Ny sikkerhedspolitisk verdensorden kræver transformation af forsvar og beredskab

Den sikkerhedspolitiske situation i verden er på relativt kort tid fundamentalt forandret. Krigen i Ukraine og usikkerhed omkring alliancerne mellem bl.a. USA og Europa er nogle af de faktorer, der har medført øget utryghed og et behov for at styrke sikkerhed og stabilitet i Danmark og Europa. Den alvorlige udvikling har løftet forsvar og beredskab op som nogle af de væsentligste temaer på topledernes agenda. Det er den erkendelse, vi ser hos de politikere, eksperter og topledere i den offentlige og den private sektor, som vi har interviewet til dette magasin. Denne erkendelse understøttes bl.a. også af World Economic Forums seneste Global Risks Report 2025. Rapporten peger på, at væbnede mellemstatslige konflikter, cybertrusler og misinformation nu udgør de største globale risici på kort sigt, mens geopolitisk ustabilitet, teknologiske forstyrrelser og samfundsmæssig polarisering er de største trusler på længere sigt.

“Vi ser ind i en ny virkelighed, hvor trusselsbilledet bliver mere komplekst og uforudsigeligt end tidligere. Den sikkerhedspolitiske udvikling fordrer en omfattende transformation af Forsvaret og Beredskabet, ligesom det fordrer en intensiv oprustning, der allerede er i fuld gang,” siger Henrik Kragh Møller, partner og Head of Defence, PwC.

Henrik Kragh Møller bakkes op af tidligere NATO-ambassadør og nuværende geopolitisk rådgiver Lone Wisborg, der ser, at den internationale magtbalance forskyder sig.

“Med krigen i Ukraine har vi set, at Rusland er den største konventionelle trussel mod Europa. Det sker på baggrund af en igangværende bevægelse fra en unipolær verden med kun én stormagt – USA – til en multipolær verden med flere magtcentre: USA, Kina, Indien osv.” forklarer Lone Wisborg, der er indehaver af Wisborg Advisory og rådgiver virksomheder om håndtering af den geopolitiske udvikling.

Denne nye multipolære verdensorden stiller krav til Europas rolle og strategiske positionering og understreger behovet for, at Europa, herunder Danmark, tager ansvar for sin egen sikkerhed. Truslen fra Rusland kræver desuden en omstilling af Forsvaret.

“Der er en transformation i retning mod et territorialt forsvar i alle NATO-lande. Det er en kæmpe opgave, fordi vi kommer fra en situation, hvor vi selv kunne vælge, hvor, hvornår og med hvad vi ville engagere os, til at vi nu skal være klar når som helst og hvor som helst på vores territorium til at forsvare os,” siger Lone Wisborg.

Det betyder helt konkret, at Forsvaret skal være større i Danmark og Europa med mere personel og materiel. I Danmark gælder det særligt luftforsvar, ammunition samt en udvidet og stærkere flåde, lyder vurderingen fra Lone Wisborg.

“Det er her vigtigt at forstå, at Danmark er i en alliance i NATO, hvor der er en arbejdsdeling, så vi skal ikke kun have fokus på, hvad vi skal bruge for at forsvare os selv. Faktisk er det sådan, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke mener, at der er en aktuel militærkonventionel trussel mod Danmark fra Rusland. Så det er ikke det, der skal være vores hovedfokus. Vores hovedfokus skal være, hvordan vi passer ind i NATO’s planer, og hvad der skal til for, at vi kan udfylde vores opgave dér,” siger Lone Wisborg.

Mens det er ganske indlysende for de fleste, at det militære forsvar står foran en stor opgave i de kommende år, så er det vigtigt at understrege, at et styrket forsvar er en bredere opgave end blot at opruste militært. Sådan lyder det fra Henrik Kragh Møller.

“Vi står foran en oprustning, der i stigende grad kommer til at ske på flere fronter. Der er behov for bl.a. en teknologisk, en finansiel og en kompetencemæssig oprustning,” siger Henrik Kragh Møller, der i den forbindelse glæder sig over den opbakning, han ser fra bl.a. erhvervsliv, investorer og forskningsinstitutioner.

“For mange beslutningstagere er der en erkendelse af, at sikkerhed ikke længere kan ses som et isoleret militært anliggende. Når vi taler oprustning, handler det om mere end investering i våben og mandskab. Det handler om at skabe nye alliancer politisk ud i den store verden, men også et styrket samarbejde mellem den offentlige og den private sektor,” siger Henrik Kragh Møller.

