke menneskelig sundhed og klodens sundhed sammen,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
I 2023 nåede bevillingerne for første gang et niveau, hvor uddelingen fra Novo Nordisk Fonden til Human Health og Planetary Health næsten var lige store.
"Klimaændringerne skaber fx hedebølger, som folk lider under i Sydeuropa. Mennesket æder sig ind på dyrenes habitater, og det øger risikoen for pandemiske trusler i form af zoonoser, altså sygdomme overført fra dyr. Det hele er tæt sammenvævet"
Retningslinjer og standarder skal på plads
Et andet budskab fra de topledere, der er interviewet til dette magasin, er, at der er behov for nogle retningslinjer og nogle standarder, hvis der for alvor skal sættes fart på indsatsen for at komme i mål. Sådan lyder det bl.a. fra Mads Steinmüller, der er Head of Climate & Nature i Danske Bank. Han føler sig dog sikker på, at erfaringerne fra håndtering af klimakrisen vil betyde, at regulering og standarder i forhold til natur- og biodiversitetskrisen hurtigere rulles ud.
”Vi står på sin vis samme sted med naturagendaen, som vi gjorde med klima for ti år siden. Vi ved endnu kun lidt om, hvad kravene til virksomhederne bliver. Vi mangler også data og rammeværktøjer. Men vi ved, at udviklingen kommer til at gå stærkt. Det skyldes, at vi ikke igen behøver at opfinde alt fra start. Vi kommer til at genbruge nogle af de værktøjer, vi har udviklet til at måle klimapåvirkning,” siger han.
Det vil i praksis betyde, at virksomheder i fremtiden givetvis skal afrapportere om emner som fx direkte og indirekte påvirkning af biodiversitet og vandmiljø. Præcis som de i dag gør inden for klima.
”Lige nu bliver der fra flere sider arbejdet med at skabe rammeværktøjer, der kan være et fundament for afrapportering af naturpåvirkning. Der er brug for standarder. Her forventer jeg, at vi kan trække på erfaringerne fra klimakrisen, og at der vil blive udviklet SBT-lignende (Science Based Target, red.) standarder for natur og biodiversitet. Det vil på sigt give virksomhederne redskaber til at integrere naturpåvirkning i deres forretning,” siger Mads Steinmüller.
"Vi står på sin vis samme sted med naturagendaen, som vi gjorde med klima for ti år siden. Vi ved endnu kun lidt om, hvad kravene til virksomhederne bliver. Vi mangler også data og rammeværktøjer. Men vi ved, at udviklingen kommer til at gå stærkt. Det skyldes, at vi ikke igen behøver at opfinde alt fra start. Vi kommer til at genbruge nogle af de værktøjer, vi har udviklet til at måle klimapåvirkning"
Investering i nye løsninger
Det er det klare indtryk fra alle interviews, at der hos eksperter, politikere og topledere er bred enighed om, at handling, erfaringsudveksling og samarbejde er vejen frem.
Hos Planetary Impact Ventures forsøger man at fremskynde initiativer, der kan gøre en forskel. Virksomheden er etableret som modsvar til det, der har ført til klima- og naturkriser.
“Jeg tror, at vi er nødt til at starte med at anerkende, hvad planeten kan rumme, og hvad den ikke kan rumme. Hvis vi ignorerer planetens grænser og bare fokuserer på økonomisk vækst, vil vi hurtigt nå til et punkt, hvor vi ikke længere kan skabe nogen form for afkast,” siger stifter Thomas Høgenhaven.
Fonden skal bevise, at det er muligt at drive virksomheder inden for de planetære grænser.
Et godt pejlemærke på, hvad disse grænser er, blev skabt med en banebrydende undersøgelse fra 2009 af den svenske professor Johan Rockström m.fl., der identificerede ni miljømæssige grænser, der er afgørende for stabilitet i Jordens natur og økosystemer. I dag overskrider vi, som beskrevet tidligere, seks af disse grænser.
En af de største udfordringer for Planetary Impact Ventures er at balancere ønsket om økonomisk afkast med målet om at genopbygge planeten. Thomas Høgenhaven erkender, at der er en naturlig spænding mellem disse to mål, men han ser det som en nødvendig udfordring. Filosofien er, at langsigtet afkast kun kan opnås, hvis virksomheden arbejder inden for de planetære grænser.
“Vi vurderer succes på flere niveauer. Selvfølgelig er økonomisk afkast vigtigt, men det er ikke det eneste mål. Vi ser først og fremmest på, hvordan vores investeringer påvirker miljøet og bidrager til at genopbygge naturen. Har virksomheden formået at frigøre areal til bedre formål? Har den forbedret Jordens sundhed? Disse faktorer er vigtigere end de økonomiske resultater. Men udsigterne til en sund økonomi i virksomheden er forudsætningen for, at virksomheden kan eksistere på sigt – så på den måde hænger de to sammen.
Når det handler om at sikre en bæredygtig fremtid, opfordrer Susanne Stormer virksomheder til at iværksætte en naturpositiv strategi, der bl.a. omfatter at skaffe sig indsigt i virksomhedens afhængighed af naturen, samt hvordan man påvirker den. Derefter udvikle en strategi og plan for, hvordan man har tænkt sig at handle. Og til sidst at kommunikere om strategi og resultater.
“Det handler helt konkret om at erkende sin afhængighed af naturen og forstå virksomhedens påvirkning af den, og på denne måde lade en naturpositiv strategi bane vejen for en bæredygtig fremtid. Denne indsats vil ikke kun gavne planeten, men også styrke virksomhedens langsigtede succes.”
"Vi vurderer succes på flere niveauer. Selvfølgelig er økonomisk afkast vigtigt, men det er ikke det eneste mål. Vi ser først og fremmest på, hvordan vores investeringer påvirker miljøet og bidrager til at genopbygge naturen"
Sådan starter du rejsen mod en naturpositiv forretning
Forstå din forbindelse til naturen – påvirkninger, afhængigheder og risici
At forstå og håndtere din virksomheds lokationsbaserede påvirkninger og afhængigheder af naturen er et væsentligt udgangspunkt for at sikre dens langsigtede bæredygtighed og for at håndtere risici
Udvikl en naturstrategi – omsæt indsigt til handling
Når du forstår din virksomheds forbindelse til naturen, skal du omsætte den information til en klar vision og mission med robuste omstillingsplaner, mål og delmål, der integreres med eksisterende bæredygtigheds- og virksomhedsstrategier
Kommuniker dine indsatser – naturrapporteringer, regulering og gennemsigtighed
Gennemsigtighed i måling og rapportering af naturrelaterede påvirkninger, risici og transformation er en væsentlig komponent for at tiltrække og fastholde investeringer samt for at overholde regulering og håndtere omdømme. Det handler om at arbejde på at forstå forbindelsen til naturen fuldt ud og for at rapportere påvirkning, mål og strategier i overensstemmelse med bedste praksis og regulering
CXO Magasinet #39
Tilmeld dig PwC's nyhedsbrev og få det nyeste CXO Magasin i din indbakke.
Inspiration til arbejdet med natur
Muligheder, løsninger og risici