Den danske regering er i fuld gang med at udvikle det politiske grundlag for transformationen af Forsvaret og Beredskabet. I arbejdet hermed anerkender man fra politisk side behovet for at inddrage ekspertise fra aktører, der ikke er en del af Forsvaret. Som følge heraf nedsatte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ved årsskiftet ’Ekspertudvalget for et veldrevet forsvar rustet til fremtiden’. Tidligere CEO for A.P. Møller – Mærsk og nuværende professionelt bestyrelsesmedlem Søren Skou er indsat som leder af udvalget.

Søren Skou ser på opgaven med stor alvor. Det skyldes ikke kun de dystre sikkerhedspolitiske omstændigheder, men også at udfordringen er langt større, end mange almindeligvis går og tror.

“Forsvaret får nu et økonomisk løft af historiske proportioner. Det skal tælles i hundreder af milliarder kroner over ti år. Det rejser spørgsmål, som regeringen gerne vil have inspiration til at svare på. Fx hvordan eksekverer vi det? Hvordan gør vi det effektivt og får hastigheden op? Det er ekspertudvalgets overordnede opgave at svare på bl.a. disse spørgsmål,” siger han.

Graver man et spadestik dybere, bliver det i Søren Skous optik klart, hvor stor udfordringen reelt er – og hvorfor der er brug for et regulært eksperthold, der skal efterse Forsvarets rutiner.

“Hvis vi fx ser på anskaffelsesprocesser, har vi i 30 år haft et indkøbssystem, der reelt er designet til at gå langsomt. En væsentlig driver har været at undgå fejl og at tænke sig godt om – ikke nødvendigvis at få leveret og ibrugtaget kapaciteter hurtigt. I krigstid er dagsordenen en anden. Forsvaret er designet til fredstid – det er vores opgave at ændre det til det modsatte,” siger han.

Ekspertudvalgets arbejde afsluttes primo 2026, og Søren Skou understreger, at udvalget endnu ikke er klar med præcise anbefalinger. Han mener dog grundlæggende, at Forsvaret skal lade sig inspirere af erhvervslivets tilgang til innovation og teknologi. Det betyder også, at leverandørerne af nye løsninger potentielt skal være involveret i implementeringen og videreudviklingen. Det sker allerede i Ukraine. Det skal vi lære af, understreger han.

“I Ukraine ser vi, at soldaterne, der flyver droner, sender feedback direkte tilbage til producenten. Hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt, ser producenten på problemet hen over natten, og løsningen bliver testet på slagmarken allerede næste dag. Det går stærkt. Det er altså ikke sådan, at Forsvaret er vant til at arbejde med leverandører,” siger han og tilføjer:

“Men det bør det blive. Derfor skal vi også se på, hvordan vi bedst muligt skaber et tæt samarbejde mellem private virksomheder og Forsvaret om udvikling af nyt materiel.”

Søren Skou bakkes op af Peter Martin Skjold Jensen, der har en baggrund som officer i Søværnet og siden 2016 har været ejerleder og CEO i forsvarsindustrivirksomheden Military Equipment Denmark. Peter Martin Skjold Jensen kalder udfordringen enorm og ekstremt kompleks og mener også, at oprustningsbyrden er så tung, at den reelt kun kan løftes vha. et helt nyt niveau af samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv.

“Europa har de seneste 30 år i praksis nedrustet. Danmark er ingen undtagelse. Nu skal vi opruste i meget højt tempo, og den opgave kan staten ikke løfte på egen hånd. Den bliver nødt til at trække på den ekspertise, den kontaktflade og de muskler, som det private erhvervsliv har,” siger han.

Peter Martin Skjold Jensen peger på, at staten skal invitere erhvervslivet ind i Forsvarets motorrum. Virksomhedernes knowhow og løsningsforslag skal i spil. Det gælder på mange forskellige områder.

“Erhvervslivet skal blive en del af processen. Det gælder naturligvis, når der skal indkøbes materiel, men også forinden, når der skal træffes afgørelse om, præcis hvilket materiel vi står stærkest med i en potentiel krisesituation. Det er virksomhederne, der ved, hvad der realistisk kan lade sig gøre – og under hvilke vilkår producenterne er parate til at levere,” siger han og tilføjer:

“Men det gælder også andre områder. Deriblandt udvidelser af kaserner, skydebaneanlæg, transport, logistik og meget, meget mere. Vi kan kun løfte byrden, hvis det offentlige og det private står skulder ved skulder. Erhvervslivet er klar. Staten skal skabe forudsætningerne for, at samarbejdet lykkes.”

Hos regeringen noterer minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) sig, at det private erhvervsliv har vist sig rede til at løfte sin del af byrden. Selvom indsatsen omkring forsvar og beredskab er statslig, udgør det private erhvervsliv en vigtig brik i processen, og det bliver det i højere grad fremadrettet, forklarer han.

“Der er allerede i dag omfattende dialog og erfaringsudveksling mellem det offentlige og det private på området. Vi bruger hinanden, sparrer med hinanden og trækker på den viden, der er hos begge parter. Jeg er faktisk blevet positivt overrasket over, hvor meget velvilje erhvervslivet udtrykker. De er allerede i dag meget optaget af at fortælle, at de også kan bidrage,” siger han.

Ministeren nævner som eksempel Virksomhedsberedskabet, der er et erhvervsnetværk, hvor medlemsvirksomhederne planlægger deres potentielle bidrag til en beredskabsindsats. Netværket er organiseret af Falck og inkluderer virksomheder som Salling Group, Securitas, OK, PwC m.fl. Torsten Schack Pedersen oplever, at erhvervslivet – og ikke mindst dets interesseorganisationer – har taget godt imod initiativet og generelt udviser interesse for at bidrage til samfundets sikkerhed.

“Deres budskab er: Tænk os ind, brug os. Det vil vi meget gerne. Derfor er en del af regeringens beredskabsaftale fra årsskiftet også, at vi vil etablere et forum for erhvervslivet. Det skal yderligere belyse, hvordan vi kan bruge de kapaciteter, som erhvervslivet ligger inde med. Det er en indsats, der skal styrke den samlede robusthed i Danmark og belyse, hvad erhvervslivet kan bidrage med, og hvordan vi guider og rådgiver dem bedst muligt,” siger han.

I spidsen for Virksomhedsberedskabet står den tidligere officer i Forsvaret Kim Holst. Han forklarer, at man kan anskue Virksomhedsberedskabet som erhvervslivets forsøg på at sige: Vi står klar til at støtte, hvis samfundet har brug for vores hjælp.

“Virksomhederne skal ikke direkte ind og tage ansvaret eller styringen i en krisesituation. Det er stadig det offentlige beredskabs rolle. Det handler derimod om, at erhvervslivet gerne vil undersøge og planlægge, hvordan vi kan støtte op om det offentlige beredskab i en krise, så der kan opretholdes ro, tryghed og stabilitet i samfundet, mens krisen pågår – til alles fordel,” siger Kim Holst.

Virksomhedsberedskabet blev officielt søsat i sommeren 2024. På nuværende tidspunkt repræsenterer medlemsvirksomhederne mere end 180.000 ansatte i Danmark.

“Det er i alles interesse, at samfundet fungerer i en krisetid, og det inkluderer virksomhederne selv. Vi lider alle, hvis vigtige elementer som fx energi, transport, fødevareforsyning eller kommunikation bliver sat ud af spillet i en periode. Alle har en interesse i at hjælpe. Erhvervslivet har musklerne til at gøre det i stort omfang,” siger Kim Holst.

En anden afgørende faktor for en hurtig, effektiv og fremtidssikret transformation af Forsvaret er tilstedeværelsen af kapital. I juni 2023 indgik et bredt flertal i Folketinget et historisk forsvarsforlig for perioden 2024-2033, hvor der blev afsat cirka 143 milliarder kroner til dansk forsvar og sikkerhed. Målet var, at Danmark senest i 2030 levede op til NATO’s målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvar og sikkerhed. For at accelerere denne indsats yderligere blev der i februar 2025 afsat ekstra 120 milliarder kroner til at styrke Forsvarets kampkraft. Denne investering skal bl.a. være med til at sikre, at Forsvaret hurtigere kan opnå den nødvendige kapacitet til at imødegå aktuelle og fremtidige trusler.

En udfordring i forhold til at sikre kapital er, at mange investorer er tilbageholdende med at investere i virksomheder og projekter inden for forsvarsindustrien. En af de finansielle aktører, der tidligere har afholdt sig fra netop disse investeringer, men som nu åbner for investering i sikkerhed og forsvar, er Den Nordiske Investeringsbank (NIB). Da NIB i 1975 blev etableret med et mandat fra de nordiske landes regeringer, skete det under en verdensorden præget af oliekrise og den kolde krig. I dag er behovet for stabilitet blevet aktuelt igen, men med nye sikkerhedspolitiske udfordringer, lyder det fra Jeanette Vitasp, Head of Lending, NIB.

“Den ændrede sikkerhedspolitiske situation, særligt i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, har medført et ønske om en strategisk justering hos vores ejere. Der har i en længere periode op til beslutningen været en øget bekymring hos de otte nordiske og baltiske medlemslande om regionens sikkerhed, og derfor var det naturligt at se på, hvordan NIB kunne spille en rolle i at styrke regionens sikkerhedspolitiske situation,” siger hun.

NIB er i øjeblikket i fuld gang med at implementere og eksekvere på den nye strategi. Det gælder bl.a. om at få kortlagt de væsentligste aktører i medlemslandene i form af samarbejdspartnere, investorer og investeringsmuligheder.

“Vi ønsker at åbne døren for flere investorer og sikre, at finansieringen ikke kun hviler på offentlige midler. Vi har brugt tid på at mødes med aktører i alle medlemslande for at forstå, hvor vi kan gøre den største forskel. Vi er stadig i en tidlig fase, og vi må erkende, at vi muligvis skal se på disse investeringer på en lidt anderledes måde, men vores grundlæggende mandat og strategi forbliver intakt,” siger Jeanette Vitasp, der fornemmer, at flere institutionelle investorer begynder at anerkende forsvarsindustrien som en vigtig og stabil sektor, både økonomisk og strategisk, og som de ser muligheder for at investere i. 

En anden udfordring, som NIB arbejder på at løse, er, at mange virksomheder i forsvarsindustrien ofte har begrænset erfaring med at opnå bankfinansiering eller tiltrække private investeringer. Derfor har NIB fokus på at gøre flere virksomheder ‘bankable’ – så de kan leve op til kravene for at modtage lån og investeringer.

“Det handler om at finde de rette projekter, men også om at bygge bro mellem virksomheder og banker. Der er en læringsproces i gang, hvor både virksomheder og finansielle aktører skal vænne sig til et nyt landskab,” forklarer Jeanette Vitasp, der på sigt forventer, at NIB med den strategiske opdatering kan understøtte en udvikling, hvor forsvarsindustrien i Norden og Baltikum i stigende grad kan blive en drivkraft for teknologisk innovation.

Netop den teknologiske udvikling spiller en central rolle i at styrke forsvar, beredskab og samfundets modstandsdygtighed. Moderne teknologi som droner, sensorer og kunstig intelligens kan forbedre både katastrofeberedskab og krisestyring ved at skabe hurtigere og mere præcise indsatser. Samtidig er cyberangreb en voksende trussel, hvilket understreger behovet for at styrke den digitale sikkerhed, forklarer Henrik Kragh Møller.

“Vi ser en udvikling, hvor teknologi ikke blot understøtter Beredskabet og Forsvaret, men bliver en direkte forudsætning for at beskytte samfundets kritiske funktioner. Teknologisk oprustning og fokus på at styrke indsatsen på cybersikkerhed er således ikke en luksus – det er en nødvendighed,” siger Henrik Kragh Møller.

Hos Beredskabsstyrelsen er vurderingen, at trusler og risici bliver stadig mere komplekse, og at det derfor er afgørende, at styrelsen hurtigt kan tilpasse sig for at håndtere fremtidens udfordringer.

“Set i forhold til landets samlede risiko- og trusselsbillede, befinder vi os nu i den mest alvorlige situation, vi har stået over for i årtier,” siger Christine Engel Christensen, fungerende direktør, Beredskabsstyrelsen og understreger behovet for et stærkt operativt fokus, idet “den russiske fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 har ændret den sikkerhedspolitiske kontekst drastisk.”

Ifølge Christine Engel Christensen sker tilpasningen som en løbende proces, men den tog for alvor fart for flere år tilbage, som reaktion på globale begivenheder:

“COVID-19-pandemien blev en katalysator for en bredere forståelse af, hvordan globale kriser kan påvirke mange sektorer på én gang og kræve en sammenhængende og hurtig respons. Den gav os en mulighed for at øve håndteringen af store, komplekse kriser, og vi blev klogere på, hvor omfattende det er at agere i en global virkelighed,” fortæller Christine Engel Christensen.

Hun vurderer, at digitale trusler fylder mere, og at digitaliseringen derfor spiller en vigtig rolle i forhold til beskyttelsen af samfundskritiske it- og kommunikationssystemer.

“Som et meget digitaliseret samfund er Danmark særlig sårbart, og det er essentielt at sikre robusthed og redundans i vores it-systemer. Tidligere har vi – også i Beredskabsstyrelsen – fokuseret på innovation og brugervenlighed, men nu handler det primært om at skabe systemer, der er modstandsdygtige over for fejl, angreb og andre problemer,” siger hun.

Christine Engel Christensen understreger, at det ikke kun handler om at beskytte mod digitale trusler, men også om at bruge digitaliseringens muligheder til at styrke Beredskabet.

“Vi har i dag ikke operative indsatser ude ‘on the ground’, hvis vi ikke kan understøtte dem digitalt. Operative beredskabsindsatser ville simpelthen ikke kunne udføres effektivt uden solid digital understøttelse. Teknologiske værktøjer som droner og robotter vil i fremtiden spille en central rolle i at optimere Beredskabets indsættelser og måske redde liv. Med de rette værktøjer kan vi undgå at sende vores folk ind i livsfarlige situationer, hvilket åbner op for et væld af nye muligheder og bliver en vigtig del af fremtidens beredskab,” siger Christine Engel Christensen.